Jeps... det tog er kørt for længst. Det mindsker dog ikke min generelle blodtørst, og altoverskyggende lyst til at fange folk, der bruger "monitorerer" istedet for "overvåger" feks, gaffatape dem fast til væggen, og fjerne begge deres knæskaller med en sløv grydeske... langsomt...
Tænker "lysmand" er det tætteste vi kommer på det? Jeg kender nogle teatertyper, der måske kan svare mig på det.
**Alright!** Det er ca. et kvarters tid siden at jeg skrev ovenstående. Jeg sendte en besked ud og fik at vide, at man som udgangspunkt ikke bruger gaffer på dansk længere, men når/hvis man gør, så er det gerne om en lystekniker; men meget specifikt vedkommende, der står for at hænge lyset op. Jeg fik at vide, at "lysopsætningsansvarlig" var mere rammende en lystekniker eller lysmand.
There we go.
Overvågning er med fokus på sikkerhed, hvorimod monitorering har fokus på at sørge for noget bliver opretholdt. To forskellige ord der ligger tæt på hinanden, men slet ikke er ens, så overvej om du selv burde bruge ordene korrekt?
Har det ikke allerede været sådan i lang tid? Vi kan nok ikke undgå, at vores sprog bliver mere internationaliseret, eftersom alt, hvad vi consumer ^(hehe), kommer fra USA.
Det er fordi at konsumere ikke har samme konnotation. Man ved instantly hvad du mener når man læser "consumer", hvilket jeg jo vil påstå er pointen ved kommunikation.
Vil mene at DR er særligt forpligtet til at bruge korrekt dansk og modarbejde anglificering i og med at det er public service. Sproget udvikler sig selvfølgelig, og i f.eks. P3-regi ville jeg bedre kunne tolerere brugen af “momenter” i stedet for “øjeblikke”.
Forbruger.
Også er dansk altså bygget på engelsk. Anglo-saxon. Det er derfor der er mange genkendelige ord i både engelsk og tysk. Du kan godt regne en del sprog ud på den måde, og være i stand til i hvert fald at læse og forstå bidder.
I Nordjylland, særligt thy, er der virkelig meget engelsk gemt i sproget og dialekten.
Dansk er **IKKE** bygget på engelsk. Det er simpelthen ikke rigtigt!
Årsagen til lighederne er, at både dansk, engelsk og alle de nordiske sprog, for den sags skyld. alle er sprog på den germanske sprogstamme?
Oldengelsk, som kommer fra angelsaksisk, og så Oldnordisk udsprang begge fra den samme Oldgermanske sprogstamme. Oldnordisk, især den variant talt i vest-Danmark, påvirkede så oldengelsk i kraftig grad da vikingerne erobrede en del af England, for omkring 1000 år siden.
Anglo-saxon var Tyskland, Danmark og Holland. Anglo-saxon er det vi i dag kalder engelsk.
Ja, det er fra samme sprogstamme. Deraf, "bygget på engelsk". Fundamentet er det samme, så derfor kan man regne en del af sproget ud, med den viden. Man kunne strengt taget også sige at engelsk er "bygget på" dansk. Det var forkert formuleret af mig, men jeg fastholder nu stadig meningen.
> Ja, det er fra samme sprogstamme. Deraf, "bygget på engelsk". Fundamentet er det samme, så derfor kan man regne en del af sproget ud, med den viden. Man kunne strengt taget også sige at engelsk er "bygget på" dansk. Det var forkert formuleret af mig, men jeg fastholder nu stadig meningen.
Det giver ligeså lidt mening at sige at "Engelsk er bygget på dansk" eller omvendt fordi de har samme fundament, som at sige at dit hus er bygget ovenpå garagen eller omvendt, bare fordi de står på samme fundament.
At sige at dansk bygger på engelsk er lige så forkert som at sige at mennesket stammer fra aberne. Dansk har ikke udviklet sig fra engelsk, de deler dog rødder, og mennesket og aberne deler også forfædre, men har ikke udviklet sig til hinanden.
Nej, at sammenligne en sprogstamme med en fysisk ting som et hus giver ingen mening. Man må sgu da være i stand til at skelne.
Så vi er også ovre i noget "hønen og ægget", derfor jeg sagde at man kunne være fræk at sige engelsk stammer fra dansk, lige så vel som dansk stammer fra engelsk.
Det har samme rod, fundament, oprindelse eller hvad end ord der kunne fungere for dig.
>at sammenligne en sprogstamme med en fysisk ting som et hus giver ingen mening. Man må sgu da være i stand til at skelne.
Det er jo heller ikke det han gør. Han udstiller din forkerte brug af konceptet, "at stamme fra". Det er en ligning. Sådan noget må du da have hørt om.
At sige at engelsk stammer fra dansk, betyder at engelsk har udviklet sig fra dansk. Med dansk som sin stamme. Det er simpelthen ikke rigtigt. Det samme gælder også den anden vej.
De har en fælles stamme i oldgermansk. Hvor de udviklede sig i 2 forskellige retninger. Den ene blev til oldnordisk og så dansk(og norsk og svensk og islandsk). Den anden blev til angelsaksisk og så engelsk.
Det svarer til at sige, at fordi mennesker og chimpanser har en fælles forfader, for ca. 8 mio. år siden, så stammer mennesker fra chimpanser, eller cimpanser fra mennesker.
Det er rent vrøvl.
Okay, men nu retter du også bare den del som jeg også starter ud med at sige "hvis man nu er rigtig fræk..", så nej jeg mener heller ikke det er sådan det hænger sammen.
Og jo. Det har udviklet sig fra samme stamme. Du glemmer også Holland og Tyskland i regnskabet, som har samme sprogstamme.
Og nej. Det svarer ikke til at sige mennesker stammer fra chimpanser. I læser noget andet end jeg skriver.
Sprogstammen er den samme. Du kan se det, endda i det moderne sprog.
Det udspringer fra samme sted, bygger på det samme. Sprog evolution.
Er det så bedre at sige jeg mener det er noget sludder, og giver ligeså god mening som at sige at Old græsk stammer fra Amerikansk engelsk, de har jo begge samme sprogstamme i den indoeuropæiske sprogstamme.
Det er snarere omvendt. Vikinger fra Danmark og (især) Norge drog til England og store dele af England var under skandinavisk kontrol i mange mange år. Dette påvirkede selvfølgelig deres sprog en del.
Engelsk bygger på tysk, dansk og hollandsk. Ikke omvendt, som du sige det.
Joken var, at det faldt mig mere naturligt at anvende consumer fremfor forbruger :-)
Men du har helt ret i, at mange af ordene i vores sprog har samme oprindelse.
https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=moment
Det er da muligt det er en fordanskning, men den er bestemt ikke ny. Et moment er et øjeblik og er blevet brugt på dansk siden forever.
Det er ikke så brugt i daglig tale, men personligt bruger jeg det til "vent lige ét moment" eller helt dumt "vent lige 2 momenter".
Men ret skal være ret, moment er også et dansk ord.
Vent til du hører at læger gerne benytter ord som "attak" (ja, uden C) om foreksempel hjerteanfald. Og der er vitterlig ingen mening med det. De værste oversættelser/fordanskninger finder du i læge verdenen.
OMG, "moment" har altså bare været, like, totalt common i flere dekader! Hvorfor kommer folk all of a sudden og mansplainer vores latinske vocab som om det var et issue? Like, get over it? Omg.
... Det gjorde ondt.
Jeg har altid fået ballade for at blande dansk og engelsk for meget og det er bestemt ikke mit kritik punkt her.
Jeg bruger gerne et engelsk ord hvis det passer eller lyder bedre. Dansk er sgu så fladt, så come at me, ik?
Det er tingen med brug/leg med sprog.
"Siden forever" er jo bare "since forever". Så det er jo både ord og mening der er blevet "oversat" her.
Make it make sense.
Hele tingen med jeg blander for meget dansk og engelsk, er virkelig noget jeg bruger både energi og kræfter på til daglig. Det lyder måske underligt, men jeg er vant til at blive irettesat konstant i forhold til det, så de fleste af mine sætninger ude i virkeligheden har ofte længere tænkepauser mellem ordene end der burde være, men det er fordi jeg er igang med at finde erstatnings ord på dansk, som ville have fungeret bedre/beskrevet noget bedre med et engelsk ord.
Også går jeg generelt 100% ind for at folk bruger sproget som de lyster!
Okay, ja. Altså, jeg har også lige fortalt hvordan jeg *stadig* bliver irettesat og sådan den dag i dag. Tror du det var anderledes da jeg var barn?
Jeg var/er matematisk udfordret, men jeg har da ikke noget problem med at folk bruger/leger med matematik som de lyster.
Det er nok mere normalt nu en dengang. Den store forskel er nok, at man kommunikere meget mere på skrift nu, men ved ikke om det vil have gjort det bedre eller værre.
Jeg har ikke noget imod at folk blander engelsk ind i deres danske, **hvis de kan udtale det ordentligt**.
Det kan de fleste desværre ikke, så derfor så jeg helst at de lod være.
Det lyder simpelthen for åndsvagt, når folk, midt i en dansksproget samtale, slynger engelske gloser ud, som er udtalt med udpræget sjællandsk eller jysk accent, eller som bare er udtalt direkte forkert, uafhængig af accent.
Lad nu bare være, når du ikke engang kan udtale det ordentligt!!!!!!
Jeg fucker bevidst lidt op fordi jeg tror andre vil finde det prætentiøst, hvis det kommer klokkeklart ud. Især overfor min bedste kollega, for hans udtale er lidt ringe og med tyk tyk dansk accent.
Der er slet ingen grund til at bekymre sig om sådan noget. Det er allerede prætentiøst.
