Når i nu har prøvet de metoder, så har i vel også en rimelig ide om hvor meget i hver især bruger. Jeg ville tage en eftermiddag og kigge tilbage for at få udregnet en gennemsnitlig procentdel i hver bruger af det samlede madbudget og så indbetale til fælleskontoen ud fra den fordeling.
Eller bare dele på midten fordi, er det nu også så vigtigt?
Tak for input. Forskellen kan svinge en del, så at tage et kig på de gennemsnitlige historiske udgifter og beregne en procentdel derudfra lyder som en god ide!
Jeg ville bruge den metode.
Gjorde det samme med fælles udgifter baseret på månedsløn med min eks. På den måde havde vi lige meget.
En fælles mad konto hvor i har fordelt det skævt og så accepterer man differencen og lever sådan. Det vil altid være skævt.
For de fleste kan jeg godt forstå at det vil være at gå i for små sko at gå op i den slags, men det lyder nu til at der er ret stor forskel i deres madbudget og af god grund. Den ene tjener penge og går op i træning, den anden er studerende. Jeg kan godt forstå at den studerende ikke har lyst til at sponsorere halvdelen af maden til en der træner meget for at bygge muskler, for det kan nemt blive ret dyrt. Omvendt kan jeg også godt forstå at en der træner meget, gerne vil bygge muskler op og tjener normale penge, ikke gider at spise som en studerende for at den anden part ikke skal føle sig plukket.
De skriver jo at der nemt kan være over 1000kr forskel på deres enkeltvise madbudgetter, og det er sgu mange penge for en studerende.
Du er den eneste der piver her.
Min kommentar var rettet mod en der så det som ekstremt milimeterdemokrati og jeg prøvede kun at forklare at verden ikke nødvendigvis er så sort/hvid som personen troede.
Kæresten og jeg har en fælles madkonto. Vi spiser også forskelligt, men al mad bliver købt derpå.
Bortset fra ting som slik, sodavand og fast food.
Vi laver også det der nummer. Madkortet lægger ud, og vi overfører selv til det hvis vi køber et eller andet vi selv skal betale.
Jeg synes ikke det er mere bøvlet end det er at sende en SMS.
Jeg betaler alle udgifter og så sørger hun for maden.
Vi ser vores indtægter som fælles. Jeg er ligeglad med jeg betaler det meste, vi er ikke sammen pga penge.
Same. Vi har prøvet det smålige. Skabte mere splid end det andet. Hvis jeg vil leve som single, og have en dame i ny og næ, så ville jeg ikke flytte sammen i første omgang.
Vi gør præcis det samme. Han betaler alle boligudgifter og jeg betaler for alt mad. Det er også mig der tager den største tørn herhjemme, da jeg er studerende og har mere tid.
Konkret gør vi sådan her: jeg overfører til vores fælleskonto, så vores månedlige rådighedsbeløb er ens. Hun overfører ikke. Hun bruger maksimalt 6.000 på mad, hun står næsten for alle indkøb. Alt over 6.000 tager hun fra fælleskontoen.
Jeg har holdt fast på vi skal have hver vores konto så vi ikke kan se hvad vi køber i gave til hinanden. Jeg ved godt det er mere bøvlet, men med automatiske overførsler er det ikke et problem😂
Indholdet er fjernet. Fra [vores regler](/r/denmark/wiki/rules):
> Personangreb, alt-spekulation, chikane-tagging samt irrelevant henvisning til historik er ikke tilladt.
---
Har du spørgsmål eller kommentarer til dette, kan du skrive en besked til os igennem [modmail](https://www.reddit.com/message/compose?to=%2Fr%2FDenmark).
Indholdet er fjernet. Fra [vores regler](/r/denmark/wiki/rules):
> Personangreb, alt-spekulation, chikane-tagging samt irrelevant henvisning til historik er ikke tilladt.
---
Har du spørgsmål eller kommentarer til dette, kan du skrive en besked til os igennem [modmail](https://www.reddit.com/message/compose?to=%2Fr%2FDenmark).
Han skrev at de så indtægter som fælles. De ser tydeligvis det han tjener ekstra som værende hans og som han bytter for en service. Det er ikke fælles. Og drop nu dine forsøg på fornærmelser bare fordi du ikke har et myk logik at arbejde med
Jo, fordi de ser deres indtægter som fælles. De samme gør min kone og jeg.
Begge lønninger ryger ind på samme konto, og så er det vores løn. Ikke min og hendes løn. Og det har jeg det fint med selvom jeg har en større løn, fordi jeg ønsker min kone og jeg skal have de samme muligheder for ferie, shopping etc.
Du giver ikke vildt meget mening. Hvis du og jeg har fælles konto og jeg så siger: hvis jeg betaler maden (fra fælleskontoen) så står du for madlavningen, giver det så nogen mening for dig?
Puha, det lyder godt nok bøvlet.
Kan i ikke se igennem fingre med at den ene måske får lidt dyere mad end den anden? Eller er beløbet så meget højere at det ikke fungerer?
De sidste par år har jeg betalt alle vores faste udgifter derhjemme, fordi min kæreste ikke arbejder, det har jeg det helt fint med og jeg tænker at man godt kan hjælpe hinanden lidt. Ellers må du ud og få en burger/sushi/etc. en gang imellem for at udligne det lidt :)
Der kan godt være 1.000 kr. i forskel nogle måneder, tror jeg. Men det er nok værd at undersøge, hvor stor forskellen egentlig er, og hvis den er væsentlig, så indbetale noget forskelligt til en fælleskonto. Tak for dit input!
Hvis man bare skiftes løbende til at købe ind, mon så ikke udgifterne i længden udlignes?
Det lyder unødvendigt besværligt at handle ind med tre forskellige typer af kasser til samme husholdning.
Hvor forskelligt kan man spise?
Min kone og jeg har haft en fælles madkonto siden vi flyttede sammen. Før vi købte hus og gik all in på fællesøkononi, indbetalte vi hver et fast beløb hver måned.
Hun har været på diverse kure gennem tiden, men madkontoen har kunnet rumme det.
Mad og snacks vi spiser uden familien, fx med venner eller arbejde, er for egen regning?
Vi spiser forskelligt da jeg er vegetar og han ikke er. De fleste dage spiser vi dog ca det samme, dog med lidt forskelligt ‘tilbehør’. Vi betaler lige meget ind på en konto - nogle gange er hans kød dyrere end min humus og andre gange omvendt. Vi tænker ikke mere over det end det. Jeg vil råde jer til at gøre det samme, fx kan I begge betale 2000 kr ind på en madkonto. Hvis nu I VED at dine ting er dyrere og du bruger for ca 1000 kr mere, kan du indbetale 3000 og han 2000 (fx).
Personligt kører vi med fælleskonto, og det dækker så alles behov for fødevarer og diverse såsom rengøringsartikler osv.
Jeg finder det egentlig irrelevant at i spiser forskelligt, er der stor forskel i hvor meget den enes mad koster ift den andens? Hvis det alligevel koster nogenlunde det samme så ville jeg lave en fælleskonto og bare dele 50/50 og hvis den enes varer er markant dyrere, så kigge på hvad i har brugt historisk på fælles og jeres hver især og så lave fordelingen til fælles kontoen ud fra det. Den ene måned kan det være en fordel for den ene, og så måske en fordel for den anden den næste måned.
Hvis i planlægger at få børn en dag, kan jeg afsløre det kun bliver endnu hårdere for forholdet hvis i insisterer på millimeter demokrati 🤷
Fælleskonto! og hvis den ene af jer lever af kavier og den anden af pasta, kunne man betale forskelligt ind på kontoen (alt efter hvor nærige/smålige I er).
Jeg kunne aldrig drømme om at leve og bo sammen med en hvor vi ikke bare delte udgifterne til mad og husholdningen.
Ville være bedøvende ligeglad med hvem der købte de dyreste madvare.
Nu ved vi jo ikke meget om OPs situation, den kan jo være at en af dem er på SU for eksempel.
Som andre i tråden siger, kunne de overveje hvor vigtigt det er for dem at at regnestykket er 100% præcist hver gang og så bare dele efter procent hvis det ikke er. Men jeg kan ikke dømme nogen for at ville betale for præcist hvad de bruger uden at vide hvor stram deres økonomi er.
Den ene er studerende og den anden er i arbejde. Vi går ikke op i at regnestykket er 100% præcist, men den enes madbudget er cirka 1.000 kr. højere end den andens, så jeg tror, vi ender med bare at bruge fælleskonto og indbetale noget forskelligt.
Ja eller 500 som halvdelen jo så ville være :)
Vi har dog altid betalt forskelligt ind på budget konto efter formåen (SU, løn, højere løn: vi justerer af og til hvis der er meget forskel). Det virker for mig fair at man betaler alt efter ens situation men de enkelte poster går vi ikke så meget op i. Så jeg har teknisk set betalt halvdelen af min kærestes SU lån eksempelvis, alt er i samme pulje.
hvem kunne ikke det? synes bare det er småligt i et parforhold. hvis de deler andre artikler, skal de så også regne ud, hvem der skider mest og bruger mest toiletpapir? hvem har højst hygiejnestandard og bruger derfor flere rengøringsmidler?
Det kan godt være at 1000kr ikke er meget for dig, men det er det for rigtig mange mennesker. Jeg kan godt forstå at en studerende ikke har lyst til at dele et madbudget 50/50 med en der har et markant højere forbrug af mad.
I er kærester og bor sammen og deler alle andre udgifter. I planlægger vel også at blive sammen på sigt?
Min holdning er lidt at hvis I alligevel tænker I skal være sammen om 2-5-10 år, så er begges kostbehov lige legitime (vi andre der spiser de samme retter vejer jo heller ikke hvem der spiser flest gram…..) og så betaler I det hele over fælleskontoen. Den med det længste hår betaler heller ikke en større del af shampooen, vel?
Endnu mere lavpraktisk ville jeg synes at det mest hensigtsmæssige er at den der er i arbejde betaler for den studerendes kost fuldt. Det frigiver penge til mere livskvalitet for jer begge fordi den studerende får bedre råd til at komme på restaurant, i biffen eller lignende med sin partner 😊
Det lyder ærligt talt lidt småligt og nærrigt at være SÅ pernittengryn omkring deling af udgifter.
Er i ikke et par? Bor sammen? Så er man også fælles om tingene. Og hvis den ene i en periode tjener mere end den anden fordi den ene er under uddannelse, så spæder lønmodtageren bare til.
Vi har en madkonto, der betaler for alt "normalt" madforbrug. . Snoller og andet "ukonstruktivt" madforbrug - fastfood, restaurantbesøg, osv - betaler vi bare med vores eget kort.
