Jeg har altid haft på fornemmelsen at jeg skulle herfra (formentlig af kræft) før jeg fik børn og inden jeg blev 30.
Nu er jeg 35, 2 børn og nr 3 på vej. Nu bekymrer jeg mig udelukkende om deres helbred og spekulerer ikke længere i min egen død faktisk 😊 er nok den lidt melankolske type
Skørt nok er det omvendt ved mig. Jeg er så bange for at dø fra mine børn nu, eller at de dør fra mig. Jeg elsker dem så meget, det er min største frygt, følte mig udødelig som ung 😅
Oh yes den del med at de skal dø fra en 😭😭 jeg brændte helt sammen med angst da min yngste var baby, fordi jeg var så bange for at de skulle blive alvorligt syge eller dø. Forældreskabet er noget finurligt noget. Så meget kærlighed og glæde og så meget angst og bekymring i en stor pærevælling 💩
Jeg har kun et barn, og min største frygt i livet er at miste ham. Jeg ville slet ikke kunne bære det. Min selvopholdelsesdrift er på ingen måde stor nok til at jeg ville kunne fortsætte et meningsfuldt liv, hvis det skete.
Jep den har jeg! Har forsikret mig så der i det mindste ikke bliver økonomiske konsekvenser, hvis det utænkelige skulle ske. Er også i gang med at testamentere hvem der skal passe på børnene, skulle begge forældre dø.
Når de første tegn på demens melder deres ankomst, skriver jeg et farvelbrev, som jeg efterlader sammen med mit testamente derhjemme. Så køber jeg en envejsbillet til Capri i Italien. Her vil jeg spise og drikke det bedste mad og vin, jeg kan finde. Så vil jeg spise en kæmpe håndfuld morfin og tage en aftensvømmetur under stjernerne.
En aggressiv kræftform - det dræbte i hvert fald min mor, min mormor, min oldemor og min morfar ... jeg forventer at dø midt i 60'erne...og have det fucking sjovt indtil da.
I hvilken alder fik de kræft. Arvelig kræfts største kendetegn er en tidlig debutalder, flere kræftformer og typisk bryst/livmoderkræft - prostata/tyktarmskræft
Midt/slut 60'erne...og min bror lod sig teste, der er intet arveligt - bare sort uheld.
Min mor fik fjernet sine æggestokke, for ikke at dø af aggressiv æggestokke kræft som hendes mor og mormor (hendes æggestokke var i øvrigt helt fine) - og døde i stedet af bugspytkirtelkræft som sin far.
Jeg tog engang en test på en hjemmeside, jeg bliver korsfæstet foran kødpålægget i Føtex.
Tror det var på alexanderbands hjemmeside, eller sådan noget i den stil. Måske Red Warszawa.
Jeg tror ikke, at det bliver det, men som udgangspunkt så undgår jeg altid Føtex, ingen grund til at tage chancen.
Uden at lyde totalt depressiv så tilslutter jeg mig den her. Jeg er ikke selvmordstruet nu, men har heller ikke livet så kært, at jeg for alt i verden ønsker at leve.
Den dag jeg føler, at jeg ikke har mere at leve for, tror jeg ikke at jeg vil have mange betænksomheder ved at tage mit eget liv.
Jeg har altid vidst, at jeg ikke bliver ældre end 27 år.
Altså ikke fordi, jeg fejler noget. Jeg har bare altid haft det sådan. Så det er sådan ret skørt at være 33, for jeg havde ikke planlagt noget til den her del af livet.
For mig er det 21 - og det tragiskkomiske ved det er at jeg stadig føler mig som en på 21 til tider, som om mit sind bare sidder fast der på en eller anden måde (altså selvfølgelig udvikler man sig hele tiden ik, stopper med at feste som en abe og alt det der, men ja sådan mentalt føler jeg mig bare overhovedet ikke voksen endnu…. hahaha 21 forever I guess)
Det vildeste jeg har oplever var sidste år, da min lille søster blev 21. Det er sgu skørt at være 21 på samme tid som sin lille søster 😂
Hvis ikke jeg får en nyretransplantation, så dør jeg grundet nyresvigt, fordi mit hjerte bliver svækket af dialysebehandling. Hvis jeg får en ny nyre, dør jeg af kræft der opstår pga den immunsænkende medicin, der skal undgå at jeg afstøder nyren, men som også holder immunforsvaret nede så det ikke kan bekæmpe de kræftceller der opstår hele tiden, i os alle.
Det er jo ret konkret at forholde sig til ...
Det afhænger af definitionen af død er min pointe. Hvis du fx har en sygdom som ødelægger din hjerne og dine andre organer først ville mange nok sige at personen allerede var død. Et ekstremt eksempel ville være hele din krop, så det er intet andet tilbage end et pumpende hjerte og de dertilhørende arterier og vener i en hudsæk vil ingen jo sige at personen var i live.
Det har jeg virkelig også tænkt meget over! Alle dem der er døde fra min familie af, er alle døde af kræft (aggressiv). Et af mine tætteste familiemedlemmer døde af kræft som 36 årig, fra hun fik diagnosen til hun var død gik der 6 måneder!