Det undgår du slet ikke, når du blander sprogene. Så det er spild af tid at bekymre sig om.
> Men ret skal være ret, moment er også et dansk ord.
Tror ikke der er noget argument at det ikke også er dansk.
Det er den specifikke brug her jeg opponerer imod i det mindste.
Jeg har boet i UK og Irland i snart 10 år så jeg er bestemt ikke uskyldig i at blande engelsk ind.
"Øjeblik" kommer fra tysk.
Det eneste bemærkelsesværdige er at det her altid har foregået, men at en hel masse danskere tilsyneladende render rundt og tror låneord og fordanskninger startede i 90erne.
Jeg skulle have uddybet min brok. Det er amerikaniseringen jeg er imod. Og jeg er muligvis skadet af kendskab til moment som en størrelse i fysik.
Der er ikke meget sprog tilbage, hvis vi skulle rense det for samtlige låneord.
Det er i og for sig fint nok at være imod amerikanske og engelske låneord, men være tilhænger af alle de tyske, franske og latinske og græske og... vi ellers går og bruger. Det er vel primært et spørgsmål om smag, og det kan man ikke tage fra dig.
Men det fritager vel så også folk med anderledes smag at benytte de låneord de finder passende, skulle man synes.
Hver morgen, du.
En anden af mine personlige kæpheste er "at spørge nogen ud". Jeg udspørger indimellem folk jeg godt kan lide, men oftere inviterer jeg dem ud.
Så vidt jeg ved har man altid kunne bruge ordet moment som et synonym for øjeblik, det lyder bare ikke lige så godt eller flydende.
Men når flere of flere af de ting vi snakker om og de ord vi bruger kommer fra/omhandler en engelsktalende kilde, så er det klart at der sniger sådan noget med ind.
Nu har "moment" så været i almindelig (om end formel) brug i det danske sprog i mange år, og stammer fra latin, ikke engelsk. Vi har ordet til fælles.
Af hvad jeg lige umiddelbart kan se, så blev "moment" inkluderet i den danske ordbog i 2003. Altså, for ca. 21 år siden.
Du vil altså holde på at moment i hverdags-dansk og særligt i eksemplet ovenfor _ikke_ er påvirket af amerikansk engelsk?
Det er en analyse vi er uenige om.
> Du vil altså holde på at moment i hverdags-dansk og særligt i eksemplet ovenfor ikke er påvirket af amerikansk engelsk?
Jeg vil holde fast i at ordet er latinsk og hverken britisk, amerikansk engelsk eller creole. Hvad der har påvirket beslutningen skal jeg ikke kunne sige, men jeg forestiller mig, at det sagtens kan have noget at gøre med, at især yngre mennesker associeret "et moment" med et kort klip eller lignende, hvorfor det da også er fint, at vi i så fald kan kommunikere effektivt til dem, da vi i forvejen har det ord på dansk, som et alternativ til "øjeblik".
At kalde en kommentar på to linjer for en analyse er dog en smule gavmildt.
Ej men, hør lige. Er du så gatekeeper for, hvad der er ‘almindelig god tale’? Hold dog op. Sproget er dynamisk, og at man indbyder et ord som ‘momenter’ synes jeg er fint. At du så himler op, fordi det ikke er et udbredt ord…? Det er simpelthen ikke et argument.
Jeg har lavet opslaget med flair: "Brok"
Så vil jeg brokke mig, og hygge mig med ligesindede.
Er du ikke enig er det helt ok, men lad os da endelig holde den gode tone.
Og så er argumentet ikke at ordet ikke er udbredt, men at vi allerede har et (synes jeg) udmærket ord som dækker bedre.
Moment er et dansk subjektiv, ligesom øjeblik er det. De er synonymer og står begge i den danske retskrivningsordbog. Så hvad er problemet egentlig?
(Havde de skrevet ‘Moments’, så havde det været en anden sag.)
>hvad er problemet egentlig?
Problemet er, at folk, der rigtigt gerne vil kæmpe for at "bevare det danske sprog(!!!)" sjældent ved særligt meget om sprog, og derfor for det første gør sig den fejlantagelse, at *moment* stammer fra engelsk, når ordet egentligt stammer fra latin, og i øvrigt ikke har tjekket, om dette (for både dansk og engelsk) fælles fremmedord egentligt har været i almindelig brug i flere årtier, før de brokker sig over det.
Det er vel subjektivt (ja, ved godt jeg rodede der ord sammen med substantiv). Jeg synes moment er fuldt ud ligeså godt at bruge.
Faktisk synes jeg det er bedre. Øjeblik henviser kun til at noget er ‘momentært’ om man vil. Hvor ‘moment’ er beslægtet med det at have momentum. Da det er nyhedsøjeblikke, som lige nu og her ee aktuelle - eller har momentum - er moment faktisk der bedre alternativ. IMO.
Er det egentlig ikke en dårlig oversættelse? Hvor langt er et øjeblik og hvor langt er et moment? Jeg mindes umiddelbart at et moment er væsentligt længere?
Vi bruger vist alle nogle ord som ikke helt er danske... fx så bruger jeg tit... jeg joiner lige... når jeg mødes med folk og så har jeg brugt bugger utrolig længe, da jeg bare syntes den reklame er totalt bugger :-)
Det engelske kommer bare retur.
Middelalder engelsk havde mange ligheder med dansk.
House blev udtalt hus
Knight = knægt
Ja faktisk er engelsk bare nordisk. Du kan jo ikke omtale et hus i engelsk talende lande uden at bruge dansk
Dør og Vindue er gode eksempler.
Der er mange andre, og det er interessant at dykke ned i.
Fransk?
Hør her søster (sister) Du mener vel frisisk? Ellers spørg din husbond, det er sandt hvad jeg siger!
Nej, det er korrekt at fransk også har haft stor indflydelse, især på det "finere" engelsk.
Der findes dog mere end 2000 engelske ord der stammer fra det nordiske og nordtyske.
Hør.lige de her udtalelser:
Hun siger de skal udtales som på fransk, men jeg kan godt høre hvad det lyder som.
https://m.youtube.com/shorts/LRdFUy8pn2o
Muligvis inspireret af den her fra tidligere i år: [https://www.telegraph.co.uk/world-news/2024/03/08/english-is-not-a-language-its-just-badly-spoken-french/](https://www.telegraph.co.uk/world-news/2024/03/08/english-is-not-a-language-its-just-badly-spoken-french/) ... blev ihvertfald mindet om den igen, og nu sidder jeg og overvejer om der findes en Engelsk oversættelse af afhandlingen...
Smid de tyske, franske og latinske låneord fra dit hverdagssprog og så kan vi måske snakke dansk.
Ud over dem må du hverken sige kiosk, anorak, computer eller pizza. Du kan sikkert selv finde flere og bedre eksempler.
>Ud over dem må du hverken sige kiosk, anorak, computer eller pizza. Du kan sikkert selv finde flere og bedre eksempler.
Minikøbmand (Minikøbperson???), halvlynlåsjakke, beregner, tomatsmurt fladbrød med pålæg og ost.
Sådan.
Det ville jo kræve at vi var holdt op på et tidspunkt.
Der kommer nye ord ind i sproget hele tiden, det er der intet nyt i. Tidligere var det meget fra tysk, nu er det mere engelsk.
Skal du brokke dig over moment, må du f.eks. også være sur over jakke der er kommet til fra Italiensk
Jeg har heldigvis ikke hørt nogle bruge det i en kontekst ud over:
> FYSIK en krafts tilbøjelighed til at producere bevægelse når den påvirker et objekt i et punkt på den linje, angrebslinjen, der er kraftens retning beregnes som kraftens størrelse ganget med angrebslinjens vinkelrette afstand til objektets ligevægtspunkt eller ophængspunkt måles i newtonmeter (Nm)
Det kan være det er generationsbestemt. Jeg er over 40 år.
Det er nu ikke sprogpuritanisme. Det lyder bare lamt.
Jeg er ikke modstander af låneord eller at blande engelsk ind hvor det giver mening. Hard drive er bedre en Festplatte.
Moment er lyder bare noller i den sammenhæng.
> Moment forsøger at erstatte øjeblik.
Moment har altid eksisteret side om side med øjeblik, og de to forsøger ikke at erstatte hinanden. Hvis jeg skulle gætte, så henter vi i øvrigt nok vores "øjeblik" fra tysk (Ikke at jeg skal hævde, at det nødvendigvis er sandt, men [wikipedia](https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98jeblik) lader til at give mig ret), imens *moment* stammer fra latin.
Sprog er dynamiske. De ændrer sig konstant. Der er en grundt til, at du ikke skriver som Søren Kierkegaard. Men i det her tilfælde er der slet ikke tale om en ændring, for "moment" har været i almindelig brug i årtier (det blev inkluderet i den danske ordbog i 2003; vel den absolutte autoritet, når det kommer til, om et ord er dansk eller ej?), hvis ikke længere.
Det sjove ved denne form for sprogkonservatisme er, at man ikke skal ret langt tilbage, før tanken om i det hele taget at *skrive* på dansk var helt absurd, og hvor det var normalt accepteret, at folk i samfundet talte forskellige sprog og dialekter, og frit lånte af hinanden. Traditionen omkring sproget er en moderne, dybt anakronistisk opfindelse, der har sine rødder i nationalismen, og ikke i, hvordan sprog reelt har fungeret historisk.
Det er muligt at det har eksisteret side om side med øjeblik og det er ikke utænkeligt at det har fundet anvendelse i andre former for skrift og tale en der hvor jeg er kommet og hvor jeg har læst.
> for "moment" har været i almindelig brug i årtier (det blev inkluderet i den danske ordbog i 2003
Okay, det er jo også relativt kort tid umiddelbart.