Fælleskonto, overfør beløb begge to hver måned og betaler sammen. Det der bliver man da sindssyg af. Er det fast at den ene har langt højere forbrug end den anden, så må I overføre noget forskelligt hver måned. Men at skulle afregne helt nøjeregnende for hver enkelt indkøbstur slider da et forhold helt i stykker.
Vi har en fælles husholdningskonto hvor alt der hører til husholdning kører ind på; mad, toiletpapir, fredagsslik, bleer, rengøringsartikler osv.. Jeg betaler lidt mere ind en min kæreste fordi jeg tjener mere.
Vi har dog ikke den udfordring at vi spiser forskelligt, men hvis jeg f.eks. kunne tænke mig en flok specialøl, så betaler jeg dem selv, de kommer ikke på husholdningen. Eller overfører til husholdningskontoen efter indkøb hvis jeg nu køber dem samtidig med at jeg handler stort ind.
Har I forsøgt at kigge på hvad jeres omkostninger hver især er hver måned?
Det gjorde min kæreste og jeg. Han bulker og går meget op i træning, hvilket gør at han spiser en del kød, samt større portioner end mig der er noget mindre. Vi har derfor taget udgangspunkt i vores gennemsnitlige forbrug før vi flyttede og smider nu hhv. 1400 og 1600 kr ind på en fælleskonto. Det er ikke alt mad der bliver spist fælles, men vi har stadig valgt bare at køre det over fælleskontoen for lethedens skyld, og det er ærligt super rart!
Det er kun hvis vi spiser i kantinen eller lign. hvor den anden ikke har mulighed for at få del i det der købes at det bliver betalt seperat.
Så mit forslag er at køre en fælleskonto stadigvæk, med tilpasning til hvor meget I hver ca. bruger. Den lille forskel der måtte være fra måned til måned forsvinder over tid, og når det er ens kæreste føler jeg heller ikke man har noget imod at bruge lidt ekstra penge på dem🤷♀️
Det minder meget om vores situation. Det lyder som en god ide at basere indbetalingen til fælleskontoen på, hvor meget vi cirka hver især bruger. Tak for dit forslag!
Det er stort set mig, der køber ind hver gang, typisk alene. Når vi en sjælden gang i mellem handler sammen, så plejer hun at betale. Derudover plejer hun at betale for f.eks. Wolt.
Hun er glutenallergiker, jeg spiser ikke fugle, så vi har lidt forskellige behov. Vi bruger ikke millimeterdemokrati. Jeg betalte næsten alt sa hun var studerende, hun har betalt noget mere end mig når det så var min tur til at være på skolebænken. Det hele er Bahamas, ingen stress.
Altsååå, nu kender jeg jo ikke jeres konkrete situation.
Men vi har stået i en situation, hvor en af os var studerende mens den anden havde fuldtidsjob, og en af os var i gang med vægttab, mens den anden forsøgte at tage på. Der havde vi fortsat bare en fælles madkonto, og handlede ind til ugen?
Jeg kan ikke helt se, hvad det gør jeres situation unik. Min kæreste spiser fx 3-4 bøtter skyr og 5-6 L mælk om ugen, hvor jeg ikke spiser nogle af delene - til gengæld elsker jeg frugt, og andre ting. Vores holdning er, at det nok går nogenlunde lige op - han betaler også mere til andre ting, og et parforhold kan alligevel aldrig være 50/50.
Kan se småligheden tage overhånd på kassebåndet for mig:
1. Dine varer
vareradskiller
2. partners varer
vareradskiller
3. Fællesvarer du betaler
vareradskiller
4. Fællesvarer partner betaler
vareradskiller
Det giver også rigtig god mening for de fleste, tror jeg. Måske skulle jeg have tilføjet, at den ene er i arbejde, og den anden er studerende, samt at der er 1.000 kr. forskel i madbudget. Med det in mente, synes jeg ikke der er tale om millimeterdemokrati. Måske det bare er mig!
Fair nok. Så betaler den ene 1000 kr mere ind på madkontoen end den anden. Tro mig, I bliver gladere mennesker af ikke at skulle gå og spekulere over, om maden i dag nu var 20 kr dyrere end man spiste for i går og om man nu betaler mere end ens præcise andel.
Lav et månedligt husholdningsbudget, tag hinandens forskelle i madforbrug med i betragtning, sæt et beløb som I hver især betaler ind hver måned og drop dag-til-dag afregningen. Farvel til superbøvl, goddag til mere energi til hinanden.
Jeg synes det er milimeterdemokrati - og som en anden skriver, hvis I en dag vil have børn sammen, så får I seriøse problemer, hvis I ikke engang kan dele madkontoen uden at det skal være helt fair
Stop milimeterdemokratiet. Hvis I spiste de samme ting, spiste I sikkert også forskellige mængder.
Stol på st den anden ikke snyder dig og så bare del lige over?
Slæb mig ud bag skuret og skyd mig, hvis jeg nogensinde ender i et forhold, der går ud på de der ting. Og er så nøjeregnende.
> Når vi handler, resulterer det ofte i, at vi har en indkøbskurv som indeholder min kærestes varer, mine varer, og varer, vi deler. Vi betaler altid ved scan-selv. Størstedelen af gangene betaler jeg det hele, og derefter regner vi ud, hvor meget hun skal sende til mig for hendes egne varer og halvdelen af dem, vi deler.
Ammen hvad SKER der? Er I sådan et par der bare er sammen fordi det er normen, at man jo "skal have en kæreste". Og så var hinanden lige det bedste iblandt det, der lige var at vælge imellem?
Betal da hver 2. gang. Eller split beløbet 50/50 og lev med at en af jer har betalt for en halv leverpostej for meget.
Hvis I skal være sammen så VÆR DA SAMMEN om tingene.
Måske du skulle overveje, at vores socialdemokratisk dystopi som nogle så fint kalder det, faktisk ikke kommer et dårligt sted fra. Det er sjovt det altid skal ses på med negative briller.
Jeg er kæresten. Så hej. Det er mig med det lille budget men med et dyrere madbudget (grundet min tidligere spiseforstyrrelse er jeg meget firkantet med min kost og kan ikke gå på kompromis) og kæresten er den med det store budget og det lille madbudget (som har lavet opslaget).
Jeg er på SU, og er derfor nødt til at have et stramt budget, for at alle pengene løber rundt (du kan Google dig til hvad SU’en ligger på).
Det har været efter mit ønske, at budgettet har været så millimeterdemokratisk fordi jeg så gerne vil have det er fair for alle og alle har det godt. Det er naivt ja, det ved jeg rationelt set godt. Jeg ønsker bare de bedste forudsætninger for min kæreste samtidig med jeg passer på min SU-økonomi, og jeg bryder mig ikke om at min kæreste bruger flere penge på mig end hvad nødvendigt er.
Du skal huske at vi allesammen er vokset op i forskellige miljøer, og når man er peoplepleaser er det ikke let pludselig at skulle hvile i, at det er “okay” at få hjælp økonomisk, når SU’en ikke rækker langt.
Heldigvis, har vi udover nogle af de nedværdigende kommentarer (her går din kommentar fint under) omkring vores forhold fået nogle konstruktive kommentarer iblandt, som for mig har været øjenåbnende over for, at øve mig i at hvile i, at mange andre parforhold også trives i ikke at fluekneppe hvem der betaler mere end hvem. Det er mig der skal øve mig på det… at give slip på mit overtænkeri og øve mig i at livet ikke er 50/50.
Opslaget blev lavet for at høre hvad andre gør, med det er man også modtagelig overfor nye synspunkter på emnet når man vælger at slå det op offentligt. Og man kan jo altid udvide sin horisont og udvikle sig, ikke sandt? Vi er jo bare alle mennesker der øver sig i at blive den bedste udgave af sig selv, med de udfordringer man nu har med i rygsækken.
> Måske du skulle
Måske du bare skulle begrænse dig til at diktere hvad du selv skulle. Du kommer aldrig til at bestemme hvad jeg skal.
> Heldigvis, har vi udover nogle af de nedværdigende kommentarer (her går din kommentar fint under)
Jeg har da også nogle meninger om din kommentar. Men der er vist nogle regler for, hvor grimt man må tale til hinanden her på subben. Så det kan jeg ikke komme nærmere ind på her.
I kunne måske også starte med at kigge på hvem der skider mere og ergo bruger mere toiletpapir. Forstår ikke hvorfor man indgår i forhold og bor sammen hvis alt skal regnes øre for øre ….
Alt skal ikke regnes øre for øre. Jeg har ikke skrevet nogen steder, at vi ønsker at vores betaling til fællesting er proportionel til fordelingen af vores forbrug af dem. Er det noget vi begge bruger, så splitter vi da bare. Hvis det er noget jeg bruger 1000 kr. om måneden på, som min kæreste ikke bruger, så synes jeg ikke, at hun skal betale for det. Det ville svare til, at din kæreste betalte halvdelen af dit forbrug af snus. Det har du ikke skrevet at du tager - jeg kom vist til at lave en grov antagelse, ligesom dig.
Hjemme hos os har vi fællesøkonomi så min kæreste køber det han synes han skal bruge og jeg omvendt. Da jeg var på SU og han havde løn så havde vi stadig fællesøkonomi for vi boede sammen. Jeg forstår ikke den gængse danske mentalitet (gælder selvf ikke alle) at alt er opdelt. Seriøst i handler med 3 kurve i netto. En fælleskurv med wc papir, rengøring ect. Feks. 200 kr og det skal deles op, det er for mig småligt. Bor man sammen som par har man også fællesøkonomi uanset at den ene tjener 40.000 og den anden 7000 kr. Et forhold er en forpligtelse og en fælles union.
De små udgifter til ting vi begge benytter os af er relativt ligegyldige i min forespørgsel, og var blot med til at give kontekst. At bruge det som argument for at vi er smålige, synes jeg ikke er særlig relevant, og giver udelukkende et indtryk af, at man gerne vil være på tværs. Fedt at fællesøkonomi virker for jeres union.
Er jeres køleskab så også opdelt med navn på varer? Jeg synes det lyder super stressende det der og ja, småligt. Opret en fælles madkonto og lav hver måned en fast indbetaling hver. Min kæreste kan godt lide fiskefrikadeller, det kan jeg ikke, men derfor ryger det stadig fra vores fælles madkonto når det bliver købt ..
Vi havde tre forskellige diæter på et tidspunkt i huset. Puha. Det var godt nok anstrengede for den der lavede maden. Men vi kørte fra fælleskontoen. Og alt derover, take away, frokost på arbejde osv betaler vi af aftalte lommepenge.