Jeg er nu snart 42 år og mor til 4 børn i alderen 22, 19, 13 og 5 år, ønsker mig bare at jeg får lov at se dem alle blive voksne, få børn, blive gift osv🙏
1: en aggresiv kræftform født af en kombi af seditær livsstil, alkohol og røgvarer. eller selvmord hvis det går for langsomt. bobler: ku være Putin smider nogle bomber i vores retning hvis en bunke arbejdsløse minearbejdere i USA får deres vilje.
2: indenfor nærmeste fremtid.
Hehe, det var jeg faktisk allerede kort tid efter jeg blev opereret… Hospitaler er så frygtelig kedelige. Og tak! Jeg har det heldigvis helt fint, og er kommet hjem igen, allerede. :D
Mit bud på min dødsårsag følger lidt tendensen i resten af mit liv:
Jeg får diagnosticeret cancer som 60 årig og efter 7 lange år med kemo og operationer bliver jeg erklæret rask.
Dagen hvor jeg bliver udskrevet fra hospitalet bliver jeg ramt af en falden meteor som knuser mig øjeblikkeligt.
Simpelt, forudsigeligt og uundgåeligt
Ville godt have en værdig død. Ville huske mine sidste dage omringet af min børn og familier samt venner som en gammel mand der har levet et godt liv. Ville gerne dø i min søvn.
Jeg har løbende i mit liv tænkt over, hvordan "min historie" mon ender, og at jeg ikke nødvendigvis selv kommer til at vide det, fx hvis jeg dør pludseligt, som i princippet nok også er det bedste, men så fandt jeg jo ikke ud af, hvordan min historie endte :-D
Ud fra statistik og livsstil har jeg da nogle bud. Min farfar var 86 og havde passet hus og 6 tønder land i skoven indtil han var 82, hvor han fik en blodprop, og måtte i plejebolig. Min farmor var 94 år og egentligt også rimelig frisk indtil hun var over 90. Min far døde noget yngre, som knap 84-årig og havde været ramt af frontallapdemens de sidste år. Min mormor og bedstefar blev begge kun 71 år, han døde af lever-og lungekræft i løbet af 6 mdr, hun af nyresvigt pga. lupus, og hun var ikke ved godt helbred de sidste par år pga. lupus. Min mor er nu 73 og heldigvis rigtig frisk, så håber, at hun lever meget længere end sine forældre. Hun har dog startende KOL, selvom hun ikke vil indse det, så mit gæt er at hendes 40 års rygning desværre vil indhente hende til sidst, bare en del år senere end hendes far.
Jeg er egentligt ret heldig med mine gener, da vi ikke har så meget livsstilssygdomme i familien. Jeg ryger ikke, og selvom min fars demens kan være arveligt, så havde han en type, som ikke er. Lupus er ikke arveligt, men der er en øget risiko, når en i familien har haft det. Min mor viser dog ikke tegn på det, men min yngste moster har haft tegn, om end hun ikke har nok tegn til at få diagnosen.
Hvis jeg ikke snart ændrer min livsstil, så vil jeg statistisk set dø 10 år tidligere pga. min kost, dog nok ikke pga. livsstilssygdomme, da jeg ikke er disponeret for det, men nærmere tarmkræft, fordi jeg har spist for fedt hele mit liv, eller netop frontallapdemens pga. livsstil (min fars var pga. rygning, sagde lægerne). De sidste år måske krydret med en immunsygdom som fx lupus, som giver et blandet sygdomsbillede pga. følgesygdomme.
Jokeren kunne være pludselig hjertedød pga. for meget adhd medicin.
Det her er hvad scleroseforeningen siger.
Dør man af sclerose? **MS er meget sjældent en direkte årsag til død, og den betegnes derfor ikke som en dødelig sygdom**. Sygdommen kan dog svække kroppen og dermed øge risikoen for og sårbarheden over for andre sygdomme, og derfor kan den også i nogen grad øge risikoen for at dø.
Du kan ikke gøre det op som du gør det er alt for firkantet. Min kusine har sklerose den grove type af dem, og ja hun har en masse følge sygdomme, men dem har hun kun fået pga hun har sklerose.
det svarer til du siger man ikke kan dø af rygning det her.. det kan man få kræft af, det er vel stadig smøgerne der er skyld i det.
Hun har dage hvor alt føles som glas i kroppen og hun ikke kan gå for det føles som hun smadre knoglerne og en masse andre ting, de sagde for 10 år siden at hun ikke kom til at se sine børn blive voksne, hendes børn er nu 12-14 års alderen.
Hvad med dig hvordan har du det og hvordan ser prognosen ud for dig?
Puha ja det lyder bekendt. Jamen, jeg har Rulle Marie og der er dage hvor sengen kun tager mig godt i mod.
Har selv en søn på 18 og jeg vil da ønske jeg kunne se ham vokse ind i voksen alderen og håbe på et par børne børn, men som det ser ud nu er det lidt mere håb og ønske end fakta.
Men jeg tager en dag ad gangen. Har måttet opgive fritids sporten for år tilbage men har da mine dage på skyde banen som jeg stadigvæk dyrker.