Hvordan udtaler du det på dansk ud over f.eks. som i _momentnøgle_?
Eksempelvis "frakke", som vi har stjålet fra tysk, og som tyskerne selv stjal fra franskmændene. Men "jakke" har efter alt at dømme været på en lignende rejse. Det gælder også andre almindelige ord, såsom trøje og bluse, og så kan du jo selv prøve at gætte, hvor vi får et ord som "t-shirt" fra.
Uanset hvordan man vender og drejer det, så er der meget få ord, der kan siges i sandhed at være "danske". "Det danske sprog" er en opfindelse; et nationalistisk tradition, der ikke har rødder i noget historisk faktum. Tager du til København er dansk tættere på svensk, tager du til Sønderjylland er det tættere på tysk. Tager du til Fyn kan de ikke længere kommunikere, men de arbejder på sagen.
>"Det danske sprog" er en opfindelse; et nationalistisk tradition, der ikke har rødder i noget historisk faktum. Tager du til København er dansk tættere på svensk, tager du til Sønderjylland er det tættere på tysk.
Helt konkret, hvilke europæiske sprog mener du dette ikke er tilfældet for? Det svenske de taler i Malmö, er vel også noget tættere på dansk, end det de taler i Stockholm? Det spanske de taler nede ved Granada, antager jeg har en stærkere indflydelse fra arabisk, end det de taler længere nordpå, osv.
> Helt konkret, hvilke europæiske sprog mener du dette ikke er tilfældet for?
Jamen hævder jeg da noget sted, at der skulle være et sprog, der er undtaget?
Så vil jeg mene det er lidt dårligt kommunikeret af dig, at specificere det til "det danske sprog", når din egentlige pointe er noget bredere.
Jeg er ikke uenig i, at "dansk" i sidste ende er en opfindelse, men det gør det ikke mere eller mindre virkeligt. Selve konstruktionen "dansk" er et historisk faktum, der er ved at være ret gammel nu. At noget er en konstruktion/opfindelse, siger intet om hverken brugbarheden af begrebet, eller om bevaringsværdien. Det gælder for alle sprog.
> Så vil jeg mene det er lidt dårligt kommunikeret af dig, at specificere det til "det danske sprog", når din egentlige pointe er noget bredere.
Jamen det er jeg uenig med dig i, for vi taler specifikt om, hvorvidt man kan gøre brug af "momenter" på dansk, og ikke om *alle europæiske sprog*, så selvfølgelig forholder jeg mig til dansk, i stedet for at kaste mig ud i en mere omfattende gennemgang af samtlige europæiske sprog.
At jeg specificerer "det danske sprog" udelukker jo på ingen måde, at det også gælder for andre sprog. Jeg synes i højre grad, at det føles som om, at du fisker efter at få gang i en diskussion, jeg ikke kan se, at jeg skulle have lagt op til.
>Jeg er ikke uenig i, at "dansk" i sidste ende er en opfindelse, men det gør det ikke mere eller mindre virkeligt.
Korrekt. Det bliver hverken mere eller mindre virkeligt. Uanset hvordan man vender eller drejer det, så er "det danske sprog" først og fremmest en ideologisk konstruktion. Ligesom med ethvert andet sprog der ikke er opstået i komplet isolation fra andre sprog, så udgør dansk i virkeligheden et komplekst netværk af "fremmed" indflydelse, låneord og mere eller mindre lokalt forankrede udtryk. Vores opfattelse af sproget bygger på den periode, hvori man har valgt at fastfryse det, for at udkrystallisere et konkret "dansk sprog", som led i en nationalisering, hvorunder man har haft behov for at retfærdiggøre en mere eller mindre arbitrær afgrænsning af et landområde, blandt andet ved hjælp af sproget som en særlig identitetsmarkør. Det er et relativt moderne fænomen, og et fænomen, der i stigende grad lider under det pres, globaliseringen medfører.
>At noget er en konstruktion/opfindelse, siger intet om hverken brugbarheden af begrebet, eller om bevaringsværdien. Det gælder for alle sprog.
Korrekt. Det gør det ikke. Men jeg konstaterer jo også bare, at sproget er konstrueret, og at vores måde at afgrænse sprog på er mere eller mindre arbitrær. Jeg siger hverken, at det er moralsk godt eller skidt at bevare/forandre sproget. Jeg vil dog gå så vidt som til at sige, at sprogets iboende dynamik er et uomgængeligt faktum, og at det reaktionære forsøg på at fastfryse sproget i en bestemt konfiguration er rent sisyfosarbejde.
Samtidig pointerer jeg, både her og andetsteds, at det dog er en ret ligegyldig diskussion i forhold til udtrykket *moment*, der hverken er fremmed for almindelig dansk sprogbrug eller et eksempel på nogen invasiv anglofon indflydelse; det er et ord, man længe har brugt på dansk, samtidig med, at man har gjort brug af udtryk som "øjeblik" og "stund", der i øvrigt også er fremmede låneord, hvis man vælger at se historisk på begrebet "det danske sprog".
For at sætte det lidt på spidsen:
Hvis jeg siger, at "Interstellar er noget værre lort", ligger det implicit, at jeg mener at Interstellar adskiller sig fra andre film på dette punkt, rettere end at det er min holdning til film som medie generelt.
>Jamen det er jeg uenig med dig i, for vi taler specifikt om, hvorvidt man kan gøre brug af "momenter" på dansk, og ikke om *alle europæiske sprog*, så selvfølgelig forholder jeg mig til dansk, i stedet for at kaste mig ud i en mere omfattende gennemgang af samtlige europæiske sprog.
Selvom vi taler specifikt om det danske sprog, er det for mig at se ret vigtigt, for at forstå din egentlige position, at vide hvorvidt du mener at det er særligt for dansk, at det er en opfindelse/nationalistisk tradition.
Jeg synes blot at:
>Jamen hævder jeg da noget sted, at der skulle være et sprog, der er undtaget?
var et lidt flabet svar, til et spørgsmål, der byggede på en (for mig at se) forståelig misforståelse. Deraf min lidt spydige kommentar om "dårlig kommunikation". Hvis det ikke var hensigten, så beklager jeg oprigtigt.
Men jo, du har sgu ret i at det er noget af et sidespor. Overordnet tror jeg ikke at vi er så uenige. Derfor er jeg lidt nysgerrig på at høre, om du er villig til at uddybe din holdning mht. globaliseringen? Hvis du ikke orker er det sgu helt fair, jeg spørger kun af interesse, ikke for at modargumentere det du skriver.
Du nævner, at sproget som identitetsmarkør lider under globaliseringen, men det der for mig at se grundlæggende sker, uafhængigt af de ord vi bruger til at sætte grænser mellem sprogene, er en homogenisering af de europæiske sprog. Nedbrydningen af sprog som en meningsfuld identitetsmarkør, er vel kun en sekundær effekt af dette. Det tab synes jeg er lidt ærgerligt. Hvis vi værdsætter den sproglige diversitet, så må det vel være moralsk godt at bevare "vores" sprog, distinkt fra andre sprog? Det gælder uanset hvor arbitrære de grænser nu måtte være, og hvor mange gamle låneord vi "fejlagtigt" inkluderer under betegnelsen "dansk". Som du selv nævner er det sandsynligvis en umulig opgave, men det ændrer vel ikke ved rigtigt/forkert mht. bevaringen.
> Hvis jeg siger, at "Interstellar er noget værre lort", ligger det implicit, at jeg mener at Interstellar adskiller sig fra andre film på dette punkt, rettere end at det er min holdning til film som medie generelt.
Ikke for at tage brodden af dit argument allerede fra start af, men det er jeg simpelthen ikke enig med dig i. Jeg mener godt, at du kan sige, at Interstellar er noget lort, uden at det nødvendigvis implicerer, at du mener, at den udmærker sig ved at være noget lort sammenlignet med alle andre film/serier. Sådan ville jeg i hvert fald ikke tolke det.
Interstellar kan sagtens være noget lort i sig selv, uden reference til andet. Det skal jeg ikke kunne sige; jeg synes generelt sci-fi er noget lort.
Og ja, jeg synes jo ikke, at jeg kommunikerer utydeligt. Men det er fint; lad os lade det ligge. For nej, intentionen var som sådan ikke at være flabet, men bare at pointere, at du beder mig hæfte for en pointe, jeg ikke har fremsat. Altså, at Dansk skulle være *unikt* i forhold til andre europæiske sprog, i forhold til at være konstrueret med et særligt formål in mente.
>Overordnet tror jeg ikke at vi er så uenige. Derfor er jeg lidt nysgerrig på at høre, om du er villig til at uddybe din holdning mht. globaliseringen? Hvis du ikke orker er det sgu helt fair, jeg spørger kun af interesse, ikke for at modargumentere det du skriver.
Det er blevet sent og jeg er træt, men jeg skal da gøre mit bedste, hvis du har en ærlig interesse i emnet.
>Du nævner, at sproget som identitetsmarkør [...]
Alright, let's give it a go.
Jeg vil starte med at problematisere dit første spørgsmål; er der tale om en homogenisering? En homogenisering implicerer, at sprogene smelter sammen og blive ensformige; at diversiteten *går tabt*. Men er det tilfældet? Ser vi rent faktisk det ske? Eller ser vi i virkeligheden bare en udvidelse af vores fælles ordforråd? Altså, hvis du taler dansk og engelsk, og begynder at importere ord fra det engelske sprog ind i det danske, går dele af det danske så tabt, eller tilføjer du i virkeligheden bare til en samlet sum af kommunikative muligheder? I Danmark er vi jo, nærmest af nød, alle sammen tosprogede. Det forventes, at vi kan nok engelsk til at klare de mest almindelige samtaler, fordi vi ellers ville være bundet på hænder og fødder rent kommunikativt; vi ville kun være i stand til at tale med hinanden, og måske et par millioner nordmænd og svenskere, men langt fra alle.