Hvad udgør rengøringsmidler og toiletpapir i jeres budget? 200 kroner? Jeg havde nok valgt at være ligeglad, og bare arrangeret at den næste der handler betaler, og mon ikke det går mere eller mindre lige op. Ellers kan i skiftes til at købe praktiske ting hver måned, kvartal eller år, så i sikrer ingen bliver snydt, samtidig med i slipper for fælleskontoen.
Hvor forskelligt spiser I sådan rent budgetmæssigt? Lever den ene af havregryn og den anden af kaviar? For så kan jeg måske godt se behovet for opdelt madbudget - men ellers gad jeg godt nok ikke besværet i det.
Der kan godt være 1.000 kr. i forskel nogle måneder, tror jeg. Men det er nok værd at undersøge, hvor stor forskellen egentlig er, og hvis den er væsentlig, så indbetale noget forskelligt til en fælleskonto. Tak for dit input!
Nogen gange betaler du, nogen gange betaler hun - på den lange bane går det lige op. Hvis I går i små sko, så må I tage det med, at det tager noget tid med opdelingen.
Se det evt som en kommunikationsøvelse.
Der vil ofte i et parforhold være ting, der ikke kan måles, vejes og dokumenteres, men hvor der er uenighed om fordelingen/tilgangen.
Her har I en mulighed for at “mærke jer frem” i noget der ellers potentielt er håndgribeligt (omend omstændeligt). Smid et beløb afsted hver især, sæt en dato om en måned (eller hvad I nu synes), og snak om, om det *føles* fair. Om en eller begge føler sig “snydt”, om man irriteres, om man er ligeglad, hvad setuppet gør ved jer. Måske kan I mærke at beløbet skal justeres, måske kan I mærke at løsningen ikke duer for jer. Men I har prøvet noget af, og hvis I også har en tidsfrist, så er det begrænset hvor meget den ene kan nå at “nasse” på den anden, hvis den følelse skulle dukke op.
Vi spiser forskelligt, jeg er pescetar og kæresten spiser alt. I lang tid har vi kørt med at jeg betaler maden fordi jeg tjener det mere om måneden, så 50/50 på alle regninger 100% mig på mad.
Vi er nu gået over til fælles økonomi og har derfor bare én konto hvorfra al mad betales.
Der bliver lavet en madplan hver uge hvor vi finder retter der nemt kan tilføjes kød til, eller let kan opsplittes - fx tærte
På den måde er der mest muligt overlap i de ingredienser vi hver især vil spise.
Men kærestens mad koster klart mere om måneden end mit, kød er dyrere end tofu og bønner.
Jeg har en veninde hvor hendes kæreste er en 2 meter og træls bodybuilder, han spiser dobbelt så meget som resten af huset. De kører også 50/50 på madbudgettet. De konflikter jeg hører om går mere på at han når at spise al rugbrødet inden hun når at smage, end fordelingen af udgiften.
Det lyder rimeligt besværligt med alle de indkøbskurve og overførsler i har gang i 😅
Jeg ville tage og slappe lidt af og dele mine penge med de mennesker jeg elsker. Mon ikke det kosmiske kaos går op i sidste ende.
Det er det første indflyttere ligger mærke til i Danmark. Småligheden….
Min mand og jeg spiser ret forskelligt, men vi har altid bare sat pengene ind på en fælles konto til vores udgifter, herunder mad. At skulle bruge tid på at holde styr på, hvor meget vi hver især spiser for, ville jeg godt nok ikke gide. Jeg er også ret sikker på, at min mand hellere ville betale dobbelt op end at bruge tid på det.
Jeg synes helt ærligt også, at det er at gå i lidt små sko, hvis ikke da den ene kun spiser sushi og wagyu, mens den anden foretrækker vandgrød og hjemmeplukket mælkebøttesalat.
Min kæreste er veganer, jeg er ikke. Vi handler ind og køber ting uden noget system Jeg køber hvad jeg vil spise, hun køber hvad hun vil spise. Hvem der betaler når vi handler sammen er tilfældigt og vi holder ikke styr på hvem der betaler for hvad. Livet er simpelthen for kort til at holde styr på finanser på den måde når man bor sammen, kom videre.
Det eneste jeg vil holde styr på at store udgifter (Forsikringer osv.). Det der med at gå og micromanage dagligvare er sindsygt.
Toiletpapir forbrug derimod - Der skal købes papir som er hendes og papir som er mit, og aldrig i livet om vi bruger af hinandens papir. (/s kan du se hvor sindsygt det lyder? Det er det samme når man forsøger at holde styr på hvem der bruge hvilke penge)
Hjemme hos os går vi virkelig ikke så meget op i det, vi har et liv og børn sammen så der er ikke rigtig hendes penge og mine penge. Det er mega rart at man bare kan helt undgå at gå op i det.
Jeg ved ikke om i har planer om børn, men hvis ja, så skal i nok overveje at streamline jeres madplaner.
mht den konkrete situation, så lav en fast inbetaling pr. måned målt ud på hvad i gennemsnitligt bruger, og lad den fælles konto varetage resten.
Det bliver meget mere overskueligt når det med mad er budgettet. Så kan man ryge over eller under budgettet men i det mindste er der overbliv og mulighed for at juster.
Måske du skulle overveje, at vores socialdemokratisk dystopi som du så fint kalder det, faktisk ikke kommer et dårligt sted fra. Det er sjovt det altid skal ses på med negative briller. Jeg er kæresten. Så hej. Det er mig med det lille budget men med et dyrere madbudget (grundet min tidligere spiseforstyrrelse er jeg meget firkantet med min kost og kan ikke gå på kompromis) og kæresten er den med det store budget og det lille madbudget (som har lavet opslaget). Jeg er på SU, og er derfor nødt til at have et stramt budget, for at alle pengene løber rundt (du kan Google dig til hvad SU’en ligger på). Det har været efter mit ønske, at budgettet har været så millimeterdemokratisk fordi jeg så gerne vil have det er fair for alle og alle har det godt. Det er naivt ja, det ved jeg rationelt set godt. Jeg ønsker bare de bedste forudsætninger for min kæreste samtidig med jeg passer på min SU-økonomi, og jeg bryder mig ikke om at min kæreste bruger flere penge på mig end hvad nødvendigt er. Du skal huske at vi allesammen er vokset op i forskellige miljøer, og når man er peoplepleaser er det ikke let pludselig at skulle hvile i, at det er “okay” at få hjælp økonomisk, når SU’en ikke rækker langt.
Heldigvis, har vi udover nogle af de nedværdigende kommentarer (her går din kommentar fint under) omkring vores forhold fået nogle konstruktive kommentarer iblandt, som for mig har været øjenåbnende over for, at øve mig i at hvile i, at mange andre parforhold også trives i ikke at fluekneppe hvem der betaler mere end hvem. Det er mig der skal øve mig på det… at give slip på mit overtænkeri og øve mig i at livet ikke er 50/50. Opslaget blev lavet for at høre hvad andre gør, med det er man også modtagelig overfor nye synspunkter på emnet når man vælger at slå det op offentligt. Og man kan jo altid udvide sin horisont og udvikle sig, ikke sandt? Vi er jo bare alle mennesker som øver sig i at blive den bedste udgave af sig selv, med de udfordringer man nu har med i rygsækken.
Jamen hvis din kæreste bakker op om dine kostvalg og synes de er fornuftige, så giver alt andet end at han betaler et større beløb ikke mening. Langt de fleste forhold bliver dødssyge, hvis man går i stramme sko. Udgangspunktet bør i mine øjne.være, at man er et fællesskab - langt hen af vejen også økonomisk. Alt bliver nemmere og sjovere, hvis I en dag når den erkendelse.
Jeg har ikke skrevet for at nedgøre jeres forhold. Det var skrevet med et glimt i øjet. Når det er sagt er der ingen relevante mennesker der orker en rigtig socialdemokrat. Så det er med at rykke lidt på det punkt.
Jeg tror du skal læse min besked igen.
Der er ingen her der er “en rigtig socialdemokrat”, det føler jeg også blevet understreget i min besked. Det “socialdemokratiske” som du kalder det i forhold til hvorvidt vores betaling af kost skal hører under fællesøkonomi eller ej, kommer et andet sted fra - som forklaret i beskeden ovenover.
Derudover skrev jeg også, at vi helt klart vil anerkende, at vi skal ryste posen og prøve noget andet, og jeg skal øve mig i at slutte fred med, at økonomi i et parforhold ikke er 50/50 og at alt nok udligner sig selv i sidste ende. Så skrev jeg slutvist også, at der altid er plads til at udvide sin horisont, og det står jeg ved, og takker dermed for dit input:)
Vi spiser forskelligt, men vi er simpelthen for ligeglade / dovne / går i for store sko til at gide splitte det op ... fælles hjem, fælles udgifter (og fælles indtægt)
Min kæreste og jeg spiser også helt forskelligt og har derfor total opdelt økonomi. Vi handler faktisk sjældent sammen, men når vi gør fordeler vi bare fælles varer på hhv min og hans dagligvarer (rengøringsting, pasta, ris, osv som vi begge bruger). Det afhænger selvfølgelig lidt af jeres forbrug af fællesvarer, men for os er den post så forsvindende lille at jeg egentlig ikke går op i, om det er millimeter nøjagtigt.
Vi køber for det meste ind hver for sig, nogen gange sammen. Holder det utroligt løst mht. hvem der betaler for hvad. Det går nok op i det lange løb :)
Vi spiser også forskelligt her hjemme, men jeg magter ikke at gå i små sko over det. Vi er på samme hold konen og jeg! og vi har lagt et madbudget som vi betaler ligeligt til begge to. Det er ikke til at overskue at skulle gøre kæmpe forskel i madposten. Synes hele ideen med hvem skylder hvem hvad er åndssvagt når man som par i det store hele bør være enige om den vej man bevæger sig og derfor så burde kunne se at man betaler til holdet og om hun så en måned køber noget jeg ikke spiser meget af,det er ligegyldigt.
Men hver mand til sit.
Nu spiser min kæreste og jeg godt nok aftensmad sammen, men der er da en hel masse ting hun kun spiser og en del kun jeg spiser. Vi nu kører det hele samlet og kunne aldrig drømme om at gå ned i detaljer medmindre hun havde nogle helt vildt urimelige vaner med mad. Vi kører en mobilepay gruppe hver måned og afregner til slut på måneden.
Vi spiser også forskelligt.
Jeg spiser primært vegetarisk, det gør min kæreste ikke.
Han er også langt mere kræsen end jeg er, så det giver god mening for os.
Vi deler betalingen for de basisvarer som vi begge spiser, eks. frugt og rugbrød.