Jeg er optimistisk og bliver nødt til at være.
God sommer og giv din kusine en tanke.
Det er ikke noget jeg som sådan har tænkt over, og jeg ville med min liste af kroniske sygdomme, medicin og genetik ikke kunne sige jeg tror det er DET .
For udfra de ting jeg har nævnt, så kan det være alt fra en simpel infektion, til at jeg bare pludselig falder død om uden nogen forvarsel 🙈
Tjaa min farmor døde i en alder af 94 af en sygdom hvor hendes krop åd hendes blod, hun var frisk i hovedet til det sidste men levede 2 år på blodtransfusioner
Min mor døde i en alder af 69 af en meget aggressiv hjernetumor der havde groet til 5x5 cm på 6 måneder.
Min far faldt om som 70 årig med hjertestop og var død på stedet.
Alt dette er sket de sidste 10 år så ja tænker da en gang imellem over hvad bliver min dødsårsag....
Ja! Jeg har ofte tænkt jeg kommer til at dø af hjertestop fordi jeg så ofte er kommet helt op at køre, bl.a. grundet min diagnose (bpd) og som en anden skrev, selvmord. Når jeg har været meget melankolsk og en smule poetisk, har jeg tænkt, grundet et knust hjerte lol..
Jeg ser mennekser der er døende og død syge her eneste dag.
Så det har virkelig fået mig til at vende ansigt imod livet, istedet for døden.
Den vil jeg ikke bruge min tid på at bekymre mig om. Den skal nok komme uanset hvad.
By tha way sclerose giver ikke dårligt immunforsvar. Man dør ofte af en lungebetændelse fordi muskelstyrken svækkes. Også ved åndedrættet. Så man kan ikke længere hoste slim op og rense lungerne. Og så får man gentagne lungebetændelser og så dør man på et tidspunkt.
Jeg var overbevist om at jeg ville dø i trafikuheld som 25 årig - det fik igangsat en solid omgang angst i mig. Jeg er nu 29, og er endelig ved at være helt tilbage fra angsten!
Statistik siger jeg er død omkring de 39 år (+/-) når man har bipolar og autisme diagnose samtidig. Det skyldes primært den høje dødelighed ved selvmord i hver gruppe for sig; og en meget vildere en i den samlede gruppe.
Bare jeg ikke dør som min farmor ( eller 80 % af de andre på det plejehjem) en langsom nedtur over flere år hvor man tilsidst intet kan (ikke engang hører eller se) og hjertet bare bliver ved og hjernen er knivskarp - det var ikke sjovt at være vidne til .
Jeg har ikke det stærkeste immunforsvar og er ofte sat til med luftvejsinfektion så måske en ordentlig gang lungebetændelse. Eller også kræft, det har vi en del af på min fars side- især kvinderne har været hårdt ramt i en relativt tidelig alder.
Før jeg bliver 60, nok af cancer eller andre tumorer… Min far har Agromegali, godt nok ikke at det er en dødelig sygdom, men følgesygdommene er… Så sukkersyge på begge siger så måske også bare betændelse i sår der ikke vil lukke…. Aner det ikke, men regner ikke med at blive mere end 60
Jeg har en fornemmelse af, at min dødsårsag bliver drab. Det er så sygt at tænke sådan, men jeg har virkelig fornemmelsen af, at jeg bliver dræbt. Men ikke som at en bestemt person vil dræbe lige netop mig. Men lidt ala Fields tragedien, hvor jeg bare er det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt, og uheldigvis bliver ramt af et eller andet, eller hvis en gerningsmand er ude efter en bestemt person, og så forveksler mig med en anden. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har længe tænkt sådan.
Jeg er arveligt disponerede for blodpropper, tænker jeg nupper den billet på et tidspunkt. Spiser sundt, dyrker motion årligt tjek, prøver dog lave en sen udtjekning
1. Kræft
2. Demens/alzheimers
3. Blodprop/hjerneblødning/hjertestop
Jeg ønsker allermest at dø i en meget sen alder, hvor jeg sover stille ind. Jeg vil gerne se mine børn vokse op og nå deres milepæle i livet. Men jeg har en frygt for, at jeg vil dø i en tidlig alder og miste fremtiden med dem...
Som sygeplejerske har jeg talt med rigtig mange terminaler patienter, og den generelle konsensus jeg modtager fra disse borgere/patienter er, at de ville alle ønske, at de ikke havde arbejdet så meget.
Og det har jeg tænkt mig, at efterleve.
Døden rammer os alle i alle former. Vi kan stile efter, at leve sundt. Men arbejde til jeg er 89, fuck nej.
Min fars side har ikke rigtig nogle arvelige sygdomme, de få der har været har været livsstilsbetinget og de er alle blevet tudsegamle.
Min mors side har en del haft demens. Må indrømme jeg er hunderæd for den sygdom. Har arbejdet med den gruppe af patienter og det er en modbydelig sygdom.