For de af os, der er komfortable nok med engelsk som andetsprog til, at vi kan tale det mere eller mindre flydende (jeg har talt engelsk som andetsprog fra barnsben af, og jeg underviser i det på højeste niveau i dag), er dansk jo ikke blevet erstattet eller udvandet; vi har bare flere kommunikative muligheder.
Nedbrydning af sproget som identitetsmarkør ser jeg som en naturlig følge af, at globaliseringen i det hele taget er med til at afvikle nationalitet som et identitetsbærende begreb. Eller rettere, globaliseringen er med til på den ene side at afvikle nationalitet som et identitetsbærende begreb for nogle, mens det for andre radikaliserer det, og gør det langt mere betydningsfuldt. Det ser jeg som en del af den voksende skisme mellem den moderne højre- og venstrefløj.
Jeg er svært venstreorienteret. Det hverken kan eller vil jeg løbe fra. Jeg beskriver sjældent mig selv som "dansker", og når jeg gør det, så er det oftest af praktiske hensyn. Ikke fordi, at jeg forbinder noget særligt med det "at være dansker". Samtidig ser jeg generelt ikke folk som værende noget andet end jeg er, grundet noget så banalt som nationale tilhørsforhold. For mig overskygger den slags alt det, vi egentligt har til fælles.
>Hvis vi værdsætter den sproglige diversitet, så må det vel være moralsk godt at bevare "vores" sprog, distinkt fra andre sprog?
Hvis man ser det som vigtigt at bevare og dyrke en særlig udgave af det danske sprog, fastfrosset på et arbitrært tidspunkt, så er det naturligvis moralsk godt for det enkelte individ at gøre dette. Men moral er jo noget af det mest relative vi har. For mig at se kan det hurtigt gå hen og blive umoralsk, når man fx udelukker udlændinge fra diverse selskaber, eller dunker dem oveni hovedet med, at de ikke er *danske nok*, fordi de kæmper med at tilegne sig et ret komplekst sprog. Samtidig har jeg personligt svært ved at se det moralske i sådan et bevaringsprojekt; jeg uddannet indenfor sprog og kulturhistorie, og for mig at se, så er sprog dynamiske kulturobjekter, der konstant udveksles og modificeres. Jeg kan simpelthen ikke se formålet i bevaringsprojektet, ud over forsøget på at konstruere en eksklusiv national identitet, der udelukker andre mennesker, eller andre kommunikative muligheder. For mig at se grænser den slags hurtigt op til nationalchauvinisme. Vi skal bevare dansk, fordi dansk er *noget særligt*. Fordi det er *bedre* eller i hvert fald *anderledes*.
Men hvis sprog først og fremmest er et værktøj, er vi så ikke bedre tjent med et bedre værktøj, der kan mere?
Og for at vende tilbage til starten af min forklaring; går der i grunden noget tabt, ved at vi introducerer flere kommunikative muligheder? Eller bunder den frygt i virkeligheden i en forestilling om, at alternativerne *udfaser* det eksisterende?
>Som du selv nævner er det sandsynligvis en umulig opgave, men det ændrer vel ikke ved rigtigt/forkert mht. bevaringen.
Som sagt, så ser jeg det mere som en fastfrysning end en bevaring. En fornægtelse af, at sproget er en del af en dynamisk, kulturel proces, der slet og ret ikke lader sig holde tilbage, med mindre vi går all-in på nationalismen og vender os bort fra verden, for at beskytte os mod fremmede indflydelser og nye ideer. Men det er ingen vel bedre tjent med? Ja, det er selvfølgelig et retorisk spørgsmål; det er der jo uden tvivl *nogle* der synes, at vi er. Men jeg kan ikke se fidusen ved det.
Historisk, så har sprog altid udviklet og ændret sig. De har altid været dynamiske. Sprog er opstået ud af ikke-sprog; udvikling og forandring er i sprogets DNA, om man vil. Vi blev ikke til som en art med et sprog; og da slet ikke dansk. Det kom henad vejen, ligesom pottermageri og agerbrug. Kulturelle processer, hvis dynamik og udvikling vi anerkender; ingen argumenter jo i ramme alvor i dag for, at vi skal male vores eget mel med granitsten og opbevare det i lerpotter. Men sproget får her en særstatus.
I gammel tid, før man havde nationstater, havde man mange sprog. Forsøget på at bevare særligt privilegerede nationalsprog har først til nogle af de mest grusomme uhyrligheder. Forfølgelser, fordrivelser og folkemord. Tvungen omskoling under trusler om vold. Koncentrationslejre og bogafbrændinger. Alt sammen for at prøve at stampe udfordringerne til det særligt privilegerede, bevaringsværdige *modersmål* ud, før de kunne udgøre trussel.
Så med det in mente, så er det vel min tur til at spørge, om det, at ville bevare et sprog - eller en særlig national identitet i det hele taget - stadig er moralsk forsvarligt, når det ender ud i den slags? Når det bliver taget til sådanne ekstremer?
Dermed selvfølgelig ikke sagt, at man er nogen fascist, fordi man kærer sig om sit modersmål. Overhovedet ikke. Men man er bare nødt til i så fald at minde sig selv om, at det trods alt er et kendetegn ved fascismen, at den *også* har et nidkært forhold til emner som sprog, så man i hvert fald ikke pludseligt finder sig selv i dårligt selskab.
Slutteligt vil jeg beklage eventuelle slåfejl; jeg er, som sagt, ret træt. Men forhåbentligt blev det ikke alt for flydende og rodet.
Men fx de tyske låneord vi bruger på dansk i dag erstattede vel ofte nogle oldnordiske ord. Det skete bare så langt tilbage i tiden at vi ikke har noget forhold til det.
Den primære forskel på tyske og engelske låneord er at nogen er tyske og nogen er engelske.
> nu var problemet af man udskifter et Dansk ord med et Engelsk ord,
>
> IKKE af nogle danske ord kommer fra andre sprog,
Problemet med det er bare, at *moment* ikke er et engelsk ord. Ordet stammer fra latin, og har længe været i almindelig brug herhjemme.
Intet er blevet udskiftet. Nogle gange har vi flere ord, der betyder det samme; også kaldet synonymer.
Det er rigtigt af ordet betyder bevægelse på latin
Men hvordan Bevægelse også betyder Øjeblikke, der kommer den godt nok til af knibe med det der synonym noget
Nu er du så langt ude i en leg med semantikken, at det begynder at blive lidt fjollet. Om ordet har bevaret sin oprindelige mening fra latin er ikke relevant i forhold til, om ordet etymologisk stammer fra latin eller ej. Derudover er det værd at pointere, at et "øjeblik" også, om man vil, er en bevægelse.
Der er ikke mere at diskutere; på dansk har udtrykket "moment" været i almindelige brug i mange år. Udtrykket kommer fra latin, og er et ord, vi har *til fælles* med den anglofone verden. Man har altså ikke erstattet et dansk ord med et engelsk.
Det var ikke mig der startede med tysklåne ord i 1732, den fjollede er det helt klart dig.
Det er helt rigtigt der burde ikke være mere af diskuterer, det burde ikke være nødvendigt af diskuterer om Bevægelse og Øjeblik er synonymer,
> Det var ikke mig der startede med tysklåne ord i 1732, den fjollede er det helt klart dig.
Næ, du startede med en falsk udlægning af, at man er ved at erstatte fine danske ord med engelske, og det er dét, jeg diskuterer. Nu påstår du så, at jeg siger, at "bevægelse" og "øjeblik" er synonymer, men det kan enhver jo se ikke er tilfældet, så den leg må du lege med dig selv. Det er, ærligt talt, lidt for søgt.
Jeg ved ikke hvad et tilsvarende stykke tøj hed inden vi hapsede et udenlandsk ord.
Men hvis du skal være nogenlunde tro imod det du siger vil du naturligvis aldrig tage ordet computer i din mund, da vi har det fine danske ord datamat.
Hvis det stod til mig bruger vi stadig ordet datamat, og fastpladslager om harddisken, selv om de i dag mere er en ram klods og jeg kender ikke noget dansk ord for ram (der sådan set ikke er et ord men en forkortelse)
Det er mig en gåde, at fordi nogen mennesker ikke kender de danske ord , så ændrer man simpelthen sproget til de engelske fraser som disse mennesker så åbenbart kender. Et andet godt eksempel er når folk siger der 'var en god atmosfære' til mig, hvorefter jeg svarer at det var da dejligt, da alle ellers var døde. Ord har mening!
Retskrivningsordbogen er en rigtig god ressource til at undgå sådanne frustrationer. Den præciserer f.eks., at "atmosfære" på dansk sagtens kan bruges med den overførte betydning "stemning".
Og ord har overført betydning. At benytte atmosfære i den kontekst du nævner er billedsprog. Og hvis der er noget der ændrer sig med tiden så er det da billedsprog. Engang sagde folk "Bred ymer" om ting der ikke har en dyt med ymer at gøre - og det må der nødvendigvis også ha været nogen, der var de første til at sige.
Livet er simpelthen for kort til at tage alt bogstaveligt.
I Island oversætter de konsekvent alle udenlandske ord til Islands for at undgå “sprog-forurening” og bibeholde sproget som det er (eller ihvertfald uden direkte udenlandske ord som en del af det).
Det synes jeg er ganske charmerende - så længe det ikke går amok i overdreven nationalisme og selvfedhed, men så vidt jeg forstår er det ikke det som det stammer fra.