Vi bruger Sharebuddy i min flatshare. Super nemt og overskueligt. Man lægger indkøbene ind efter man har handlet, og markerer hvem der skal være med til at betale. Og så regner Sharebuddy ud hvem der skylder hvad. Vi udligner typisk en gang om ugen. For vi har fælleskøb på kryds og tværs hele tiden.
Vi skiftes til at betale dagligvarer her, kæresten køber kattemad og kattegrus for 60kr, så køber jeg toiletpapir til 60kr etc. Typisk handler vi også sammen så vi prøver bare at matche priserne.
Jeg syntes der mangler noget ret væsentligt information ift. Hvor forskelligt i spiser.
Jeg spiser heller ikke det samme som min kone hver gang, men vi søger at købe ind så råvarerne er de samme til at hver kan lave deres bud (så bliver det jo underordnet at vi laver 2 forskellige småretter i stedet for 1 stor ret, i og med råvarerne er så ens så muligt)..
Vi har altid haft en %-vis fordeling ud fra vores indtægt på alle faste udgifter, også da min partner var studerende.
Så hvis vores madbudget er 3000 om måneden, og jeg tjener 60% af husstandens indtægt, så betaler jeg 1800 og den anden 1200.
Jeg har en roomie hvor vi har oprettet en fælles gruppe på mobile pay. Så ligger vi udgifterne ind efter hvor meget vi enten har lagt ud, eller den anden skal betale. Vi vælger ikke at “afregne” i gruppen. Istedet sørger vi for at skiftes til at betale så den nogenlunde altid går i nul. Så skal man ikke overføre penge frem og tilbage hele tiden..
Jeg tror efterhånden at jeg skal ind i kampen. Jeg flytter alt på fælles og napper til det fornødne. Der er absolut ingen styr på hvem der bruger hvad - men vi har mad på bordet og tøj på kroppen.
Jeg afregner bare efter hver tur. Min kæreste er veganer, så hvis jeg har købt en ost eller en balke æg skal han selvfølgelig ikke betale for dem. Så tager jeg bare kviteringen med mig, trækker mine egne ting fra, og deler følles varer. Det tager 5 sekunder, så det er ikke rigtigt et problem.
Vi spiser det samme, men jeg spiser en del mere end min partner, så jeg har sat en madkonto op, som bi begge har et kort til, og så overfører jeg 2/3 og min partner 1/3 af madbudgettet dertil månedligt
Havde en partner i en længere periode hvor vi havde samme problem. Vi løste det med at "nogle gang gav jeg, andre gange hende - på en 30 årige periode vil det nok gå lige op"
Kræver dog man ikke er smålig på det punkt og man se en fremtid sammen på mere end 5 nettoturer
Jeg dømmer jer ikke, men... hvorfor ikke bare dele HELE økonomien nu hvor I deler alt det andet. Antager, at OP er den som bruger færrest penge i forholdet. :)
Hvis i bor sammen, så del nu den udgift. Det er gynger og karruseller alligevel.
Den ene spiser og drikker mest, den anden skal have make-up og bind/tamponer. Og hvem skal i øvrigt betale for prævention?
Det skaber blot et “dit og mit” i stedet for et “vores” verdensbillede.
Ikke mig, men en ven bruger Divvy appen. Her kan i lægge udgifter en fra en bestem person og sige hvem der burde betale hvad. Min ven siger de ikke engang sender penge for at gå i 0, men bare skiftes til at lægge ud
Hvis I vil dele jeres liv så bliver det nok lidt besværligt at dele alt op sådan. Hvor meget bruger i på mad samlet pr måned? Del i to og sæt ind på en konto med to kort.
Når min kæreste er færdig med at studere tror jeg ikke, at der er nogen grund til at dele det op længere. Vi får os nok bare en fælleskonto. Tak for at dele din mening
Jeg synes godt nok det er at gå i små sko, hvis den mindre difference der måtte være, ikke kan bæres i fællesskab. IMO: Split det hele, så går det nogenlunde op.
Hold jeres indkomst op imod hinanden: dér har du din fordelingsnøgle hvis I vil have een.
Når der kommer børn ind i billedet forsvinder alle fordelinger og det bliver husstandsindkomst 🤷♂️
Min kæreste er vegetar, jeg er kødspiser.
Vi har en fælleskonto, og i anerkendelse af, at kød er lidt dyrere, så overfører jeg lidt mere end hende.
Det bliver aldrig præcist, men fuck det.
Så find ud af hvem der bruger mest i gennemsnit, få den person til at overføre lidt ekstra, og lad være med at bekymre jer om håndørerne.
Konen og jeg har næsten altid spist forskelligt.
Når vi er ude at handle ligger hun ud for det hele og når vi kommer hjem går jeg bonnen igennem og overføre for de varer jeg har "købt" og de fælles varer hvor vi selvfølgelig bare giver halvdelen hver. Det tager 2 minutter Maks at regne sammen.
Hvis jeg kun skal have f.eks. én mælk siger hun med garanti at den giver hun bare og vice versa.
Så bøvlet er det nu heller ikke.
Min kone er i ressource forløb og tjener derfor ikke ret meget. Og hun har nogle kost vaner jeg ikke deler.
Men jeg elsker hende, så selvfølgelig er omkostningerne dyrere for mig lige nu. Og sådan er det bare indtil hverdagen ændrer sig.
Vi deler alle fællesudgifter sådan cirka men har faktisk ikke en fælleskonto til mad eller de øvrige ting.
Jeg ved ikke hvorfor men jeg kan bare ikke lide det ed fælleskonto og komplet fællesøkonomi. Det er sikkert noget med barndomstraumer 😅 Jeg kan hvert fald slet ikke finde mig tilrette i fælleskonto og fællesøkonomi.
Jeg kan ikke lide at blive udnyttet, men jeg kan heller ikke lide nærighed og milimeter demokrati.
Heldigvis har jeg fundet en partner der har det på samme måde. 🙏
Vi har bare lavet en aftale om hvem der betaler for hvad så det passer nogenlunde med halvdelen.
Mht. til madindkøb skiftes vi bare til at handle/betale. Vi køber godt ind og husker at købe det den anden kan lide. det er dog automatisk er blevet lidt sådan at min kæreste næsten altid sørger for der er is i fryseren. Han elsker is mens jeg aldrig spiser det. Tilgengæld køber jeg altid kaffen. Jeg elsker nemlig kaffe og den luksuriøse af slsgsen😅.
Vi har gennem tiden holdt øje med, hvad vi hver især handler for i måneden. (Vi har boet sammen i 4 år). Det har aldrig været værd at skulle bruge tid på at gå yderligere ind ind i det. Det udligner sig over tid og regulerer sig selv.
I kunne også overveje at vende den rundt. Betale alting fælles og så aftale, hvordan I fordeler udgifterne 'fair'. Er der væsentlig forskel på jeres indtægt, så behøver I jo ikke overføre det samme beløb.
I kunne også gå med en model, hvor I overfører relativt til jeres indtægt. Enten som en flad procentdel eller ud fra et princip om at have det samme beløb tilovers efter fælles udgifter.
Det kan sætte fordelingen på autopilot.
Vi spiser ikke forskelligt, men jeg har ikke SU pt. mens han har, så der er alligevel lidt ulighed at byde ind med herinde.
Basalt set har vi 100% fællesøkonomi, selvom vi teknisk set ikke har en fælles konto (vi har ikke engang samme bank).
Jeg ved ikke, om vores faste udgifter er jævn fordelt, men ingen af os går op i det. Hvis jeg løber lavt, og vi mangler et produkt, som jeg har sat mig mere ind i at finde og købe, så spørger jeg om at få sendt penge. Ellers beder jeg ham om at købe det.
Større udgifter bliver diskuteret sammen; "jeg vil virkelig gerne have X og Y, men ud fra dine overvejelser, så er det også fint med bare Z."
Det er vores liv, og vi træder frem eller tilbage for begges bedste, så vi hver især kan være glade (uden vi bliver ruineret).
Så ja... Hvis din partner har en dyr smag, så må hun også vide, at hun kommer til at spise godt på begges bekostning. Hvis I har plads til det i budgettet, så ser jeg ikke problemet i at bare dele regningen som alt andet. De daglige regneopgaver I har virker lidt træls 😂
Når i nu har prøvet de metoder, så har i vel også en rimelig ide om hvor meget i hver især bruger. Jeg ville tage en eftermiddag og kigge tilbage for at få udregnet en gennemsnitlig procentdel i hver bruger af det samlede madbudget og så indbetale til fælleskontoen ud fra den fordeling. Eller bare dele på midten fordi, er det nu også så vigtigt?
Præcis min tanke. Må være muligt at lave et overslag der rammer godt nok til at forskellen er negligerbar.
This. Split the cost, KISS. Happy wife, happy life. De 1000 kroner er godt givet ud.
Det kunne jo være konen der bruger 1000kr mindre
Tak for input. Forskellen kan svinge en del, så at tage et kig på de gennemsnitlige historiske udgifter og beregne en procentdel derudfra lyder som en god ide!
Jeg ville bruge den metode. Gjorde det samme med fælles udgifter baseret på månedsløn med min eks. På den måde havde vi lige meget. En fælles mad konto hvor i har fordelt det skævt og så accepterer man differencen og lever sådan. Det vil altid være skævt.
Ønsker du virkelig at dele resten af livet med en person du ikke kan dele fødevare omkostninger med?
Shit er det rigtigt? Og hvis en af jer kom til at betale en 25 øre der gik til den andens forbrug ville I så dø af det?
For de fleste kan jeg godt forstå at det vil være at gå i for små sko at gå op i den slags, men det lyder nu til at der er ret stor forskel i deres madbudget og af god grund. Den ene tjener penge og går op i træning, den anden er studerende. Jeg kan godt forstå at den studerende ikke har lyst til at sponsorere halvdelen af maden til en der træner meget for at bygge muskler, for det kan nemt blive ret dyrt. Omvendt kan jeg også godt forstå at en der træner meget, gerne vil bygge muskler op og tjener normale penge, ikke gider at spise som en studerende for at den anden part ikke skal føle sig plukket. De skriver jo at der nemt kan være over 1000kr forskel på deres enkeltvise madbudgetter, og det er sgu mange penge for en studerende.
Så betal dog 2000 mere ind på den konto hver måned og stop med at pive. Vor herre bevares
Du er den eneste der piver her. Min kommentar var rettet mod en der så det som ekstremt milimeterdemokrati og jeg prøvede kun at forklare at verden ikke nødvendigvis er så sort/hvid som personen troede.
