Bilerne bliver mere og mere sikre - det er sgu ikke fordi danskerne kører bedre end før. Tværtimod ser jeg oftere folk med hovedet i mobilen, og den seneste tendens jeg har set, er folk der sidder og ser reels med mobilen i en lovlig telefonholder - utroligt man har brug for konstant underholdning selv når man kører bil.
Jeg synes faktisk jeg ser meget færre folk der kører vanvidskørsel.
Synes det var hver tredje længere tur på motorvejen at jeg oplevede en køre nær 200 før i tiden, nu kan jeg ikke engang huske hvornår jeg sidst så en
Ser også sjældent folk køre væsentligt over 100 på landevejen, i forhold til for 5 år siden
Men ja, slinger og mærkelige hastighedsudsvingninger grundet telefoner som aldrig før.
Jeg er enig med dine betragtninger. Men når der så er ærtesuppetåget med en sigtbarhed på 25-30 meter på motorvejen og vi er mange, der kører 60-80 kmt stykker, oplever jeg tit folk køre 110 og 130.
Nu er det ikke misundelse, men det er min anekdotiske observertioner:
Ved virkelig dårlig sigtbarhed - Kraftig regn eller lavthængende sol og tåge, hvor næsten ALLE sætter farten ned meget forståeligt, så oplever jeg tit at en bil af et dyrt mærke bare hamrer forbi alle andre med 130.
Og jeg har det sådan lidt - Min gut, jeg forstår at din bil har en ornli' syg motor og at din bil kan køre hurtigere en min bil. Men du kan jo for fanden ikke SE bedre hvor du kører end alle os andre. Så hvad er det du har gang i?
Det samme ved vejarbejde på motorvejen. Den der utålmodige Mercedes eller Audi, der overhaler en med sådan en "hvor er det træls at du er i vejen for mig" attitude. Der kan jeg ikke lade være med at tænke "Tænk at Audi og Mercedes producerer biler, der kan køre 80 km/t hurtigere end vores andres biler kører 80 km/t. Det er jo ren magi.
Og folk må gerne have flere penge end mig og have råd til federe biler end min. Men det _er_ bare altid den type biler der laver de "numre", når det er mig der ser det.
Let's go! 6 færre døde unge mennesker. Så mangler vi jo bare de tusindvis af unge, der har fået psykiske problemer, går med tanker om selvmord eller har begået selvmordsforsøg på grund af et fejlende velfærdssystem. Men ja, dejlige nyheder.
Har du nogle tal der viser, at antallet af selvmordsforsøg eller selvmordstanker er steget i en udefineret periode, hvor du mener velfærdssystemet har fejlet?
Når jeg kigger hos center for selvmordsforskning er det svært at se der skulle være sket en stigning i incidensen af selvmordsforsøg blandt 15-19 og 20-29 årige, de seneste 15 år, men de kan jo have dårlig data.
[https://selvmordsforskning.dk/statistikbank/](https://selvmordsforskning.dk/statistikbank/)
Altså når man tænker på, at selvmordsforsøg sjældent bliver registreret, er det lidt svært at bevise. Jeg ved blot, at mange flere unge er gået ned med stress og andre psykiske problemer, fordi vi lever i det samfund, vi nu gør. Skolereformen skabte en masse stress hos børn og unge i alle aldre. Nu har vi jo så økonomiske problemer hos en masse mennesker, en beskåret SU der ikke følger inflationen osv. For ikke at nævne, da regeringen skar i den økonomiske støtte, udsatte unge kunne få under uddannelse. Og psykiatrien kan ikke længere hjælpe dem, der nu har fået disse psykiske problemer, hvilket jo kun kan betyde, at der bliver en større og større bunke af mennesker, der lider af psykiske problemer.
>Altså når man tænker på, at selvmordsforsøg sjældent bliver registreret, er det lidt svært at bevise.
Så skulle du måske ikke påstå noget om selvmordstanker og selvmordsforsøg.
Men har du grund til at tro at mørketallet forsøg skulle være blevet større i den periode?
> Jeg ved blot, at mange flere unge er gået ned med stress og andre psykiske problemer, fordi vi lever i det samfund, vi nu gør
Kan du sandsynliggøre at det skyldes, det samfund vi lever i?