Er Islandsk ikke også lidt unik sprogmæssigt grundet deres geografiske isolation? Har i hvert fald hørt at sproget i dag minder meget om det man talte i vikingetiden.
kraft gange arm
Jeps... det tog er kørt for længst. Det mindsker dog ikke min generelle blodtørst, og altoverskyggende lyst til at fange folk, der bruger "monitorerer" istedet for "overvåger" feks, gaffatape dem fast til væggen, og fjerne begge deres knæskaller med en sløv grydeske... langsomt...
> gaffatape Lysopsætningsansvarligklisterbånde* dem fast til væggen, om jeg må be.
Det er vel en gaffer, er det ikke?
Korrekt, men gaffer er, mig bekendt, også et fremmedord.
Klart. ved ikke hvad det er på dansk? Scenemand haha?
Det hedder ventilationstape op Dansk.
Ja naturligvis. Var bare nysgerrig på hvad en gaffer hed, ikke så meget klisterbåndet.
Tænker "lysmand" er det tætteste vi kommer på det? Jeg kender nogle teatertyper, der måske kan svare mig på det. **Alright!** Det er ca. et kvarters tid siden at jeg skrev ovenstående. Jeg sendte en besked ud og fik at vide, at man som udgangspunkt ikke bruger gaffer på dansk længere, men når/hvis man gør, så er det gerne om en lystekniker; men meget specifikt vedkommende, der står for at hænge lyset op. Jeg fik at vide, at "lysopsætningsansvarlig" var mere rammende en lystekniker eller lysmand. There we go.
Så er det på plads. Tak!
Kabelmand.
Du mener vel "... Og remove begge deres knæskaller ned en sløv grydeske..." ... ... ... Ah... Jeg burde begynde at runne nu...
Ja, inden jeg chaser din ass ned og tærer dig et nyt et. 😏
Monitorere er at overvåge systematisk. Det er ikke samme ord. Men det er ofte brugt forkert - ligesom balladen med ironisk/sarkastisk. 😩
Du mener vel "almindeligt gældende" i stedet for "generelle"?
Overvågning er med fokus på sikkerhed, hvorimod monitorering har fokus på at sørge for noget bliver opretholdt. To forskellige ord der ligger tæt på hinanden, men slet ikke er ens, så overvej om du selv burde bruge ordene korrekt?
Har det ikke allerede været sådan i lang tid? Vi kan nok ikke undgå, at vores sprog bliver mere internationaliseret, eftersom alt, hvad vi consumer ^(hehe), kommer fra USA.
Kan konfirmere den påstand.
“konsumerer” 🤮
Konsumerer, et godt dansk ord, som kommer fra det latinske consumere
Som skrevet et andet sted; det var en joke på, at det føltes mig mere naturligt at anvende det engelske consume fremfor nogle af de danske ord :-)
Det er fordi at konsumere ikke har samme konnotation. Man ved instantly hvad du mener når man læser "consumer", hvilket jeg jo vil påstå er pointen ved kommunikation.
I den her sammenhæng synes jeg da de har samme betydning. Og det kommer jo an på hvem “man” er. Man kunne også skrive “forbruger”.
Vil mene at DR er særligt forpligtet til at bruge korrekt dansk og modarbejde anglificering i og med at det er public service. Sproget udvikler sig selvfølgelig, og i f.eks. P3-regi ville jeg bedre kunne tolerere brugen af “momenter” i stedet for “øjeblikke”.
Forbruger. Også er dansk altså bygget på engelsk. Anglo-saxon. Det er derfor der er mange genkendelige ord i både engelsk og tysk. Du kan godt regne en del sprog ud på den måde, og være i stand til i hvert fald at læse og forstå bidder. I Nordjylland, særligt thy, er der virkelig meget engelsk gemt i sproget og dialekten.
Dansk er **IKKE** bygget på engelsk. Det er simpelthen ikke rigtigt! Årsagen til lighederne er, at både dansk, engelsk og alle de nordiske sprog, for den sags skyld. alle er sprog på den germanske sprogstamme? Oldengelsk, som kommer fra angelsaksisk, og så Oldnordisk udsprang begge fra den samme Oldgermanske sprogstamme. Oldnordisk, især den variant talt i vest-Danmark, påvirkede så oldengelsk i kraftig grad da vikingerne erobrede en del af England, for omkring 1000 år siden.
Anglo-saxon var Tyskland, Danmark og Holland. Anglo-saxon er det vi i dag kalder engelsk. Ja, det er fra samme sprogstamme. Deraf, "bygget på engelsk". Fundamentet er det samme, så derfor kan man regne en del af sproget ud, med den viden. Man kunne strengt taget også sige at engelsk er "bygget på" dansk. Det var forkert formuleret af mig, men jeg fastholder nu stadig meningen.
> Ja, det er fra samme sprogstamme. Deraf, "bygget på engelsk". Fundamentet er det samme, så derfor kan man regne en del af sproget ud, med den viden. Man kunne strengt taget også sige at engelsk er "bygget på" dansk. Det var forkert formuleret af mig, men jeg fastholder nu stadig meningen. Det giver ligeså lidt mening at sige at "Engelsk er bygget på dansk" eller omvendt fordi de har samme fundament, som at sige at dit hus er bygget ovenpå garagen eller omvendt, bare fordi de står på samme fundament.
Det er jeg sådan set uenig i og det er en søgt sammenligning.
At sige at dansk bygger på engelsk er lige så forkert som at sige at mennesket stammer fra aberne. Dansk har ikke udviklet sig fra engelsk, de deler dog rødder, og mennesket og aberne deler også forfædre, men har ikke udviklet sig til hinanden.
Han har ret. Hvis du er uenig må du komme med noget bedre end, du synes det er søgt.
Nej, at sammenligne en sprogstamme med en fysisk ting som et hus giver ingen mening. Man må sgu da være i stand til at skelne. Så vi er også ovre i noget "hønen og ægget", derfor jeg sagde at man kunne være fræk at sige engelsk stammer fra dansk, lige så vel som dansk stammer fra engelsk. Det har samme rod, fundament, oprindelse eller hvad end ord der kunne fungere for dig.
>at sammenligne en sprogstamme med en fysisk ting som et hus giver ingen mening. Man må sgu da være i stand til at skelne. Det er jo heller ikke det han gør. Han udstiller din forkerte brug af konceptet, "at stamme fra". Det er en ligning. Sådan noget må du da have hørt om. At sige at engelsk stammer fra dansk, betyder at engelsk har udviklet sig fra dansk. Med dansk som sin stamme. Det er simpelthen ikke rigtigt. Det samme gælder også den anden vej. De har en fælles stamme i oldgermansk. Hvor de udviklede sig i 2 forskellige retninger. Den ene blev til oldnordisk og så dansk(og norsk og svensk og islandsk). Den anden blev til angelsaksisk og så engelsk. Det svarer til at sige, at fordi mennesker og chimpanser har en fælles forfader, for ca. 8 mio. år siden, så stammer mennesker fra chimpanser, eller cimpanser fra mennesker. Det er rent vrøvl.
Okay, men nu retter du også bare den del som jeg også starter ud med at sige "hvis man nu er rigtig fræk..", så nej jeg mener heller ikke det er sådan det hænger sammen. Og jo. Det har udviklet sig fra samme stamme. Du glemmer også Holland og Tyskland i regnskabet, som har samme sprogstamme. Og nej. Det svarer ikke til at sige mennesker stammer fra chimpanser. I læser noget andet end jeg skriver. Sprogstammen er den samme. Du kan se det, endda i det moderne sprog. Det udspringer fra samme sted, bygger på det samme. Sprog evolution.
Er det så bedre at sige jeg mener det er noget sludder, og giver ligeså god mening som at sige at Old græsk stammer fra Amerikansk engelsk, de har jo begge samme sprogstamme i den indoeuropæiske sprogstamme.
Yes, du kører den langt ud af en tangent, men hvis du synes det beviser din pointe, så fred være med det!
Dansk er ikke bygget på engelsk. Men begge nedstammer (i flere led) fra oldgermansk.
Det er snarere omvendt. Vikinger fra Danmark og (især) Norge drog til England og store dele af England var under skandinavisk kontrol i mange mange år. Dette påvirkede selvfølgelig deres sprog en del. Engelsk bygger på tysk, dansk og hollandsk. Ikke omvendt, som du sige det.
Angel-saksisk, når vi nu er det pedantiske hjørne ;)
danke schön, kunne virkelig ikke huske hvad ord det var, da jeg skrev det.
Joken var, at det faldt mig mere naturligt at anvende consumer fremfor forbruger :-) Men du har helt ret i, at mange af ordene i vores sprog har samme oprindelse.
>faldt mig mere naturligt at anvende consumer fremfor forbruger Forsager du djævlen og alle hans gerninger og alt hans væsen?
Desværre ikke :-(
Moment er et legitimt dansk ord, men jeg har også oplevet en kraftig stigning i bruget af ordet.
Ja, i fysik. Sgu da ikke i stedet for øjeblikke.
Der er ordbogen ikke helt enig. i 2. betydning er det synonym for øjeblik.
Også i matematisk udledte statiske begreber, såsom gennemsnit, standardafvigelse og kurtosis
https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=moment Det er da muligt det er en fordanskning, men den er bestemt ikke ny. Et moment er et øjeblik og er blevet brugt på dansk siden forever. Det er ikke så brugt i daglig tale, men personligt bruger jeg det til "vent lige ét moment" eller helt dumt "vent lige 2 momenter". Men ret skal være ret, moment er også et dansk ord. Vent til du hører at læger gerne benytter ord som "attak" (ja, uden C) om foreksempel hjerteanfald. Og der er vitterlig ingen mening med det. De værste oversættelser/fordanskninger finder du i læge verdenen.
Siden forever?
That’s a good vending! Maybe we can use that in another afsnit?