Kæresten og jeg har en fælles madkonto. Vi spiser også forskelligt, men al mad bliver købt derpå. Bortset fra ting som slik, sodavand og fast food. Vi laver også det der nummer. Madkortet lægger ud, og vi overfører selv til det hvis vi køber et eller andet vi selv skal betale. Jeg synes ikke det er mere bøvlet end det er at sende en SMS.
Det er nok i virkeligheden heller ikke så bøvlet, hvis vi bare udelukkende bruger fælleskontoen. Tak for dit input :)
Jeg betaler alle udgifter og så sørger hun for maden. Vi ser vores indtægter som fælles. Jeg er ligeglad med jeg betaler det meste, vi er ikke sammen pga penge.
Same. Vi har prøvet det smålige. Skabte mere splid end det andet. Hvis jeg vil leve som single, og have en dame i ny og næ, så ville jeg ikke flytte sammen i første omgang.
Vi gør præcis det samme. Han betaler alle boligudgifter og jeg betaler for alt mad. Det er også mig der tager den største tørn herhjemme, da jeg er studerende og har mere tid.
Hvis du betaler udgifter ser i jo ikke indtægter som fælles
Konkret gør vi sådan her: jeg overfører til vores fælleskonto, så vores månedlige rådighedsbeløb er ens. Hun overfører ikke. Hun bruger maksimalt 6.000 på mad, hun står næsten for alle indkøb. Alt over 6.000 tager hun fra fælleskontoen. Jeg har holdt fast på vi skal have hver vores konto så vi ikke kan se hvad vi køber i gave til hinanden. Jeg ved godt det er mere bøvlet, men med automatiske overførsler er det ikke et problem😂
Jeg forstår ikke hvad du mener med alt over 6000, læs lige hvad du skrev..
🌻
Er det svært for dig at se at han hyrer kæresten til ca 30 timers månedligt arbejde for X kr og så siger indtægter er fælles?
[удалено]
Indholdet er fjernet. Fra [vores regler](/r/denmark/wiki/rules): > Personangreb, alt-spekulation, chikane-tagging samt irrelevant henvisning til historik er ikke tilladt. --- Har du spørgsmål eller kommentarer til dette, kan du skrive en besked til os igennem [modmail](https://www.reddit.com/message/compose?to=%2Fr%2FDenmark).
Hvorfor er det så ikke ham der planlægger, shopper og laver mad? Jeg har jo ret
[удалено]
Indholdet er fjernet. Fra [vores regler](/r/denmark/wiki/rules): > Personangreb, alt-spekulation, chikane-tagging samt irrelevant henvisning til historik er ikke tilladt. --- Har du spørgsmål eller kommentarer til dette, kan du skrive en besked til os igennem [modmail](https://www.reddit.com/message/compose?to=%2Fr%2FDenmark).
Han skrev at de så indtægter som fælles. De ser tydeligvis det han tjener ekstra som værende hans og som han bytter for en service. Det er ikke fælles. Og drop nu dine forsøg på fornærmelser bare fordi du ikke har et myk logik at arbejde med
Jo, fordi hans kone sørger for maden. Så er de også fælles om det.
Så er indtægterne jo ikke fælles
Jo, fordi de ser deres indtægter som fælles. De samme gør min kone og jeg. Begge lønninger ryger ind på samme konto, og så er det vores løn. Ikke min og hendes løn. Og det har jeg det fint med selvom jeg har en større løn, fordi jeg ønsker min kone og jeg skal have de samme muligheder for ferie, shopping etc.
Hvis det er tilfældet er det vel underordnet hvilken del af de nu 'fælles' midler der går til udgifter og mad.
I vores tilfælde er det. I trådstarters tilfælde lyder det til de stadig har hver deres løn adskilt, men de ingen problemer har i at bruge dem fælles.
Du giver ikke vildt meget mening. Hvis du og jeg har fælles konto og jeg så siger: hvis jeg betaler maden (fra fælleskontoen) så står du for madlavningen, giver det så nogen mening for dig?
Jeg er ked af det ikke giver mening for dig. Jeg har ikke lyst til at bruge mere tid på at forklare det for dig.
Det giver fint mening for os andre. :)
🌻
Puha, det lyder godt nok bøvlet. Kan i ikke se igennem fingre med at den ene måske får lidt dyere mad end den anden? Eller er beløbet så meget højere at det ikke fungerer? De sidste par år har jeg betalt alle vores faste udgifter derhjemme, fordi min kæreste ikke arbejder, det har jeg det helt fint med og jeg tænker at man godt kan hjælpe hinanden lidt. Ellers må du ud og få en burger/sushi/etc. en gang imellem for at udligne det lidt :)
Der kan godt være 1.000 kr. i forskel nogle måneder, tror jeg. Men det er nok værd at undersøge, hvor stor forskellen egentlig er, og hvis den er væsentlig, så indbetale noget forskelligt til en fælleskonto. Tak for dit input!
Hvis man bare skiftes løbende til at købe ind, mon så ikke udgifterne i længden udlignes? Det lyder unødvendigt besværligt at handle ind med tre forskellige typer af kasser til samme husholdning.
Hvor forskelligt kan man spise? Min kone og jeg har haft en fælles madkonto siden vi flyttede sammen. Før vi købte hus og gik all in på fællesøkononi, indbetalte vi hver et fast beløb hver måned. Hun har været på diverse kure gennem tiden, men madkontoen har kunnet rumme det. Mad og snacks vi spiser uden familien, fx med venner eller arbejde, er for egen regning?
>Hvor forskelligt kan man spise? Jeg spiser kun mad som er pakket ind i bladguld. Så kan hun spise kopnudler. De er også så trælse at pakke ind.
Vi spiser forskelligt da jeg er vegetar og han ikke er. De fleste dage spiser vi dog ca det samme, dog med lidt forskelligt ‘tilbehør’. Vi betaler lige meget ind på en konto - nogle gange er hans kød dyrere end min humus og andre gange omvendt. Vi tænker ikke mere over det end det. Jeg vil råde jer til at gøre det samme, fx kan I begge betale 2000 kr ind på en madkonto. Hvis nu I VED at dine ting er dyrere og du bruger for ca 1000 kr mere, kan du indbetale 3000 og han 2000 (fx).
Personligt kører vi med fælleskonto, og det dækker så alles behov for fødevarer og diverse såsom rengøringsartikler osv. Jeg finder det egentlig irrelevant at i spiser forskelligt, er der stor forskel i hvor meget den enes mad koster ift den andens? Hvis det alligevel koster nogenlunde det samme så ville jeg lave en fælleskonto og bare dele 50/50 og hvis den enes varer er markant dyrere, så kigge på hvad i har brugt historisk på fælles og jeres hver især og så lave fordelingen til fælles kontoen ud fra det. Den ene måned kan det være en fordel for den ene, og så måske en fordel for den anden den næste måned. Hvis i planlægger at få børn en dag, kan jeg afsløre det kun bliver endnu hårdere for forholdet hvis i insisterer på millimeter demokrati 🤷
Det lyder som en god ide at basere indbetalingen til fælleskontoen på, hvor meget vi cirka hver især har brugt historisk. Tak for dit forslag!
Fælleskonto! og hvis den ene af jer lever af kavier og den anden af pasta, kunne man betale forskelligt ind på kontoen (alt efter hvor nærige/smålige I er).
Supergod ide at indbetale noget forskelligt til fælleskontoen afhængigt af et cirkaforbrug. Tak for dit forslag!
Jeg kunne aldrig drømme om at leve og bo sammen med en hvor vi ikke bare delte udgifterne til mad og husholdningen. Ville være bedøvende ligeglad med hvem der købte de dyreste madvare.
Nu ved vi jo ikke meget om OPs situation, den kan jo være at en af dem er på SU for eksempel. Som andre i tråden siger, kunne de overveje hvor vigtigt det er for dem at at regnestykket er 100% præcist hver gang og så bare dele efter procent hvis det ikke er. Men jeg kan ikke dømme nogen for at ville betale for præcist hvad de bruger uden at vide hvor stram deres økonomi er.
Den ene er studerende og den anden er i arbejde. Vi går ikke op i at regnestykket er 100% præcist, men den enes madbudget er cirka 1.000 kr. højere end den andens, så jeg tror, vi ender med bare at bruge fælleskonto og indbetale noget forskelligt.
1000kr er i min optik ikke særlig meget. Kommer feks også an på om den ene spiser madpakker eller får mad på arbejdet osv. let it go
Hvis den studerende kun er på SU, så er 1.000 kr. om måneden altså mange penge.
Ja eller 500 som halvdelen jo så ville være :) Vi har dog altid betalt forskelligt ind på budget konto efter formåen (SU, løn, højere løn: vi justerer af og til hvis der er meget forskel). Det virker for mig fair at man betaler alt efter ens situation men de enkelte poster går vi ikke så meget op i. Så jeg har teknisk set betalt halvdelen af min kærestes SU lån eksempelvis, alt er i samme pulje.
Så meget desto mere grund til at have fælles økonomi.
Jeg kunne da godt bruge 1000kr mere om måneden, så send dem bare til mig.
hvem kunne ikke det? synes bare det er småligt i et parforhold. hvis de deler andre artikler, skal de så også regne ud, hvem der skider mest og bruger mest toiletpapir? hvem har højst hygiejnestandard og bruger derfor flere rengøringsmidler?
Det kan godt være at 1000kr ikke er meget for dig, men det er det for rigtig mange mennesker. Jeg kan godt forstå at en studerende ikke har lyst til at dele et madbudget 50/50 med en der har et markant højere forbrug af mad.
I er kærester og bor sammen og deler alle andre udgifter. I planlægger vel også at blive sammen på sigt? Min holdning er lidt at hvis I alligevel tænker I skal være sammen om 2-5-10 år, så er begges kostbehov lige legitime (vi andre der spiser de samme retter vejer jo heller ikke hvem der spiser flest gram…..) og så betaler I det hele over fælleskontoen. Den med det længste hår betaler heller ikke en større del af shampooen, vel? Endnu mere lavpraktisk ville jeg synes at det mest hensigtsmæssige er at den der er i arbejde betaler for den studerendes kost fuldt. Det frigiver penge til mere livskvalitet for jer begge fordi den studerende får bedre råd til at komme på restaurant, i biffen eller lignende med sin partner 😊
Det lyder ærligt talt lidt småligt og nærrigt at være SÅ pernittengryn omkring deling af udgifter. Er i ikke et par? Bor sammen? Så er man også fælles om tingene. Og hvis den ene i en periode tjener mere end den anden fordi den ene er under uddannelse, så spæder lønmodtageren bare til.
Vi har en madkonto, der betaler for alt "normalt" madforbrug. . Snoller og andet "ukonstruktivt" madforbrug - fastfood, restaurantbesøg, osv - betaler vi bare med vores eget kort.