Det er min forståelse at der har været en forringelse af den mentale helbredstilstand blandt unge i mange lande, så at tilskrive det skolereformer og en lav regulering af SU, virker mærkeligt. Men kan da sikkert godt spille ind.
"Kvalitative analyser blandt indskolingsklasser har vist, at lærere og pædagoger oplever, at den længere skoledag har medvirket til, at eleverne er trætte sidst på skoledagen. Eleverne oplever også, at de kan være trætte sidst på dagen."
"Derudover viser de kvalitative analyser blandt elever på mellemtrinnet og i udskolingen, at den længere skoledag ifølge eleverne har konsekvenser dels for deres udbytte af undervisningen og dels for deres liv uden for skolen."
"Elever på mellemtrinnet og i udskolingen, der oplever skoledagen som værende for lang, trives i lidt lavere grad i skolen."
Her er Børne- og Undervisningsministeriets rapport på skolereformen samt dens resultater:
[https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/aktuelt/pdf21/maj/210528-folkeskolens-udvikling-efter-reformen-en-vidensopsamling-om-folkeskolereformen.pdf](https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/aktuelt/pdf21/maj/210528-folkeskolens-udvikling-efter-reformen-en-vidensopsamling-om-folkeskolereformen.pdf)
Her er lige en artikel omkring hvordan skolereformen gør børn stressede. Læg mærke til, at det både er en speciallæge i børnesygdomme, Danmarks Lærerforening OG Stressforeningen, der retter kritik mod skolereformen alene i denne artikel. Og hvis du havde fulgt lidt med i medierne, da skolereformen blev indført, ville du have lagt mærke til, at dette langt fra var det eneste kritik, der blev rettet mod reformen:
[https://www.bt.dk/danmark/stressforening-advarer-skolereformen-er-vanvittig-for-boern](https://www.bt.dk/danmark/stressforening-advarer-skolereformen-er-vanvittig-for-boern)
For det første:
>Forskerne bag følge-forskningsprogrammet vurderer dog, at elevernes generelle skoletrivsel fortsat er høj uanset deres
holdning til skoledagens længde.
For det andet:
Du har simpelthen valgt at tage et citat, helt ud af kontekst og fjernet den del, hvor der står at det samme var tilfældet før reformen og at kausaliteten er uklar.
>Elever på mellemtrinnet og i udskolingen, der oplever skoledagen som værende for lang, trives i lidt lavere grad i skolen. Det gælder både i analyser af elevernes vurdering før og efter implementeringen af reformen. Analysen kan ikke vurdere kausaliteten, og det kan derfor ikke afgøres, om elever, der
ikke trives, oplever skoledagen som længere, eller om den længere skoledag mindsker elevers trivsel
Når jeg skriver afsnit 3.2 om flere fagtimer, ville jeg have det rimelig svært med at udlægge det anderledes end, at man ikke finder en væsentlig effekt. Heller ikke i negativ retning. Og det tillægger jeg noget større vægt, end kvalitative interviews.
Jeg kan ikke se, du har citeret noget der drejer sig om arbejdsindsats, og når jeg søger på det ord i rapporten fra UVM, dukker der ikke noget op.
Jeg har umiddelbart svært ved at finde nogle undersøgelser af stress over tid, blandt børn under 15, men synes da egentlig det er et spændende spørgsmål, som de citater fra BT kunne have givet anledning til at undersøge.
Det er særligt policyrelevant hvis stressen, skulle skyldes nogle af de ting i skolen som ikke er blevet justeret og ikke bliver justeret i nye aftale for folkeskolen.
> Let's go! 6 færre døde unge mennesker. Så mangler vi jo bare de tusindvis af unge, der har fået psykiske problemer, går med tanker om selvmord eller har begået selvmordsforsøg på grund af et fejlende velfærdssystem. Men ja, dejlige nyheder.
Det har jo ikke noget med færdslen/trafik at gøre?
Jeg døede ikke i trafikken som ung, så endelig er jeg en del af en positiv statistik Skud ud til mig
Det var da træls, hvis du overlevede trafikken bare for at blive skudt.
Hvis alle bare gjorde som dig, så ville vi have løst trafikdrab 100%.