Havde af en eller anden årsag ikke regnet med at blive 30. Husker det ikke som en dårlig dag, men mere som en “Hva fuck gør jeg nu?”-dag. Må indrømme at jeg sjældent tænker over min egen død selvom det er en del af min hverdag ifm mit arbejde. Håber nok mest at jeg en aften går fredeligt i seng og aldrig vågner igen ..
Jeg har i mange år haft et tilbagevendende mareridt hvor jeg omkommer i (eller ihvertfald er involveret i) en bilulykke. Alt lige fra to biler der brager sammen til at bilen jeg sidder i kører udover en afsats eller havnekaj.
Altid som passager, men da jeg ikke har bil eller kørekort er dét vel i og for sig ikke så mærkeligt.
Det er ikke en overhængende frygt for mig, men jeg har da flere gange spekuleret på om det er dén måde jeg ender med at skulle herfra.
Jeg har ikke en fornemmelse med mig selv .... jo lidt måske,😂 jeg har i flere år fået glimt af at jeg får kræft når jeg er i 40'erne, brystkræft tror jeg.. men jeg tror ikke et er det der bliver mit endeligt.
Min mand derimod fornemmer jeg kraftigt en relativt tidlig død for. Blodprop/stroke/hjertestop, noget i den dur. Jeg føler mig ret sikker på at han ikke bliver 70 år.. måske heller ikke 65.
Kræft. Sandsynligvis leukæmi, som er på begge sider af tæt familie. Eller lungekræft, mavekræft, kræft i æggestokkene, blærekræft, lymfekræft - vi har en bred vifte i familien.
Så længe det ikke bliver en skavank af min IBD eller en omgang sygdom, jeg skraber til mig pga behandlingen (yay, dæmpning af immunforsvar!), så er jeg glad 😂
Har dog allerede haft én blodprop i hjernen, og har suicidale perioder. Har godt tænkt tanken at det måske bliver én af de ting, der tager mig af dage
Jeg fryser mig selv ned når jeg bliver 35.
Enten dør jeg af frost eller så vågner jeg op i fremtiden. 50/50 chance for at leve for evigt, det er gode odds.
Håber jeg dør på samme måde som min farfar. Han sov ind i sin yndlingsstol i haven en skøn sommerdag i juli som 91-årig.
Sikke en god slutning
Min oldemor var 90 år og faldt om, mens hun tog opvasken. Hun var død, inden hun ramte gulvet og lå med viskestykke i hånden.
Naturlige årsager? Eller?
Ja
Alligevel smukt på en vis facon.
Jeg har altid haft på fornemmelsen at jeg skulle herfra (formentlig af kræft) før jeg fik børn og inden jeg blev 30. Nu er jeg 35, 2 børn og nr 3 på vej. Nu bekymrer jeg mig udelukkende om deres helbred og spekulerer ikke længere i min egen død faktisk 😊 er nok den lidt melankolske type
Skørt nok er det omvendt ved mig. Jeg er så bange for at dø fra mine børn nu, eller at de dør fra mig. Jeg elsker dem så meget, det er min største frygt, følte mig udødelig som ung 😅
Oh yes den del med at de skal dø fra en 😭😭 jeg brændte helt sammen med angst da min yngste var baby, fordi jeg var så bange for at de skulle blive alvorligt syge eller dø. Forældreskabet er noget finurligt noget. Så meget kærlighed og glæde og så meget angst og bekymring i en stor pærevælling 💩
Jeg har kun et barn, og min største frygt i livet er at miste ham. Jeg ville slet ikke kunne bære det. Min selvopholdelsesdrift er på ingen måde stor nok til at jeg ville kunne fortsætte et meningsfuldt liv, hvis det skete.
Jep den har jeg! Har forsikret mig så der i det mindste ikke bliver økonomiske konsekvenser, hvis det utænkelige skulle ske. Er også i gang med at testamentere hvem der skal passe på børnene, skulle begge forældre dø.
Når de første tegn på demens melder deres ankomst, skriver jeg et farvelbrev, som jeg efterlader sammen med mit testamente derhjemme. Så køber jeg en envejsbillet til Capri i Italien. Her vil jeg spise og drikke det bedste mad og vin, jeg kan finde. Så vil jeg spise en kæmpe håndfuld morfin og tage en aftensvømmetur under stjernerne.
Slåskamp med en grizzlybjørn. Ved ikke hvornår, sådan noget er uforudsigeligt.
En aggressiv kræftform - det dræbte i hvert fald min mor, min mormor, min oldemor og min morfar ... jeg forventer at dø midt i 60'erne...og have det fucking sjovt indtil da.
I hvilken alder fik de kræft. Arvelig kræfts største kendetegn er en tidlig debutalder, flere kræftformer og typisk bryst/livmoderkræft - prostata/tyktarmskræft
Midt/slut 60'erne...og min bror lod sig teste, der er intet arveligt - bare sort uheld. Min mor fik fjernet sine æggestokke, for ikke at dø af aggressiv æggestokke kræft som hendes mor og mormor (hendes æggestokke var i øvrigt helt fine) - og døde i stedet af bugspytkirtelkræft som sin far.