Præcis, hvis det skal være rigtigt dansk hedder der For evigt, måske for eviiiigt.
OMG, "moment" har altså bare været, like, totalt common i flere dekader! Hvorfor kommer folk all of a sudden og mansplainer vores latinske vocab som om det var et issue? Like, get over it? Omg. ... Det gjorde ondt.
Jeg har altid fået ballade for at blande dansk og engelsk for meget og det er bestemt ikke mit kritik punkt her. Jeg bruger gerne et engelsk ord hvis det passer eller lyder bedre. Dansk er sgu så fladt, så come at me, ik?
Men det passer jo ikke ind her. Hvis du vil bruge forever, hvilket du ikke burde efter min mening, så sig blot forever.
Det er tingen med brug/leg med sprog. "Siden forever" er jo bare "since forever". Så det er jo både ord og mening der er blevet "oversat" her. Make it make sense. Hele tingen med jeg blander for meget dansk og engelsk, er virkelig noget jeg bruger både energi og kræfter på til daglig. Det lyder måske underligt, men jeg er vant til at blive irettesat konstant i forhold til det, så de fleste af mine sætninger ude i virkeligheden har ofte længere tænkepauser mellem ordene end der burde være, men det er fordi jeg er igang med at finde erstatnings ord på dansk, som ville have fungeret bedre/beskrevet noget bedre med et engelsk ord. Også går jeg generelt 100% ind for at folk bruger sproget som de lyster!
Vi er generelt uenige. Jeg var sprogligt udfordret som barn, og at blande sprogene gjorde det bestemt ikke lettere.
Okay, ja. Altså, jeg har også lige fortalt hvordan jeg *stadig* bliver irettesat og sådan den dag i dag. Tror du det var anderledes da jeg var barn? Jeg var/er matematisk udfordret, men jeg har da ikke noget problem med at folk bruger/leger med matematik som de lyster.
Det er nok mere normalt nu en dengang. Den store forskel er nok, at man kommunikere meget mere på skrift nu, men ved ikke om det vil have gjort det bedre eller værre.
Jeg har ikke noget imod at folk blander engelsk ind i deres danske, **hvis de kan udtale det ordentligt**. Det kan de fleste desværre ikke, så derfor så jeg helst at de lod være. Det lyder simpelthen for åndsvagt, når folk, midt i en dansksproget samtale, slynger engelske gloser ud, som er udtalt med udpræget sjællandsk eller jysk accent, eller som bare er udtalt direkte forkert, uafhængig af accent. Lad nu bare være, når du ikke engang kan udtale det ordentligt!!!!!!
Skal du have en stiijk
AAAArrrrrghhhhhhhh!!!!!!!! HULK SMASH!!!!!!
Jeg fucker bevidst lidt op fordi jeg tror andre vil finde det prætentiøst, hvis det kommer klokkeklart ud. Især overfor min bedste kollega, for hans udtale er lidt ringe og med tyk tyk dansk accent.
Der er slet ingen grund til at bekymre sig om sådan noget. Det er allerede prætentiøst. Det undgår du slet ikke, når du blander sprogene. Så det er spild af tid at bekymre sig om.
Cheers!
Salute
> Men ret skal være ret, moment er også et dansk ord. Tror ikke der er noget argument at det ikke også er dansk. Det er den specifikke brug her jeg opponerer imod i det mindste. Jeg har boet i UK og Irland i snart 10 år så jeg er bestemt ikke uskyldig i at blande engelsk ind.
Forestiller mig danskere i middelalderen der brokker sig over, at oldnordiske ord bliver skiftet ud med nedertyske…. 🤓
De havde det forfærdeligt! Pludselig satte man ord på situationer og følelser vi slet ikke behøvede ord for. ;-)
"Øjeblik" kommer fra tysk. Det eneste bemærkelsesværdige er at det her altid har foregået, men at en hel masse danskere tilsyneladende render rundt og tror låneord og fordanskninger startede i 90erne.
Jeg skulle have uddybet min brok. Det er amerikaniseringen jeg er imod. Og jeg er muligvis skadet af kendskab til moment som en størrelse i fysik. Der er ikke meget sprog tilbage, hvis vi skulle rense det for samtlige låneord.
Det er i og for sig fint nok at være imod amerikanske og engelske låneord, men være tilhænger af alle de tyske, franske og latinske og græske og... vi ellers går og bruger. Det er vel primært et spørgsmål om smag, og det kan man ikke tage fra dig. Men det fritager vel så også folk med anderledes smag at benytte de låneord de finder passende, skulle man synes.
Helt bestemt! Jeg synes bare det er sjovt at brokke mig over det, og finde ligesindede at dele det med.
Det er på tide, at nogen står op for det danske sprog.
Hver morgen, du. En anden af mine personlige kæpheste er "at spørge nogen ud". Jeg udspørger indimellem folk jeg godt kan lide, men oftere inviterer jeg dem ud.
Du danske sprog - vi har din ryg.
Alle danske ord er låneord, øjeblik er Tyskens. - 'Vi redditorer er overordnet imbicile, med *moment*vise lyspunkter'
Jeg kan ikke se om du laver sjov, eller du faktisk mener det. _Oh well_
wir werden es vielleicht nie erfahren
Nej, ikke lige i øjeblikket......
Så vidt jeg ved har man altid kunne bruge ordet moment som et synonym for øjeblik, det lyder bare ikke lige så godt eller flydende. Men når flere of flere af de ting vi snakker om og de ord vi bruger kommer fra/omhandler en engelsktalende kilde, så er det klart at der sniger sådan noget med ind.
Dansk sprognævn skal have lov til at give bøder til DR og andre offentlige instanser hvis de ikke tilretter.
Hørt!
Nu har "moment" så været i almindelig (om end formel) brug i det danske sprog i mange år, og stammer fra latin, ikke engelsk. Vi har ordet til fælles. Af hvad jeg lige umiddelbart kan se, så blev "moment" inkluderet i den danske ordbog i 2003. Altså, for ca. 21 år siden.
Du vil altså holde på at moment i hverdags-dansk og særligt i eksemplet ovenfor _ikke_ er påvirket af amerikansk engelsk? Det er en analyse vi er uenige om.
> Du vil altså holde på at moment i hverdags-dansk og særligt i eksemplet ovenfor ikke er påvirket af amerikansk engelsk? Jeg vil holde fast i at ordet er latinsk og hverken britisk, amerikansk engelsk eller creole. Hvad der har påvirket beslutningen skal jeg ikke kunne sige, men jeg forestiller mig, at det sagtens kan have noget at gøre med, at især yngre mennesker associeret "et moment" med et kort klip eller lignende, hvorfor det da også er fint, at vi i så fald kan kommunikere effektivt til dem, da vi i forvejen har det ord på dansk, som et alternativ til "øjeblik". At kalde en kommentar på to linjer for en analyse er dog en smule gavmildt.
Ej men, hør lige. Er du så gatekeeper for, hvad der er ‘almindelig god tale’? Hold dog op. Sproget er dynamisk, og at man indbyder et ord som ‘momenter’ synes jeg er fint. At du så himler op, fordi det ikke er et udbredt ord…? Det er simpelthen ikke et argument.
Jeg har lavet opslaget med flair: "Brok" Så vil jeg brokke mig, og hygge mig med ligesindede. Er du ikke enig er det helt ok, men lad os da endelig holde den gode tone. Og så er argumentet ikke at ordet ikke er udbredt, men at vi allerede har et (synes jeg) udmærket ord som dækker bedre.
Du burde få et liv, hvis du gider bruge tid på at brokke dig over det.
Spejl.
Moment er et dansk subjektiv, ligesom øjeblik er det. De er synonymer og står begge i den danske retskrivningsordbog. Så hvad er problemet egentlig? (Havde de skrevet ‘Moments’, så havde det været en anden sag.)
>hvad er problemet egentlig? Problemet er, at folk, der rigtigt gerne vil kæmpe for at "bevare det danske sprog(!!!)" sjældent ved særligt meget om sprog, og derfor for det første gør sig den fejlantagelse, at *moment* stammer fra engelsk, når ordet egentligt stammer fra latin, og i øvrigt ikke har tjekket, om dette (for både dansk og engelsk) fælles fremmedord egentligt har været i almindelig brug i flere årtier, før de brokker sig over det.
[удалено]
Substantiv. Fejl 40.
Problemet er æstetisk. Moment lyder dårligere end øjeblik.
Det er vel subjektivt (ja, ved godt jeg rodede der ord sammen med substantiv). Jeg synes moment er fuldt ud ligeså godt at bruge. Faktisk synes jeg det er bedre. Øjeblik henviser kun til at noget er ‘momentært’ om man vil. Hvor ‘moment’ er beslægtet med det at have momentum. Da det er nyhedsøjeblikke, som lige nu og her ee aktuelle - eller har momentum - er moment faktisk der bedre alternativ. IMO.
U$O og L.O.C. var der først
Engelsk som 2. Officielle sprog, lad os få det overstået.
Jeg bliver helt utilpas når folk siger at de føler sig "biased". Altså, de er forudindtaget. Come on (tihi)!
Moment er et dansk ord. Kan ingen huske sangen fra L.O.C og U$O? Eller er jeg bare blevet gammel? https://youtu.be/0TbCPznoQ54?si=u-FSf1IWGMCn87TT
Jeg kan levende genkalde hvor pudsig jeg fandt sprogbrugen dengang også, jo tak.
Er det egentlig ikke en dårlig oversættelse? Hvor langt er et øjeblik og hvor langt er et moment? Jeg mindes umiddelbart at et moment er væsentligt længere?