Bilerne bliver mere og mere sikre - det er sgu ikke fordi danskerne kører bedre end før. Tværtimod ser jeg oftere folk med hovedet i mobilen, og den seneste tendens jeg har set, er folk der sidder og ser reels med mobilen i en lovlig telefonholder - utroligt man har brug for konstant underholdning selv når man kører bil.
Jeg synes faktisk jeg ser meget færre folk der kører vanvidskørsel. Synes det var hver tredje længere tur på motorvejen at jeg oplevede en køre nær 200 før i tiden, nu kan jeg ikke engang huske hvornår jeg sidst så en Ser også sjældent folk køre væsentligt over 100 på landevejen, i forhold til for 5 år siden Men ja, slinger og mærkelige hastighedsudsvingninger grundet telefoner som aldrig før.
Jeg er enig med dine betragtninger. Men når der så er ærtesuppetåget med en sigtbarhed på 25-30 meter på motorvejen og vi er mange, der kører 60-80 kmt stykker, oplever jeg tit folk køre 110 og 130.
Nu er det ikke misundelse, men det er min anekdotiske observertioner: Ved virkelig dårlig sigtbarhed - Kraftig regn eller lavthængende sol og tåge, hvor næsten ALLE sætter farten ned meget forståeligt, så oplever jeg tit at en bil af et dyrt mærke bare hamrer forbi alle andre med 130. Og jeg har det sådan lidt - Min gut, jeg forstår at din bil har en ornli' syg motor og at din bil kan køre hurtigere en min bil. Men du kan jo for fanden ikke SE bedre hvor du kører end alle os andre. Så hvad er det du har gang i? Det samme ved vejarbejde på motorvejen. Den der utålmodige Mercedes eller Audi, der overhaler en med sådan en "hvor er det træls at du er i vejen for mig" attitude. Der kan jeg ikke lade være med at tænke "Tænk at Audi og Mercedes producerer biler, der kan køre 80 km/t hurtigere end vores andres biler kører 80 km/t. Det er jo ren magi. Og folk må gerne have flere penge end mig og have råd til federe biler end min. Men det _er_ bare altid den type biler der laver de "numre", når det er mig der ser det.
Måske er nyere bilers evne til selv at reagere hvis fx den foran bremser, med til at pynte på statistikken.
Let's go! 6 færre døde unge mennesker. Så mangler vi jo bare de tusindvis af unge, der har fået psykiske problemer, går med tanker om selvmord eller har begået selvmordsforsøg på grund af et fejlende velfærdssystem. Men ja, dejlige nyheder.
Har du nogle tal der viser, at antallet af selvmordsforsøg eller selvmordstanker er steget i en udefineret periode, hvor du mener velfærdssystemet har fejlet? Når jeg kigger hos center for selvmordsforskning er det svært at se der skulle være sket en stigning i incidensen af selvmordsforsøg blandt 15-19 og 20-29 årige, de seneste 15 år, men de kan jo have dårlig data. [https://selvmordsforskning.dk/statistikbank/](https://selvmordsforskning.dk/statistikbank/)
Altså når man tænker på, at selvmordsforsøg sjældent bliver registreret, er det lidt svært at bevise. Jeg ved blot, at mange flere unge er gået ned med stress og andre psykiske problemer, fordi vi lever i det samfund, vi nu gør. Skolereformen skabte en masse stress hos børn og unge i alle aldre. Nu har vi jo så økonomiske problemer hos en masse mennesker, en beskåret SU der ikke følger inflationen osv. For ikke at nævne, da regeringen skar i den økonomiske støtte, udsatte unge kunne få under uddannelse. Og psykiatrien kan ikke længere hjælpe dem, der nu har fået disse psykiske problemer, hvilket jo kun kan betyde, at der bliver en større og større bunke af mennesker, der lider af psykiske problemer.
>Altså når man tænker på, at selvmordsforsøg sjældent bliver registreret, er det lidt svært at bevise. Så skulle du måske ikke påstå noget om selvmordstanker og selvmordsforsøg. Men har du grund til at tro at mørketallet forsøg skulle være blevet større i den periode? > Jeg ved blot, at mange flere unge er gået ned med stress og andre psykiske problemer, fordi vi lever i det samfund, vi nu gør Kan du sandsynliggøre at det skyldes, det samfund vi lever i? Det er min forståelse at der har været en forringelse af den mentale helbredstilstand blandt unge i mange lande, så at tilskrive det skolereformer og en lav regulering af SU, virker mærkeligt. Men kan da sikkert godt spille ind.