Min mor har lige fået konstateret stadie 4 kræft i æggestokkende med spredning til hele bughulen, så det var da nok den værste Reddit kommentar🥺
Det er jeg ked af at høre, det er en hård omgang I skal igennem :(
Arvelig cancer ses debut typisk i 30-40 års alderen og syge i hvert generationsled, så det lyder umiddelbart ikke som arvelig cancer
Som nævnt, så er det ikke arveligt, det er testet ... så vi behøver ikke at gætte, fordi vi ved det.
Jeg tog engang en test på en hjemmeside, jeg bliver korsfæstet foran kødpålægget i Føtex. Tror det var på alexanderbands hjemmeside, eller sådan noget i den stil. Måske Red Warszawa. Jeg tror ikke, at det bliver det, men som udgangspunkt så undgår jeg altid Føtex, ingen grund til at tage chancen.
Selvmord
Uden at lyde totalt depressiv så tilslutter jeg mig den her. Jeg er ikke selvmordstruet nu, men har heller ikke livet så kært, at jeg for alt i verden ønsker at leve. Den dag jeg føler, at jeg ikke har mere at leve for, tror jeg ikke at jeg vil have mange betænksomheder ved at tage mit eget liv.
Forhåbentlig dør du af noget andet før du løber tør for ting at leve for
Same
Jeg har altid vidst, at jeg ikke bliver ældre end 27 år. Altså ikke fordi, jeg fejler noget. Jeg har bare altid haft det sådan. Så det er sådan ret skørt at være 33, for jeg havde ikke planlagt noget til den her del af livet.
Præcis det samme med mig. Dog lidt yngre, men det er bestemt spøjst.
For mig er det 21 - og det tragiskkomiske ved det er at jeg stadig føler mig som en på 21 til tider, som om mit sind bare sidder fast der på en eller anden måde (altså selvfølgelig udvikler man sig hele tiden ik, stopper med at feste som en abe og alt det der, men ja sådan mentalt føler jeg mig bare overhovedet ikke voksen endnu…. hahaha 21 forever I guess) Det vildeste jeg har oplever var sidste år, da min lille søster blev 21. Det er sgu skørt at være 21 på samme tid som sin lille søster 😂
Death by snu snu!
Lungekræft siger min mavefornemmelse 🫠
Ryger du?
Ja 🥲
Ja så bliver det det eller KOL
Eller en blodprop. Fik en i hjertet for to måneder siden. Benyttede lejligheden til at stoppe. Det kan stadig godt være for sent.
Der er fordele ved at stoppe, uanset hvornår man stopper
Hvis ikke jeg får en nyretransplantation, så dør jeg grundet nyresvigt, fordi mit hjerte bliver svækket af dialysebehandling. Hvis jeg får en ny nyre, dør jeg af kræft der opstår pga den immunsænkende medicin, der skal undgå at jeg afstøder nyren, men som også holder immunforsvaret nede så det ikke kan bekæmpe de kræftceller der opstår hele tiden, i os alle. Det er jo ret konkret at forholde sig til ...
Jeg tror jeg dør af et knust hjerte. Jeg har allerede lavet min playliste til begravelsen. Not kidding.
Du er også melankolsk og en smule poetisk som mig kære fremmede 🫶🏽🥲
Jeg spiser melankoli til morgenmad!
Same. Ved ikke om jeg er underlig, men man ved jo aldrig hvornår det sker.
Jeg håber bare det kommer til at gå hurtigt... Måske bliver mit sidste ord 'uuuaaarrggggg......'
Spit on that thaaang
Der er godt nok mange som direkte eller indirekte skriver selvmord. Det overrasker mig lidt.
Alle dør vel i princippet af hjertestop.
Hjertestop er ikke et af de fire dødstegn
Man kan også være hjernedød.
Men ikke død.
Jo, du snakker om hjertedød. Jeg snakker om hjernedød. Du kunne argumentere for at hjernedød også ender i hjertedød. Men de er begge dødskriterier
Ja netop. Det understreger vel blot min post.
Det afhænger af definitionen af død er min pointe. Hvis du fx har en sygdom som ødelægger din hjerne og dine andre organer først ville mange nok sige at personen allerede var død. Et ekstremt eksempel ville være hele din krop, så det er intet andet tilbage end et pumpende hjerte og de dertilhørende arterier og vener i en hudsæk vil ingen jo sige at personen var i live.
Haha, super duper.
For mit eget vedkommende bliver det formentlig af egen skyld og af eget valg.
Hjertestop
Kviksand eller lava
Håber jeg selv kan vælge afslutningen når hvis jeg bliver syg eller bare træt af livet som 85 årig :)
Aktiv dødshjælp i Holland
Motorcykel ulykke / kræft i den alder eller hjertestop nok
Cancer. 70 år.
Blodpropper, tror jeg. Har haft det før i lungerne.
Muligvis kræft da begge mine forældre har haft det..