Vi bruger vist alle nogle ord som ikke helt er danske... fx så bruger jeg tit... jeg joiner lige... når jeg mødes med folk og så har jeg brugt bugger utrolig længe, da jeg bare syntes den reklame er totalt bugger :-)
Det engelske kommer bare retur. Middelalder engelsk havde mange ligheder med dansk. House blev udtalt hus Knight = knægt Ja faktisk er engelsk bare nordisk. Du kan jo ikke omtale et hus i engelsk talende lande uden at bruge dansk Dør og Vindue er gode eksempler. Der er mange andre, og det er interessant at dykke ned i.
> Ja faktisk er engelsk bare nordisk. Undtagen de 80 procent af engelsk der er fransk mener du vel?
Fransk? Hør her søster (sister) Du mener vel frisisk? Ellers spørg din husbond, det er sandt hvad jeg siger! Nej, det er korrekt at fransk også har haft stor indflydelse, især på det "finere" engelsk. Der findes dog mere end 2000 engelske ord der stammer fra det nordiske og nordtyske.
Ja jeg er godt klar over at der er nordisk islæt. Jeg boede i Skotland i 7 år så kunne ikke helt undgå de ord.
Hør.lige de her udtalelser: Hun siger de skal udtales som på fransk, men jeg kan godt høre hvad det lyder som. https://m.youtube.com/shorts/LRdFUy8pn2o
Muligvis inspireret af den her fra tidligere i år: [https://www.telegraph.co.uk/world-news/2024/03/08/english-is-not-a-language-its-just-badly-spoken-french/](https://www.telegraph.co.uk/world-news/2024/03/08/english-is-not-a-language-its-just-badly-spoken-french/) ... blev ihvertfald mindet om den igen, og nu sidder jeg og overvejer om der findes en Engelsk oversættelse af afhandlingen...
Ville være dejligt hvis vi kunne gå tilbage til af snakke Dansk her i Danmark
Smid de tyske, franske og latinske låneord fra dit hverdagssprog og så kan vi måske snakke dansk. Ud over dem må du hverken sige kiosk, anorak, computer eller pizza. Du kan sikkert selv finde flere og bedre eksempler.
>Ud over dem må du hverken sige kiosk, anorak, computer eller pizza. Du kan sikkert selv finde flere og bedre eksempler. Minikøbmand (Minikøbperson???), halvlynlåsjakke, beregner, tomatsmurt fladbrød med pålæg og ost. Sådan.
Nej, lad være med af bruge et engelsk ord, hvis der allerede findes et Dansk ord i forvejen
Det ville jo kræve at vi var holdt op på et tidspunkt. Der kommer nye ord ind i sproget hele tiden, det er der intet nyt i. Tidligere var det meget fra tysk, nu er det mere engelsk. Skal du brokke dig over moment, må du f.eks. også være sur over jakke der er kommet til fra Italiensk
Har vi et dansk alternativ til "jakke"? Hvis ikke, så er det ikke det samme. _Moment_ forsøger at erstatte _øjeblik_.
Nej, moment har flere betydninger og har været brugt på dansk i mange år
Jeg har heldigvis ikke hørt nogle bruge det i en kontekst ud over: > FYSIK en krafts tilbøjelighed til at producere bevægelse når den påvirker et objekt i et punkt på den linje, angrebslinjen, der er kraftens retning beregnes som kraftens størrelse ganget med angrebslinjens vinkelrette afstand til objektets ligevægtspunkt eller ophængspunkt måles i newtonmeter (Nm) Det kan være det er generationsbestemt. Jeg er over 40 år.
>*Moment* forsøger at erstatte *øjeblik*. Vel ikke mere end 'øjeblik' erstattede 'stund'?
Og hvis nogen klistrede en række billeder op med overskriften "Stunder" så ville du ikke synes det lød dumt?
Jo rimeligt, men hvis vi skal lege sprogpurister, så må vi skille os af med det plattyske 'øjeblik' også!
Det er nu ikke sprogpuritanisme. Det lyder bare lamt. Jeg er ikke modstander af låneord eller at blande engelsk ind hvor det giver mening. Hard drive er bedre en Festplatte. Moment er lyder bare noller i den sammenhæng.
Jeg ved ikke, om jeg finder det så slemt, men jeg vil give et skud ud til din brug af 'noller'. Det er desværre ved at foesvinde ud af byen her.
> Moment forsøger at erstatte øjeblik. Moment har altid eksisteret side om side med øjeblik, og de to forsøger ikke at erstatte hinanden. Hvis jeg skulle gætte, så henter vi i øvrigt nok vores "øjeblik" fra tysk (Ikke at jeg skal hævde, at det nødvendigvis er sandt, men [wikipedia](https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98jeblik) lader til at give mig ret), imens *moment* stammer fra latin. Sprog er dynamiske. De ændrer sig konstant. Der er en grundt til, at du ikke skriver som Søren Kierkegaard. Men i det her tilfælde er der slet ikke tale om en ændring, for "moment" har været i almindelig brug i årtier (det blev inkluderet i den danske ordbog i 2003; vel den absolutte autoritet, når det kommer til, om et ord er dansk eller ej?), hvis ikke længere. Det sjove ved denne form for sprogkonservatisme er, at man ikke skal ret langt tilbage, før tanken om i det hele taget at *skrive* på dansk var helt absurd, og hvor det var normalt accepteret, at folk i samfundet talte forskellige sprog og dialekter, og frit lånte af hinanden. Traditionen omkring sproget er en moderne, dybt anakronistisk opfindelse, der har sine rødder i nationalismen, og ikke i, hvordan sprog reelt har fungeret historisk.
Det er muligt at det har eksisteret side om side med øjeblik og det er ikke utænkeligt at det har fundet anvendelse i andre former for skrift og tale en der hvor jeg er kommet og hvor jeg har læst. > for "moment" har været i almindelig brug i årtier (det blev inkluderet i den danske ordbog i 2003 Okay, det er jo også relativt kort tid umiddelbart. Hvordan udtaler du det på dansk ud over f.eks. som i _momentnøgle_?
Du udtaler det på samme måde, som når du siger *momentnøgle*. Bare sans nøgle. Et moment, momenter, momentet, momentær, momentvis, etc.
Aha! I dag lærte jeg! Tak.
Det var da så lidt.
Jeg brokker mig over de bruger momenter i stedet for øjeblikke hvilken ord ville du bruge i stedet for jakke ? ?
Eksempelvis "frakke", som vi har stjålet fra tysk, og som tyskerne selv stjal fra franskmændene. Men "jakke" har efter alt at dømme været på en lignende rejse. Det gælder også andre almindelige ord, såsom trøje og bluse, og så kan du jo selv prøve at gætte, hvor vi får et ord som "t-shirt" fra. Uanset hvordan man vender og drejer det, så er der meget få ord, der kan siges i sandhed at være "danske". "Det danske sprog" er en opfindelse; et nationalistisk tradition, der ikke har rødder i noget historisk faktum. Tager du til København er dansk tættere på svensk, tager du til Sønderjylland er det tættere på tysk. Tager du til Fyn kan de ikke længere kommunikere, men de arbejder på sagen.
>"Det danske sprog" er en opfindelse; et nationalistisk tradition, der ikke har rødder i noget historisk faktum. Tager du til København er dansk tættere på svensk, tager du til Sønderjylland er det tættere på tysk. Helt konkret, hvilke europæiske sprog mener du dette ikke er tilfældet for? Det svenske de taler i Malmö, er vel også noget tættere på dansk, end det de taler i Stockholm? Det spanske de taler nede ved Granada, antager jeg har en stærkere indflydelse fra arabisk, end det de taler længere nordpå, osv.
> Helt konkret, hvilke europæiske sprog mener du dette ikke er tilfældet for? Jamen hævder jeg da noget sted, at der skulle være et sprog, der er undtaget?
Så vil jeg mene det er lidt dårligt kommunikeret af dig, at specificere det til "det danske sprog", når din egentlige pointe er noget bredere. Jeg er ikke uenig i, at "dansk" i sidste ende er en opfindelse, men det gør det ikke mere eller mindre virkeligt. Selve konstruktionen "dansk" er et historisk faktum, der er ved at være ret gammel nu. At noget er en konstruktion/opfindelse, siger intet om hverken brugbarheden af begrebet, eller om bevaringsværdien. Det gælder for alle sprog.
> Så vil jeg mene det er lidt dårligt kommunikeret af dig, at specificere det til "det danske sprog", når din egentlige pointe er noget bredere. Jamen det er jeg uenig med dig i, for vi taler specifikt om, hvorvidt man kan gøre brug af "momenter" på dansk, og ikke om *alle europæiske sprog*, så selvfølgelig forholder jeg mig til dansk, i stedet for at kaste mig ud i en mere omfattende gennemgang af samtlige europæiske sprog. At jeg specificerer "det danske sprog" udelukker jo på ingen måde, at det også gælder for andre sprog. Jeg synes i højre grad, at det føles som om, at du fisker efter at få gang i en diskussion, jeg ikke kan se, at jeg skulle have lagt op til. >Jeg er ikke uenig i, at "dansk" i sidste ende er en opfindelse, men det gør det ikke mere eller mindre virkeligt. Korrekt. Det bliver hverken mere eller mindre virkeligt. Uanset hvordan man vender eller drejer det, så er "det danske sprog" først og fremmest en ideologisk konstruktion. Ligesom med ethvert andet sprog der ikke er opstået i komplet isolation fra andre sprog, så udgør dansk i virkeligheden et komplekst netværk af "fremmed" indflydelse, låneord og mere eller mindre lokalt forankrede udtryk. Vores opfattelse af sproget bygger på den periode, hvori man har valgt at fastfryse det, for at udkrystallisere et konkret "dansk sprog", som led i en nationalisering, hvorunder man har haft behov for at retfærdiggøre en mere eller mindre arbitrær afgrænsning af et landområde, blandt andet ved hjælp af sproget som en særlig identitetsmarkør. Det er et relativt moderne fænomen, og et fænomen, der i stigende grad lider under det pres, globaliseringen medfører. >At noget er en konstruktion/opfindelse, siger intet om hverken brugbarheden af begrebet, eller om bevaringsværdien. Det gælder for alle sprog. Korrekt. Det gør det ikke. Men jeg konstaterer jo også bare, at sproget er konstrueret, og at vores måde at afgrænse sprog på er mere eller mindre arbitrær. Jeg siger hverken, at det er moralsk godt eller skidt at bevare/forandre sproget. Jeg vil dog gå så vidt som til at sige, at sprogets iboende dynamik er et uomgængeligt faktum, og at det reaktionære forsøg på at fastfryse sproget i en bestemt konfiguration er rent sisyfosarbejde. Samtidig pointerer jeg, både her og andetsteds, at det dog er en ret ligegyldig diskussion i forhold til udtrykket *moment*, der hverken er fremmed for almindelig dansk sprogbrug eller et eksempel på nogen invasiv anglofon indflydelse; det er et ord, man længe har brugt på dansk, samtidig med, at man har gjort brug af udtryk som "øjeblik" og "stund", der i øvrigt også er fremmede låneord, hvis man vælger at se historisk på begrebet "det danske sprog".