Som en anden poster skriver, så find et nogenlunde estimat på en fordelingsnøgle i begge synes er nogenlunde fair, og så kør med den.
Det tror jeg også, at vi ender med at gøre. Tak for input!
Fælleskonto, overfør beløb begge to hver måned og betaler sammen. Det der bliver man da sindssyg af. Er det fast at den ene har langt højere forbrug end den anden, så må I overføre noget forskelligt hver måned. Men at skulle afregne helt nøjeregnende for hver enkelt indkøbstur slider da et forhold helt i stykker.
Vi har en fælles husholdningskonto hvor alt der hører til husholdning kører ind på; mad, toiletpapir, fredagsslik, bleer, rengøringsartikler osv.. Jeg betaler lidt mere ind en min kæreste fordi jeg tjener mere. Vi har dog ikke den udfordring at vi spiser forskelligt, men hvis jeg f.eks. kunne tænke mig en flok specialøl, så betaler jeg dem selv, de kommer ikke på husholdningen. Eller overfører til husholdningskontoen efter indkøb hvis jeg nu køber dem samtidig med at jeg handler stort ind.
Det tror jeg også, at vi ender med at gøre. Tak for input!
Har I forsøgt at kigge på hvad jeres omkostninger hver især er hver måned? Det gjorde min kæreste og jeg. Han bulker og går meget op i træning, hvilket gør at han spiser en del kød, samt større portioner end mig der er noget mindre. Vi har derfor taget udgangspunkt i vores gennemsnitlige forbrug før vi flyttede og smider nu hhv. 1400 og 1600 kr ind på en fælleskonto. Det er ikke alt mad der bliver spist fælles, men vi har stadig valgt bare at køre det over fælleskontoen for lethedens skyld, og det er ærligt super rart! Det er kun hvis vi spiser i kantinen eller lign. hvor den anden ikke har mulighed for at få del i det der købes at det bliver betalt seperat. Så mit forslag er at køre en fælleskonto stadigvæk, med tilpasning til hvor meget I hver ca. bruger. Den lille forskel der måtte være fra måned til måned forsvinder over tid, og når det er ens kæreste føler jeg heller ikke man har noget imod at bruge lidt ekstra penge på dem🤷♀️
Det minder meget om vores situation. Det lyder som en god ide at basere indbetalingen til fælleskontoen på, hvor meget vi cirka hver især bruger. Tak for dit forslag!
Det er stort set mig, der køber ind hver gang, typisk alene. Når vi en sjælden gang i mellem handler sammen, så plejer hun at betale. Derudover plejer hun at betale for f.eks. Wolt. Hun er glutenallergiker, jeg spiser ikke fugle, så vi har lidt forskellige behov. Vi bruger ikke millimeterdemokrati. Jeg betalte næsten alt sa hun var studerende, hun har betalt noget mere end mig når det så var min tur til at være på skolebænken. Det hele er Bahamas, ingen stress.
Altsååå, nu kender jeg jo ikke jeres konkrete situation. Men vi har stået i en situation, hvor en af os var studerende mens den anden havde fuldtidsjob, og en af os var i gang med vægttab, mens den anden forsøgte at tage på. Der havde vi fortsat bare en fælles madkonto, og handlede ind til ugen? Jeg kan ikke helt se, hvad det gør jeres situation unik. Min kæreste spiser fx 3-4 bøtter skyr og 5-6 L mælk om ugen, hvor jeg ikke spiser nogle af delene - til gengæld elsker jeg frugt, og andre ting. Vores holdning er, at det nok går nogenlunde lige op - han betaler også mere til andre ting, og et parforhold kan alligevel aldrig være 50/50.
Hvorfor er det så hemmeligt hvad i spiser? Spiser den ene kun nutella?
Kan se småligheden tage overhånd på kassebåndet for mig: 1. Dine varer vareradskiller 2. partners varer vareradskiller 3. Fællesvarer du betaler vareradskiller 4. Fællesvarer partner betaler vareradskiller
Hvorfor overhovedet have en kæreste hvis ens største frygt er at komme til at betale en krone, som kom til at gå til sin partners forbrug.
Shit, mit hoved ville eksplodere af den slags millimeterdemokrati. Madkonto, 50/50 split, done.
Det giver også rigtig god mening for de fleste, tror jeg. Måske skulle jeg have tilføjet, at den ene er i arbejde, og den anden er studerende, samt at der er 1.000 kr. forskel i madbudget. Med det in mente, synes jeg ikke der er tale om millimeterdemokrati. Måske det bare er mig!
Fair nok. Så betaler den ene 1000 kr mere ind på madkontoen end den anden. Tro mig, I bliver gladere mennesker af ikke at skulle gå og spekulere over, om maden i dag nu var 20 kr dyrere end man spiste for i går og om man nu betaler mere end ens præcise andel. Lav et månedligt husholdningsbudget, tag hinandens forskelle i madforbrug med i betragtning, sæt et beløb som I hver især betaler ind hver måned og drop dag-til-dag afregningen. Farvel til superbøvl, goddag til mere energi til hinanden.
Jeg synes det er milimeterdemokrati - og som en anden skriver, hvis I en dag vil have børn sammen, så får I seriøse problemer, hvis I ikke engang kan dele madkontoen uden at det skal være helt fair
> Måske det bare er mig!
Hvorfor faen gider i gå så meget op i det? Jeg forstår det ikke. Er i ikke et kærestePAR der bor sammen?
Stop milimeterdemokratiet. Hvis I spiste de samme ting, spiste I sikkert også forskellige mængder. Stol på st den anden ikke snyder dig og så bare del lige over?
Slæb mig ud bag skuret og skyd mig, hvis jeg nogensinde ender i et forhold, der går ud på de der ting. Og er så nøjeregnende. > Når vi handler, resulterer det ofte i, at vi har en indkøbskurv som indeholder min kærestes varer, mine varer, og varer, vi deler. Vi betaler altid ved scan-selv. Størstedelen af gangene betaler jeg det hele, og derefter regner vi ud, hvor meget hun skal sende til mig for hendes egne varer og halvdelen af dem, vi deler. Ammen hvad SKER der? Er I sådan et par der bare er sammen fordi det er normen, at man jo "skal have en kæreste". Og så var hinanden lige det bedste iblandt det, der lige var at vælge imellem? Betal da hver 2. gang. Eller split beløbet 50/50 og lev med at en af jer har betalt for en halv leverpostej for meget. Hvis I skal være sammen så VÆR DA SAMMEN om tingene.
Måske du skulle overveje, at vores socialdemokratisk dystopi som nogle så fint kalder det, faktisk ikke kommer et dårligt sted fra. Det er sjovt det altid skal ses på med negative briller. Jeg er kæresten. Så hej. Det er mig med det lille budget men med et dyrere madbudget (grundet min tidligere spiseforstyrrelse er jeg meget firkantet med min kost og kan ikke gå på kompromis) og kæresten er den med det store budget og det lille madbudget (som har lavet opslaget). Jeg er på SU, og er derfor nødt til at have et stramt budget, for at alle pengene løber rundt (du kan Google dig til hvad SU’en ligger på). Det har været efter mit ønske, at budgettet har været så millimeterdemokratisk fordi jeg så gerne vil have det er fair for alle og alle har det godt. Det er naivt ja, det ved jeg rationelt set godt. Jeg ønsker bare de bedste forudsætninger for min kæreste samtidig med jeg passer på min SU-økonomi, og jeg bryder mig ikke om at min kæreste bruger flere penge på mig end hvad nødvendigt er. Du skal huske at vi allesammen er vokset op i forskellige miljøer, og når man er peoplepleaser er det ikke let pludselig at skulle hvile i, at det er “okay” at få hjælp økonomisk, når SU’en ikke rækker langt. Heldigvis, har vi udover nogle af de nedværdigende kommentarer (her går din kommentar fint under) omkring vores forhold fået nogle konstruktive kommentarer iblandt, som for mig har været øjenåbnende over for, at øve mig i at hvile i, at mange andre parforhold også trives i ikke at fluekneppe hvem der betaler mere end hvem. Det er mig der skal øve mig på det… at give slip på mit overtænkeri og øve mig i at livet ikke er 50/50. Opslaget blev lavet for at høre hvad andre gør, med det er man også modtagelig overfor nye synspunkter på emnet når man vælger at slå det op offentligt. Og man kan jo altid udvide sin horisont og udvikle sig, ikke sandt? Vi er jo bare alle mennesker der øver sig i at blive den bedste udgave af sig selv, med de udfordringer man nu har med i rygsækken.
> Måske du skulle Måske du bare skulle begrænse dig til at diktere hvad du selv skulle. Du kommer aldrig til at bestemme hvad jeg skal. > Heldigvis, har vi udover nogle af de nedværdigende kommentarer (her går din kommentar fint under) Jeg har da også nogle meninger om din kommentar. Men der er vist nogle regler for, hvor grimt man må tale til hinanden her på subben. Så det kan jeg ikke komme nærmere ind på her.
I kunne måske også starte med at kigge på hvem der skider mere og ergo bruger mere toiletpapir. Forstår ikke hvorfor man indgår i forhold og bor sammen hvis alt skal regnes øre for øre ….
Alt skal ikke regnes øre for øre. Jeg har ikke skrevet nogen steder, at vi ønsker at vores betaling til fællesting er proportionel til fordelingen af vores forbrug af dem. Er det noget vi begge bruger, så splitter vi da bare. Hvis det er noget jeg bruger 1000 kr. om måneden på, som min kæreste ikke bruger, så synes jeg ikke, at hun skal betale for det. Det ville svare til, at din kæreste betalte halvdelen af dit forbrug af snus. Det har du ikke skrevet at du tager - jeg kom vist til at lave en grov antagelse, ligesom dig.
Hjemme hos os har vi fællesøkonomi så min kæreste køber det han synes han skal bruge og jeg omvendt. Da jeg var på SU og han havde løn så havde vi stadig fællesøkonomi for vi boede sammen. Jeg forstår ikke den gængse danske mentalitet (gælder selvf ikke alle) at alt er opdelt. Seriøst i handler med 3 kurve i netto. En fælleskurv med wc papir, rengøring ect. Feks. 200 kr og det skal deles op, det er for mig småligt. Bor man sammen som par har man også fællesøkonomi uanset at den ene tjener 40.000 og den anden 7000 kr. Et forhold er en forpligtelse og en fælles union.
De små udgifter til ting vi begge benytter os af er relativt ligegyldige i min forespørgsel, og var blot med til at give kontekst. At bruge det som argument for at vi er smålige, synes jeg ikke er særlig relevant, og giver udelukkende et indtryk af, at man gerne vil være på tværs. Fedt at fællesøkonomi virker for jeres union.