Det har jeg virkelig også tænkt meget over! Alle dem der er døde fra min familie af, er alle døde af kræft (aggressiv). Et af mine tætteste familiemedlemmer døde af kræft som 36 årig, fra hun fik diagnosen til hun var død gik der 6 måneder! Jeg er nu snart 42 år og mor til 4 børn i alderen 22, 19, 13 og 5 år, ønsker mig bare at jeg får lov at se dem alle blive voksne, få børn, blive gift osv🙏
1: en aggresiv kræftform født af en kombi af seditær livsstil, alkohol og røgvarer. eller selvmord hvis det går for langsomt. bobler: ku være Putin smider nogle bomber i vores retning hvis en bunke arbejdsløse minearbejdere i USA får deres vilje. 2: indenfor nærmeste fremtid.
Kræft
Jeg tror at en intrusive tanke får mig en dag. Det der når man kører på en landevej og tænker "hey jeg kunne da køre ind i det træ"
Jeg fik lige en blodprop i hjertet her i søndags, så det er klart røget ind på en førsteplads.
Lyder ikke fedt - men godt du er på reddit igen, håber du er ok trods forskrækkelsen :)
Hehe, det var jeg faktisk allerede kort tid efter jeg blev opereret… Hospitaler er så frygtelig kedelige. Og tak! Jeg har det heldigvis helt fint, og er kommet hjem igen, allerede. :D
Mit bud på min dødsårsag følger lidt tendensen i resten af mit liv: Jeg får diagnosticeret cancer som 60 årig og efter 7 lange år med kemo og operationer bliver jeg erklæret rask. Dagen hvor jeg bliver udskrevet fra hospitalet bliver jeg ramt af en falden meteor som knuser mig øjeblikkeligt. Simpelt, forudsigeligt og uundgåeligt
Ville godt have en værdig død. Ville huske mine sidste dage omringet af min børn og familier samt venner som en gammel mand der har levet et godt liv. Ville gerne dø i min søvn.
Jeg har løbende i mit liv tænkt over, hvordan "min historie" mon ender, og at jeg ikke nødvendigvis selv kommer til at vide det, fx hvis jeg dør pludseligt, som i princippet nok også er det bedste, men så fandt jeg jo ikke ud af, hvordan min historie endte :-D Ud fra statistik og livsstil har jeg da nogle bud. Min farfar var 86 og havde passet hus og 6 tønder land i skoven indtil han var 82, hvor han fik en blodprop, og måtte i plejebolig. Min farmor var 94 år og egentligt også rimelig frisk indtil hun var over 90. Min far døde noget yngre, som knap 84-årig og havde været ramt af frontallapdemens de sidste år. Min mormor og bedstefar blev begge kun 71 år, han døde af lever-og lungekræft i løbet af 6 mdr, hun af nyresvigt pga. lupus, og hun var ikke ved godt helbred de sidste par år pga. lupus. Min mor er nu 73 og heldigvis rigtig frisk, så håber, at hun lever meget længere end sine forældre. Hun har dog startende KOL, selvom hun ikke vil indse det, så mit gæt er at hendes 40 års rygning desværre vil indhente hende til sidst, bare en del år senere end hendes far. Jeg er egentligt ret heldig med mine gener, da vi ikke har så meget livsstilssygdomme i familien. Jeg ryger ikke, og selvom min fars demens kan være arveligt, så havde han en type, som ikke er. Lupus er ikke arveligt, men der er en øget risiko, når en i familien har haft det. Min mor viser dog ikke tegn på det, men min yngste moster har haft tegn, om end hun ikke har nok tegn til at få diagnosen. Hvis jeg ikke snart ændrer min livsstil, så vil jeg statistisk set dø 10 år tidligere pga. min kost, dog nok ikke pga. livsstilssygdomme, da jeg ikke er disponeret for det, men nærmere tarmkræft, fordi jeg har spist for fedt hele mit liv, eller netop frontallapdemens pga. livsstil (min fars var pga. rygning, sagde lægerne). De sidste år måske krydret med en immunsygdom som fx lupus, som giver et blandet sygdomsbillede pga. følgesygdomme. Jokeren kunne være pludselig hjertedød pga. for meget adhd medicin.
Man dør ikke af sclerose.
Nemlig, det er følge sygdommene du har størst chance for, at dø af.
Ja følgesygdomme du får pga dit immunforsvar er i stykker, og immunforsvaret er i stykker pga sklerose?? 2+2 = ???
Ja men det er ikke sclerose der tager livet af dig.
Det her er hvad scleroseforeningen siger. Dør man af sclerose? **MS er meget sjældent en direkte årsag til død, og den betegnes derfor ikke som en dødelig sygdom**. Sygdommen kan dog svække kroppen og dermed øge risikoen for og sårbarheden over for andre sygdomme, og derfor kan den også i nogen grad øge risikoen for at dø. Du kan ikke gøre det op som du gør det er alt for firkantet. Min kusine har sklerose den grove type af dem, og ja hun har en masse følge sygdomme, men dem har hun kun fået pga hun har sklerose. det svarer til du siger man ikke kan dø af rygning det her.. det kan man få kræft af, det er vel stadig smøgerne der er skyld i det.
Har selv sclerose (primær progressiv) og jeg anser ikke sclerosen i sig selv der tager den del af mit liv.
Fair nok, men det gør min kusine.