Det er jo så bevist, at skolereformen havde en kæmpe negativ effekt på børn og unge ift. arbejdsindsats, læring og stress.
>Det er jo så bevist, at skolereformen havde en kæmpe negativ effekt på børn og unge ift. arbejdsindsats, læring og stress. Hvor og hvordan?
"Kvalitative analyser blandt indskolingsklasser har vist, at lærere og pædagoger oplever, at den længere skoledag har medvirket til, at eleverne er trætte sidst på skoledagen. Eleverne oplever også, at de kan være trætte sidst på dagen." "Derudover viser de kvalitative analyser blandt elever på mellemtrinnet og i udskolingen, at den længere skoledag ifølge eleverne har konsekvenser dels for deres udbytte af undervisningen og dels for deres liv uden for skolen." "Elever på mellemtrinnet og i udskolingen, der oplever skoledagen som værende for lang, trives i lidt lavere grad i skolen." Her er Børne- og Undervisningsministeriets rapport på skolereformen samt dens resultater: [https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/aktuelt/pdf21/maj/210528-folkeskolens-udvikling-efter-reformen-en-vidensopsamling-om-folkeskolereformen.pdf](https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/aktuelt/pdf21/maj/210528-folkeskolens-udvikling-efter-reformen-en-vidensopsamling-om-folkeskolereformen.pdf) Her er lige en artikel omkring hvordan skolereformen gør børn stressede. Læg mærke til, at det både er en speciallæge i børnesygdomme, Danmarks Lærerforening OG Stressforeningen, der retter kritik mod skolereformen alene i denne artikel. Og hvis du havde fulgt lidt med i medierne, da skolereformen blev indført, ville du have lagt mærke til, at dette langt fra var det eneste kritik, der blev rettet mod reformen: [https://www.bt.dk/danmark/stressforening-advarer-skolereformen-er-vanvittig-for-boern](https://www.bt.dk/danmark/stressforening-advarer-skolereformen-er-vanvittig-for-boern)
For det første: >Forskerne bag følge-forskningsprogrammet vurderer dog, at elevernes generelle skoletrivsel fortsat er høj uanset deres holdning til skoledagens længde. For det andet: Du har simpelthen valgt at tage et citat, helt ud af kontekst og fjernet den del, hvor der står at det samme var tilfældet før reformen og at kausaliteten er uklar. >Elever på mellemtrinnet og i udskolingen, der oplever skoledagen som værende for lang, trives i lidt lavere grad i skolen. Det gælder både i analyser af elevernes vurdering før og efter implementeringen af reformen. Analysen kan ikke vurdere kausaliteten, og det kan derfor ikke afgøres, om elever, der ikke trives, oplever skoledagen som længere, eller om den længere skoledag mindsker elevers trivsel Når jeg skriver afsnit 3.2 om flere fagtimer, ville jeg have det rimelig svært med at udlægge det anderledes end, at man ikke finder en væsentlig effekt. Heller ikke i negativ retning. Og det tillægger jeg noget større vægt, end kvalitative interviews. Jeg kan ikke se, du har citeret noget der drejer sig om arbejdsindsats, og når jeg søger på det ord i rapporten fra UVM, dukker der ikke noget op. Jeg har umiddelbart svært ved at finde nogle undersøgelser af stress over tid, blandt børn under 15, men synes da egentlig det er et spændende spørgsmål, som de citater fra BT kunne have givet anledning til at undersøge. Det er særligt policyrelevant hvis stressen, skulle skyldes nogle af de ting i skolen som ikke er blevet justeret og ikke bliver justeret i nye aftale for folkeskolen.
> Let's go! 6 færre døde unge mennesker. Så mangler vi jo bare de tusindvis af unge, der har fået psykiske problemer, går med tanker om selvmord eller har begået selvmordsforsøg på grund af et fejlende velfærdssystem. Men ja, dejlige nyheder. Det har jo ikke noget med færdslen/trafik at gøre?