Køb nogle større sko.
Er jeres køleskab så også opdelt med navn på varer? Jeg synes det lyder super stressende det der og ja, småligt. Opret en fælles madkonto og lav hver måned en fast indbetaling hver. Min kæreste kan godt lide fiskefrikadeller, det kan jeg ikke, men derfor ryger det stadig fra vores fælles madkonto når det bliver købt ..
Vi havde tre forskellige diæter på et tidspunkt i huset. Puha. Det var godt nok anstrengede for den der lavede maden. Men vi kørte fra fælleskontoen. Og alt derover, take away, frokost på arbejde osv betaler vi af aftalte lommepenge.
Hvad udgør rengøringsmidler og toiletpapir i jeres budget? 200 kroner? Jeg havde nok valgt at være ligeglad, og bare arrangeret at den næste der handler betaler, og mon ikke det går mere eller mindre lige op. Ellers kan i skiftes til at købe praktiske ting hver måned, kvartal eller år, så i sikrer ingen bliver snydt, samtidig med i slipper for fælleskontoen.
Hvor forskelligt spiser I sådan rent budgetmæssigt? Lever den ene af havregryn og den anden af kaviar? For så kan jeg måske godt se behovet for opdelt madbudget - men ellers gad jeg godt nok ikke besværet i det.
Der kan godt være 1.000 kr. i forskel nogle måneder, tror jeg. Men det er nok værd at undersøge, hvor stor forskellen egentlig er, og hvis den er væsentlig, så indbetale noget forskelligt til en fælleskonto. Tak for dit input!
Vi har en fælleskonto til mad. Og har geberelt en fællesøkonomi
Nogen gange betaler du, nogen gange betaler hun - på den lange bane går det lige op. Hvis I går i små sko, så må I tage det med, at det tager noget tid med opdelingen.
Se det evt som en kommunikationsøvelse. Der vil ofte i et parforhold være ting, der ikke kan måles, vejes og dokumenteres, men hvor der er uenighed om fordelingen/tilgangen. Her har I en mulighed for at “mærke jer frem” i noget der ellers potentielt er håndgribeligt (omend omstændeligt). Smid et beløb afsted hver især, sæt en dato om en måned (eller hvad I nu synes), og snak om, om det *føles* fair. Om en eller begge føler sig “snydt”, om man irriteres, om man er ligeglad, hvad setuppet gør ved jer. Måske kan I mærke at beløbet skal justeres, måske kan I mærke at løsningen ikke duer for jer. Men I har prøvet noget af, og hvis I også har en tidsfrist, så er det begrænset hvor meget den ene kan nå at “nasse” på den anden, hvis den følelse skulle dukke op.
Jeg betalte bare det hele. Nemt 😁
Vi spiser forskelligt, jeg er pescetar og kæresten spiser alt. I lang tid har vi kørt med at jeg betaler maden fordi jeg tjener det mere om måneden, så 50/50 på alle regninger 100% mig på mad. Vi er nu gået over til fælles økonomi og har derfor bare én konto hvorfra al mad betales. Der bliver lavet en madplan hver uge hvor vi finder retter der nemt kan tilføjes kød til, eller let kan opsplittes - fx tærte På den måde er der mest muligt overlap i de ingredienser vi hver især vil spise. Men kærestens mad koster klart mere om måneden end mit, kød er dyrere end tofu og bønner. Jeg har en veninde hvor hendes kæreste er en 2 meter og træls bodybuilder, han spiser dobbelt så meget som resten af huset. De kører også 50/50 på madbudgettet. De konflikter jeg hører om går mere på at han når at spise al rugbrødet inden hun når at smage, end fordelingen af udgiften. Det lyder rimeligt besværligt med alle de indkøbskurve og overførsler i har gang i 😅
Jeg ville tage og slappe lidt af og dele mine penge med de mennesker jeg elsker. Mon ikke det kosmiske kaos går op i sidste ende. Det er det første indflyttere ligger mærke til i Danmark. Småligheden….
Personligt ville jeg bare lave et overslag på hvad de forskellige madvaner ville koste og sætte det ind på en madkonto.
Min hustru er vegetar og jeg spiser alt, så vi har lavet det kompromis, at vi spiser vegetarisk.
Min mand og jeg spiser ret forskelligt, men vi har altid bare sat pengene ind på en fælles konto til vores udgifter, herunder mad. At skulle bruge tid på at holde styr på, hvor meget vi hver især spiser for, ville jeg godt nok ikke gide. Jeg er også ret sikker på, at min mand hellere ville betale dobbelt op end at bruge tid på det. Jeg synes helt ærligt også, at det er at gå i lidt små sko, hvis ikke da den ene kun spiser sushi og wagyu, mens den anden foretrækker vandgrød og hjemmeplukket mælkebøttesalat.
Min kæreste er veganer, jeg er ikke. Vi handler ind og køber ting uden noget system Jeg køber hvad jeg vil spise, hun køber hvad hun vil spise. Hvem der betaler når vi handler sammen er tilfældigt og vi holder ikke styr på hvem der betaler for hvad. Livet er simpelthen for kort til at holde styr på finanser på den måde når man bor sammen, kom videre. Det eneste jeg vil holde styr på at store udgifter (Forsikringer osv.). Det der med at gå og micromanage dagligvare er sindsygt. Toiletpapir forbrug derimod - Der skal købes papir som er hendes og papir som er mit, og aldrig i livet om vi bruger af hinandens papir. (/s kan du se hvor sindsygt det lyder? Det er det samme når man forsøger at holde styr på hvem der bruge hvilke penge)
Hjemme hos os går vi virkelig ikke så meget op i det, vi har et liv og børn sammen så der er ikke rigtig hendes penge og mine penge. Det er mega rart at man bare kan helt undgå at gå op i det.
Jeg ved ikke om i har planer om børn, men hvis ja, så skal i nok overveje at streamline jeres madplaner. mht den konkrete situation, så lav en fast inbetaling pr. måned målt ud på hvad i gennemsnitligt bruger, og lad den fælles konto varetage resten. Det bliver meget mere overskueligt når det med mad er budgettet. Så kan man ryge over eller under budgettet men i det mindste er der overbliv og mulighed for at juster.
Stop med at være så nærige og så betalt for det hele sammen. Nemmere bliver det ikke
Mon ikke i skal starte med at fundere lidt over hvorfor I ikke bare kan rumme hinandens forskelligheder og lade ting udligne sig over tid.
Det lyder som en socialdemokratisk dystopi. Mit eneste råd til jer at ændre jeres mentalitet.
Måske du skulle overveje, at vores socialdemokratisk dystopi som du så fint kalder det, faktisk ikke kommer et dårligt sted fra. Det er sjovt det altid skal ses på med negative briller. Jeg er kæresten. Så hej. Det er mig med det lille budget men med et dyrere madbudget (grundet min tidligere spiseforstyrrelse er jeg meget firkantet med min kost og kan ikke gå på kompromis) og kæresten er den med det store budget og det lille madbudget (som har lavet opslaget). Jeg er på SU, og er derfor nødt til at have et stramt budget, for at alle pengene løber rundt (du kan Google dig til hvad SU’en ligger på). Det har været efter mit ønske, at budgettet har været så millimeterdemokratisk fordi jeg så gerne vil have det er fair for alle og alle har det godt. Det er naivt ja, det ved jeg rationelt set godt. Jeg ønsker bare de bedste forudsætninger for min kæreste samtidig med jeg passer på min SU-økonomi, og jeg bryder mig ikke om at min kæreste bruger flere penge på mig end hvad nødvendigt er. Du skal huske at vi allesammen er vokset op i forskellige miljøer, og når man er peoplepleaser er det ikke let pludselig at skulle hvile i, at det er “okay” at få hjælp økonomisk, når SU’en ikke rækker langt. Heldigvis, har vi udover nogle af de nedværdigende kommentarer (her går din kommentar fint under) omkring vores forhold fået nogle konstruktive kommentarer iblandt, som for mig har været øjenåbnende over for, at øve mig i at hvile i, at mange andre parforhold også trives i ikke at fluekneppe hvem der betaler mere end hvem. Det er mig der skal øve mig på det… at give slip på mit overtænkeri og øve mig i at livet ikke er 50/50. Opslaget blev lavet for at høre hvad andre gør, med det er man også modtagelig overfor nye synspunkter på emnet når man vælger at slå det op offentligt. Og man kan jo altid udvide sin horisont og udvikle sig, ikke sandt? Vi er jo bare alle mennesker som øver sig i at blive den bedste udgave af sig selv, med de udfordringer man nu har med i rygsækken.
Jamen hvis din kæreste bakker op om dine kostvalg og synes de er fornuftige, så giver alt andet end at han betaler et større beløb ikke mening. Langt de fleste forhold bliver dødssyge, hvis man går i stramme sko. Udgangspunktet bør i mine øjne.være, at man er et fællesskab - langt hen af vejen også økonomisk. Alt bliver nemmere og sjovere, hvis I en dag når den erkendelse. Jeg har ikke skrevet for at nedgøre jeres forhold. Det var skrevet med et glimt i øjet. Når det er sagt er der ingen relevante mennesker der orker en rigtig socialdemokrat. Så det er med at rykke lidt på det punkt.
Jeg tror du skal læse min besked igen. Der er ingen her der er “en rigtig socialdemokrat”, det føler jeg også blevet understreget i min besked. Det “socialdemokratiske” som du kalder det i forhold til hvorvidt vores betaling af kost skal hører under fællesøkonomi eller ej, kommer et andet sted fra - som forklaret i beskeden ovenover. Derudover skrev jeg også, at vi helt klart vil anerkende, at vi skal ryste posen og prøve noget andet, og jeg skal øve mig i at slutte fred med, at økonomi i et parforhold ikke er 50/50 og at alt nok udligner sig selv i sidste ende. Så skrev jeg slutvist også, at der altid er plads til at udvide sin horisont, og det står jeg ved, og takker dermed for dit input:)
[удалено]
Det lyder meget fair. Tak for dit input!
Vi spiser forskelligt, men vi er simpelthen for ligeglade / dovne / går i for store sko til at gide splitte det op ... fælles hjem, fælles udgifter (og fælles indtægt)
Min kæreste og jeg spiser også helt forskelligt og har derfor total opdelt økonomi. Vi handler faktisk sjældent sammen, men når vi gør fordeler vi bare fælles varer på hhv min og hans dagligvarer (rengøringsting, pasta, ris, osv som vi begge bruger). Det afhænger selvfølgelig lidt af jeres forbrug af fællesvarer, men for os er den post så forsvindende lille at jeg egentlig ikke går op i, om det er millimeter nøjagtigt.