Det gør mig ondt 😔 Føler virkelig med hende og hvad hun går igennem. Hvordan er udsigterne for hende? Har hun mange atacker?
Hun har dage hvor alt føles som glas i kroppen og hun ikke kan gå for det føles som hun smadre knoglerne og en masse andre ting, de sagde for 10 år siden at hun ikke kom til at se sine børn blive voksne, hendes børn er nu 12-14 års alderen. Hvad med dig hvordan har du det og hvordan ser prognosen ud for dig?
Puha ja det lyder bekendt. Jamen, jeg har Rulle Marie og der er dage hvor sengen kun tager mig godt i mod. Har selv en søn på 18 og jeg vil da ønske jeg kunne se ham vokse ind i voksen alderen og håbe på et par børne børn, men som det ser ud nu er det lidt mere håb og ønske end fakta. Men jeg tager en dag ad gangen. Har måttet opgive fritids sporten for år tilbage men har da mine dage på skyde banen som jeg stadigvæk dyrker. Jeg er optimistisk og bliver nødt til at være. God sommer og giv din kusine en tanke.
Hvilke følgesygdomme? Jeg har selv sclerose, og har haft det i mange år.
Hopper ud fra en klippe når jeg er færdig med at hævne mig på alle de mennesker, som overbeviste mig om at de elskede mig.
U okay bro?
ja helt ok intet problem her
Åh, sådan har jeg det også nogle gange!
Det er ikke noget jeg som sådan har tænkt over, og jeg ville med min liste af kroniske sygdomme, medicin og genetik ikke kunne sige jeg tror det er DET . For udfra de ting jeg har nævnt, så kan det være alt fra en simpel infektion, til at jeg bare pludselig falder død om uden nogen forvarsel 🙈
Tjaa min farmor døde i en alder af 94 af en sygdom hvor hendes krop åd hendes blod, hun var frisk i hovedet til det sidste men levede 2 år på blodtransfusioner Min mor døde i en alder af 69 af en meget aggressiv hjernetumor der havde groet til 5x5 cm på 6 måneder. Min far faldt om som 70 årig med hjertestop og var død på stedet. Alt dette er sket de sidste 10 år så ja tænker da en gang imellem over hvad bliver min dødsårsag....
Har været der - døden må sgu vente en omgang mere. Næste gang glemmer jeg forhåbentlig bare at vågne…
Ja! Jeg har ofte tænkt jeg kommer til at dø af hjertestop fordi jeg så ofte er kommet helt op at køre, bl.a. grundet min diagnose (bpd) og som en anden skrev, selvmord. Når jeg har været meget melankolsk og en smule poetisk, har jeg tænkt, grundet et knust hjerte lol..
Jeg tænker bare, at jeg håber, at jeg får et langt og dejligt liv. Og så håber jeg, helt romantisk, på at sove stille og roligt ind.
Kræft. Jeg er ikke engang i tvivl. Med mindre jeg bluver kørt ned i trafikken.
Flystyrt.
Biluheld (og jeg har ikke engang kørekort🤦🏼♀️)
Henrettelsespeloton ville være ønske svaret, men tror bare det bliver alderdom
Hvilke autoimmune sygdomme kan man dø af egentlig
Kræft. 60 år
Jeg ser mennekser der er døende og død syge her eneste dag. Så det har virkelig fået mig til at vende ansigt imod livet, istedet for døden. Den vil jeg ikke bruge min tid på at bekymre mig om. Den skal nok komme uanset hvad. By tha way sclerose giver ikke dårligt immunforsvar. Man dør ofte af en lungebetændelse fordi muskelstyrken svækkes. Også ved åndedrættet. Så man kan ikke længere hoste slim op og rense lungerne. Og så får man gentagne lungebetændelser og så dør man på et tidspunkt.
Jeg var overbevist om at jeg ville dø i trafikuheld som 25 årig - det fik igangsat en solid omgang angst i mig. Jeg er nu 29, og er endelig ved at være helt tilbage fra angsten!
Statistik siger jeg er død omkring de 39 år (+/-) når man har bipolar og autisme diagnose samtidig. Det skyldes primært den høje dødelighed ved selvmord i hver gruppe for sig; og en meget vildere en i den samlede gruppe.
Hvis du ryger, så kommer det til at slå dig ihjel på den ene eller anden måde
Bare jeg ikke dør som min farmor ( eller 80 % af de andre på det plejehjem) en langsom nedtur over flere år hvor man tilsidst intet kan (ikke engang hører eller se) og hjertet bare bliver ved og hjernen er knivskarp - det var ikke sjovt at være vidne til .
Det er hjertestop, sådan dør vi alle. Den udløsende faktor kan variere, men det er en helt anden historie...
Jeg har ikke det stærkeste immunforsvar og er ofte sat til med luftvejsinfektion så måske en ordentlig gang lungebetændelse. Eller også kræft, det har vi en del af på min fars side- især kvinderne har været hårdt ramt i en relativt tidelig alder.
Før jeg bliver 60, nok af cancer eller andre tumorer… Min far har Agromegali, godt nok ikke at det er en dødelig sygdom, men følgesygdommene er… Så sukkersyge på begge siger så måske også bare betændelse i sår der ikke vil lukke…. Aner det ikke, men regner ikke med at blive mere end 60
Jeg har en fornemmelse af, at min dødsårsag bliver drab. Det er så sygt at tænke sådan, men jeg har virkelig fornemmelsen af, at jeg bliver dræbt. Men ikke som at en bestemt person vil dræbe lige netop mig. Men lidt ala Fields tragedien, hvor jeg bare er det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt, og uheldigvis bliver ramt af et eller andet, eller hvis en gerningsmand er ude efter en bestemt person, og så forveksler mig med en anden. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har længe tænkt sådan.
Jeg er arveligt disponerede for blodpropper, tænker jeg nupper den billet på et tidspunkt. Spiser sundt, dyrker motion årligt tjek, prøver dog lave en sen udtjekning
Synes godt nok det er nogle monotone forslag. [Her](https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_unusual_deaths) er lidt inspirerende læsning
1. Kræft 2. Demens/alzheimers 3. Blodprop/hjerneblødning/hjertestop Jeg ønsker allermest at dø i en meget sen alder, hvor jeg sover stille ind. Jeg vil gerne se mine børn vokse op og nå deres milepæle i livet. Men jeg har en frygt for, at jeg vil dø i en tidlig alder og miste fremtiden med dem...
Som sygeplejerske har jeg talt med rigtig mange terminaler patienter, og den generelle konsensus jeg modtager fra disse borgere/patienter er, at de ville alle ønske, at de ikke havde arbejdet så meget. Og det har jeg tænkt mig, at efterleve. Døden rammer os alle i alle former. Vi kan stile efter, at leve sundt. Men arbejde til jeg er 89, fuck nej.
Pas, men kommer sikkert til at ligge i lang tid før nogen finder mig halv rådden😅
Min fars side har ikke rigtig nogle arvelige sygdomme, de få der har været har været livsstilsbetinget og de er alle blevet tudsegamle. Min mors side har en del haft demens. Må indrømme jeg er hunderæd for den sygdom. Har arbejdet med den gruppe af patienter og det er en modbydelig sygdom. Havde af en eller anden årsag ikke regnet med at blive 30. Husker det ikke som en dårlig dag, men mere som en “Hva fuck gør jeg nu?”-dag. Må indrømme at jeg sjældent tænker over min egen død selvom det er en del af min hverdag ifm mit arbejde. Håber nok mest at jeg en aften går fredeligt i seng og aldrig vågner igen ..
Tænker aldrig over det. Giver ikke nogen mening at bekymre sig om synes jeg
Jeg har i mange år haft et tilbagevendende mareridt hvor jeg omkommer i (eller ihvertfald er involveret i) en bilulykke. Alt lige fra to biler der brager sammen til at bilen jeg sidder i kører udover en afsats eller havnekaj. Altid som passager, men da jeg ikke har bil eller kørekort er dét vel i og for sig ikke så mærkeligt. Det er ikke en overhængende frygt for mig, men jeg har da flere gange spekuleret på om det er dén måde jeg ender med at skulle herfra.
Jeg har ikke en fornemmelse med mig selv .... jo lidt måske,😂 jeg har i flere år fået glimt af at jeg får kræft når jeg er i 40'erne, brystkræft tror jeg.. men jeg tror ikke et er det der bliver mit endeligt. Min mand derimod fornemmer jeg kraftigt en relativt tidlig død for. Blodprop/stroke/hjertestop, noget i den dur. Jeg føler mig ret sikker på at han ikke bliver 70 år.. måske heller ikke 65.
Jeg dør af kræft… har haft det, så jeg er overbevist om det kommer tilbage lige pludseligt.
Håber på at drukne i Limfjorden.
Kræft. Sandsynligvis leukæmi, som er på begge sider af tæt familie. Eller lungekræft, mavekræft, kræft i æggestokkene, blærekræft, lymfekræft - vi har en bred vifte i familien.
Der er ingen garanti for at vi får lov til at dø. 🎶Arbejd, arbejd🎵🎶
Nok via tog
Jeg er så klodset at jeg tror, jeg dør i et freak accident. Eller kræft, som andre i familien.
Så længe det ikke bliver en skavank af min IBD eller en omgang sygdom, jeg skraber til mig pga behandlingen (yay, dæmpning af immunforsvar!), så er jeg glad 😂 Har dog allerede haft én blodprop i hjernen, og har suicidale perioder. Har godt tænkt tanken at det måske bliver én af de ting, der tager mig af dage
Jeg tror desværre, at jeg bliver dr@bt.
Jeg ved ikke hvordan, men jeg ved jeg kommer til at dø, kold, våd og alene
Jaut bøs búum a fæ hål i æ hoej.
Når jeg tænker det tid og har sørget for mine nærmeste så godt som jeg har kunne
Jeg fryser mig selv ned når jeg bliver 35. Enten dør jeg af frost eller så vågner jeg op i fremtiden. 50/50 chance for at leve for evigt, det er gode odds.
Orgie
E
bliver sikkert et eller andet dumt eller random