Det giver fin mening - vi opdeler også nogengange vores fællesvarer. Tak for dit input!
Hvor gamle er i? 16 år? Betal halv/halv og find noget andet at gå op i.
Jeg vil sige, alt fælles betales fra en fælles konto og alt individuelt betales fra individuelle konti
Vi køber for det meste ind hver for sig, nogen gange sammen. Holder det utroligt løst mht. hvem der betaler for hvad. Det går nok op i det lange løb :)
Udregn de samlede fællesudgifter henover en længere periode og udregn gennemsnitlig månedlig udgift? Så kan i vel stå for egne indkøb selvstændigt?
Det er en god ide! tak :)
Vi spiser også forskelligt her hjemme, men jeg magter ikke at gå i små sko over det. Vi er på samme hold konen og jeg! og vi har lagt et madbudget som vi betaler ligeligt til begge to. Det er ikke til at overskue at skulle gøre kæmpe forskel i madposten. Synes hele ideen med hvem skylder hvem hvad er åndssvagt når man som par i det store hele bør være enige om den vej man bevæger sig og derfor så burde kunne se at man betaler til holdet og om hun så en måned køber noget jeg ikke spiser meget af,det er ligegyldigt. Men hver mand til sit.
Nu spiser min kæreste og jeg godt nok aftensmad sammen, men der er da en hel masse ting hun kun spiser og en del kun jeg spiser. Vi nu kører det hele samlet og kunne aldrig drømme om at gå ned i detaljer medmindre hun havde nogle helt vildt urimelige vaner med mad. Vi kører en mobilepay gruppe hver måned og afregner til slut på måneden.
Vi spiser også forskelligt. Jeg spiser primært vegetarisk, det gør min kæreste ikke. Han er også langt mere kræsen end jeg er, så det giver god mening for os. Vi deler betalingen for de basisvarer som vi begge spiser, eks. frugt og rugbrød.
Vi skiftes hver uge til at betale for indkøb.
Vi bruger Sharebuddy i min flatshare. Super nemt og overskueligt. Man lægger indkøbene ind efter man har handlet, og markerer hvem der skal være med til at betale. Og så regner Sharebuddy ud hvem der skylder hvad. Vi udligner typisk en gang om ugen. For vi har fælleskøb på kryds og tværs hele tiden.
Jeg forstår ikke helt. I spiser forskelligt? Hvordan? Er den ene veganer?
Vi skiftes til at betale dagligvarer her, kæresten køber kattemad og kattegrus for 60kr, så køber jeg toiletpapir til 60kr etc. Typisk handler vi også sammen så vi prøver bare at matche priserne.
Jeg syntes der mangler noget ret væsentligt information ift. Hvor forskelligt i spiser. Jeg spiser heller ikke det samme som min kone hver gang, men vi søger at købe ind så råvarerne er de samme til at hver kan lave deres bud (så bliver det jo underordnet at vi laver 2 forskellige småretter i stedet for 1 stor ret, i og med råvarerne er så ens så muligt)..
Overveje en fælles økonomi hvis I forventer en fælles fremtid?
Vi har altid haft en %-vis fordeling ud fra vores indtægt på alle faste udgifter, også da min partner var studerende. Så hvis vores madbudget er 3000 om måneden, og jeg tjener 60% af husstandens indtægt, så betaler jeg 1800 og den anden 1200.
Jeg har en roomie hvor vi har oprettet en fælles gruppe på mobile pay. Så ligger vi udgifterne ind efter hvor meget vi enten har lagt ud, eller den anden skal betale. Vi vælger ikke at “afregne” i gruppen. Istedet sørger vi for at skiftes til at betale så den nogenlunde altid går i nul. Så skal man ikke overføre penge frem og tilbage hele tiden..
Vi køber bare alt på en madkonto og er bedøvende ligeglade med hvem der spiser mest life is too short
Hæng et papir på køleskabet og skriv beløb på hvert gang i køber noget fælles. Hav en kolonne til hver på papiret. Når papiret er fyldt afregnes der.
Jeg tror efterhånden at jeg skal ind i kampen. Jeg flytter alt på fælles og napper til det fornødne. Der er absolut ingen styr på hvem der bruger hvad - men vi har mad på bordet og tøj på kroppen.
Jeg afregner bare efter hver tur. Min kæreste er veganer, så hvis jeg har købt en ost eller en balke æg skal han selvfølgelig ikke betale for dem. Så tager jeg bare kviteringen med mig, trækker mine egne ting fra, og deler følles varer. Det tager 5 sekunder, så det er ikke rigtigt et problem.
Vi spiser det samme, men jeg spiser en del mere end min partner, så jeg har sat en madkonto op, som bi begge har et kort til, og så overfører jeg 2/3 og min partner 1/3 af madbudgettet dertil månedligt
Havde en partner i en længere periode hvor vi havde samme problem. Vi løste det med at "nogle gang gav jeg, andre gange hende - på en 30 årige periode vil det nok gå lige op" Kræver dog man ikke er smålig på det punkt og man se en fremtid sammen på mere end 5 nettoturer
Bare brug scan selv hver især. Problem solved
Den der tjener mest betaler mest hvis man er et par. Alt andet er flueknepperi
Jeg dømmer jer ikke, men... hvorfor ikke bare dele HELE økonomien nu hvor I deler alt det andet. Antager, at OP er den som bruger færrest penge i forholdet. :)
Hvis i bor sammen, så del nu den udgift. Det er gynger og karruseller alligevel. Den ene spiser og drikker mest, den anden skal have make-up og bind/tamponer. Og hvem skal i øvrigt betale for prævention? Det skaber blot et “dit og mit” i stedet for et “vores” verdensbillede.
Ikke mig, men en ven bruger Divvy appen. Her kan i lægge udgifter en fra en bestem person og sige hvem der burde betale hvad. Min ven siger de ikke engang sender penge for at gå i 0, men bare skiftes til at lægge ud
Hvis I vil dele jeres liv så bliver det nok lidt besværligt at dele alt op sådan. Hvor meget bruger i på mad samlet pr måned? Del i to og sæt ind på en konto med to kort.
Når min kæreste er færdig med at studere tror jeg ikke, at der er nogen grund til at dele det op længere. Vi får os nok bare en fælleskonto. Tak for at dele din mening
Jeg synes godt nok det er at gå i små sko, hvis den mindre difference der måtte være, ikke kan bæres i fællesskab. IMO: Split det hele, så går det nogenlunde op.
Hold jeres indkomst op imod hinanden: dér har du din fordelingsnøgle hvis I vil have een. Når der kommer børn ind i billedet forsvinder alle fordelinger og det bliver husstandsindkomst 🤷♂️
Min kæreste er vegetar, jeg er kødspiser. Vi har en fælleskonto, og i anerkendelse af, at kød er lidt dyrere, så overfører jeg lidt mere end hende. Det bliver aldrig præcist, men fuck det. Så find ud af hvem der bruger mest i gennemsnit, få den person til at overføre lidt ekstra, og lad være med at bekymre jer om håndørerne.
Husk livet er kort
Konen og jeg har næsten altid spist forskelligt. Når vi er ude at handle ligger hun ud for det hele og når vi kommer hjem går jeg bonnen igennem og overføre for de varer jeg har "købt" og de fælles varer hvor vi selvfølgelig bare giver halvdelen hver. Det tager 2 minutter Maks at regne sammen. Hvis jeg kun skal have f.eks. én mælk siger hun med garanti at den giver hun bare og vice versa. Så bøvlet er det nu heller ikke.
Min kone er i ressource forløb og tjener derfor ikke ret meget. Og hun har nogle kost vaner jeg ikke deler. Men jeg elsker hende, så selvfølgelig er omkostningerne dyrere for mig lige nu. Og sådan er det bare indtil hverdagen ændrer sig.
Vi deler alle fællesudgifter sådan cirka men har faktisk ikke en fælleskonto til mad eller de øvrige ting. Jeg ved ikke hvorfor men jeg kan bare ikke lide det ed fælleskonto og komplet fællesøkonomi. Det er sikkert noget med barndomstraumer 😅 Jeg kan hvert fald slet ikke finde mig tilrette i fælleskonto og fællesøkonomi. Jeg kan ikke lide at blive udnyttet, men jeg kan heller ikke lide nærighed og milimeter demokrati. Heldigvis har jeg fundet en partner der har det på samme måde. 🙏 Vi har bare lavet en aftale om hvem der betaler for hvad så det passer nogenlunde med halvdelen. Mht. til madindkøb skiftes vi bare til at handle/betale. Vi køber godt ind og husker at købe det den anden kan lide. det er dog automatisk er blevet lidt sådan at min kæreste næsten altid sørger for der er is i fryseren. Han elsker is mens jeg aldrig spiser det. Tilgengæld køber jeg altid kaffen. Jeg elsker nemlig kaffe og den luksuriøse af slsgsen😅. Vi har gennem tiden holdt øje med, hvad vi hver især handler for i måneden. (Vi har boet sammen i 4 år). Det har aldrig været værd at skulle bruge tid på at gå yderligere ind ind i det. Det udligner sig over tid og regulerer sig selv.
I kunne også overveje at vende den rundt. Betale alting fælles og så aftale, hvordan I fordeler udgifterne 'fair'. Er der væsentlig forskel på jeres indtægt, så behøver I jo ikke overføre det samme beløb. I kunne også gå med en model, hvor I overfører relativt til jeres indtægt. Enten som en flad procentdel eller ud fra et princip om at have det samme beløb tilovers efter fælles udgifter. Det kan sætte fordelingen på autopilot.
Vi spiser ikke forskelligt, men jeg har ikke SU pt. mens han har, så der er alligevel lidt ulighed at byde ind med herinde. Basalt set har vi 100% fællesøkonomi, selvom vi teknisk set ikke har en fælles konto (vi har ikke engang samme bank). Jeg ved ikke, om vores faste udgifter er jævn fordelt, men ingen af os går op i det. Hvis jeg løber lavt, og vi mangler et produkt, som jeg har sat mig mere ind i at finde og købe, så spørger jeg om at få sendt penge. Ellers beder jeg ham om at købe det. Større udgifter bliver diskuteret sammen; "jeg vil virkelig gerne have X og Y, men ud fra dine overvejelser, så er det også fint med bare Z." Det er vores liv, og vi træder frem eller tilbage for begges bedste, så vi hver især kan være glade (uden vi bliver ruineret). Så ja... Hvis din partner har en dyr smag, så må hun også vide, at hun kommer til at spise godt på begges bekostning. Hvis I har plads til det i budgettet, så ser jeg ikke problemet i at bare dele regningen som alt andet. De daglige regneopgaver I har virker lidt træls 😂