For at sætte det lidt på spidsen: Hvis jeg siger, at "Interstellar er noget værre lort", ligger det implicit, at jeg mener at Interstellar adskiller sig fra andre film på dette punkt, rettere end at det er min holdning til film som medie generelt. >Jamen det er jeg uenig med dig i, for vi taler specifikt om, hvorvidt man kan gøre brug af "momenter" på dansk, og ikke om *alle europæiske sprog*, så selvfølgelig forholder jeg mig til dansk, i stedet for at kaste mig ud i en mere omfattende gennemgang af samtlige europæiske sprog. Selvom vi taler specifikt om det danske sprog, er det for mig at se ret vigtigt, for at forstå din egentlige position, at vide hvorvidt du mener at det er særligt for dansk, at det er en opfindelse/nationalistisk tradition. Jeg synes blot at: >Jamen hævder jeg da noget sted, at der skulle være et sprog, der er undtaget? var et lidt flabet svar, til et spørgsmål, der byggede på en (for mig at se) forståelig misforståelse. Deraf min lidt spydige kommentar om "dårlig kommunikation". Hvis det ikke var hensigten, så beklager jeg oprigtigt. Men jo, du har sgu ret i at det er noget af et sidespor. Overordnet tror jeg ikke at vi er så uenige. Derfor er jeg lidt nysgerrig på at høre, om du er villig til at uddybe din holdning mht. globaliseringen? Hvis du ikke orker er det sgu helt fair, jeg spørger kun af interesse, ikke for at modargumentere det du skriver. Du nævner, at sproget som identitetsmarkør lider under globaliseringen, men det der for mig at se grundlæggende sker, uafhængigt af de ord vi bruger til at sætte grænser mellem sprogene, er en homogenisering af de europæiske sprog. Nedbrydningen af sprog som en meningsfuld identitetsmarkør, er vel kun en sekundær effekt af dette. Det tab synes jeg er lidt ærgerligt. Hvis vi værdsætter den sproglige diversitet, så må det vel være moralsk godt at bevare "vores" sprog, distinkt fra andre sprog? Det gælder uanset hvor arbitrære de grænser nu måtte være, og hvor mange gamle låneord vi "fejlagtigt" inkluderer under betegnelsen "dansk". Som du selv nævner er det sandsynligvis en umulig opgave, men det ændrer vel ikke ved rigtigt/forkert mht. bevaringen.
> Hvis jeg siger, at "Interstellar er noget værre lort", ligger det implicit, at jeg mener at Interstellar adskiller sig fra andre film på dette punkt, rettere end at det er min holdning til film som medie generelt. Ikke for at tage brodden af dit argument allerede fra start af, men det er jeg simpelthen ikke enig med dig i. Jeg mener godt, at du kan sige, at Interstellar er noget lort, uden at det nødvendigvis implicerer, at du mener, at den udmærker sig ved at være noget lort sammenlignet med alle andre film/serier. Sådan ville jeg i hvert fald ikke tolke det. Interstellar kan sagtens være noget lort i sig selv, uden reference til andet. Det skal jeg ikke kunne sige; jeg synes generelt sci-fi er noget lort. Og ja, jeg synes jo ikke, at jeg kommunikerer utydeligt. Men det er fint; lad os lade det ligge. For nej, intentionen var som sådan ikke at være flabet, men bare at pointere, at du beder mig hæfte for en pointe, jeg ikke har fremsat. Altså, at Dansk skulle være *unikt* i forhold til andre europæiske sprog, i forhold til at være konstrueret med et særligt formål in mente. >Overordnet tror jeg ikke at vi er så uenige. Derfor er jeg lidt nysgerrig på at høre, om du er villig til at uddybe din holdning mht. globaliseringen? Hvis du ikke orker er det sgu helt fair, jeg spørger kun af interesse, ikke for at modargumentere det du skriver. Det er blevet sent og jeg er træt, men jeg skal da gøre mit bedste, hvis du har en ærlig interesse i emnet. >Du nævner, at sproget som identitetsmarkør [...] Alright, let's give it a go. Jeg vil starte med at problematisere dit første spørgsmål; er der tale om en homogenisering? En homogenisering implicerer, at sprogene smelter sammen og blive ensformige; at diversiteten *går tabt*. Men er det tilfældet? Ser vi rent faktisk det ske? Eller ser vi i virkeligheden bare en udvidelse af vores fælles ordforråd? Altså, hvis du taler dansk og engelsk, og begynder at importere ord fra det engelske sprog ind i det danske, går dele af det danske så tabt, eller tilføjer du i virkeligheden bare til en samlet sum af kommunikative muligheder? I Danmark er vi jo, nærmest af nød, alle sammen tosprogede. Det forventes, at vi kan nok engelsk til at klare de mest almindelige samtaler, fordi vi ellers ville være bundet på hænder og fødder rent kommunikativt; vi ville kun være i stand til at tale med hinanden, og måske et par millioner nordmænd og svenskere, men langt fra alle. For de af os, der er komfortable nok med engelsk som andetsprog til, at vi kan tale det mere eller mindre flydende (jeg har talt engelsk som andetsprog fra barnsben af, og jeg underviser i det på højeste niveau i dag), er dansk jo ikke blevet erstattet eller udvandet; vi har bare flere kommunikative muligheder. Nedbrydning af sproget som identitetsmarkør ser jeg som en naturlig følge af, at globaliseringen i det hele taget er med til at afvikle nationalitet som et identitetsbærende begreb. Eller rettere, globaliseringen er med til på den ene side at afvikle nationalitet som et identitetsbærende begreb for nogle, mens det for andre radikaliserer det, og gør det langt mere betydningsfuldt. Det ser jeg som en del af den voksende skisme mellem den moderne højre- og venstrefløj. Jeg er svært venstreorienteret. Det hverken kan eller vil jeg løbe fra. Jeg beskriver sjældent mig selv som "dansker", og når jeg gør det, så er det oftest af praktiske hensyn. Ikke fordi, at jeg forbinder noget særligt med det "at være dansker". Samtidig ser jeg generelt ikke folk som værende noget andet end jeg er, grundet noget så banalt som nationale tilhørsforhold. For mig overskygger den slags alt det, vi egentligt har til fælles. >Hvis vi værdsætter den sproglige diversitet, så må det vel være moralsk godt at bevare "vores" sprog, distinkt fra andre sprog? Hvis man ser det som vigtigt at bevare og dyrke en særlig udgave af det danske sprog, fastfrosset på et arbitrært tidspunkt, så er det naturligvis moralsk godt for det enkelte individ at gøre dette. Men moral er jo noget af det mest relative vi har. For mig at se kan det hurtigt gå hen og blive umoralsk, når man fx udelukker udlændinge fra diverse selskaber, eller dunker dem oveni hovedet med, at de ikke er *danske nok*, fordi de kæmper med at tilegne sig et ret komplekst sprog. Samtidig har jeg personligt svært ved at se det moralske i sådan et bevaringsprojekt; jeg uddannet indenfor sprog og kulturhistorie, og for mig at se, så er sprog dynamiske kulturobjekter, der konstant udveksles og modificeres. Jeg kan simpelthen ikke se formålet i bevaringsprojektet, ud over forsøget på at konstruere en eksklusiv national identitet, der udelukker andre mennesker, eller andre kommunikative muligheder. For mig at se grænser den slags hurtigt op til nationalchauvinisme. Vi skal bevare dansk, fordi dansk er *noget særligt*. Fordi det er *bedre* eller i hvert fald *anderledes*. Men hvis sprog først og fremmest er et værktøj, er vi så ikke bedre tjent med et bedre værktøj, der kan mere? Og for at vende tilbage til starten af min forklaring; går der i grunden noget tabt, ved at vi introducerer flere kommunikative muligheder? Eller bunder den frygt i virkeligheden i en forestilling om, at alternativerne *udfaser* det eksisterende? >Som du selv nævner er det sandsynligvis en umulig opgave, men det ændrer vel ikke ved rigtigt/forkert mht. bevaringen. Som sagt, så ser jeg det mere som en fastfrysning end en bevaring. En fornægtelse af, at sproget er en del af en dynamisk, kulturel proces, der slet og ret ikke lader sig holde tilbage, med mindre vi går all-in på nationalismen og vender os bort fra verden, for at beskytte os mod fremmede indflydelser og nye ideer. Men det er ingen vel bedre tjent med? Ja, det er selvfølgelig et retorisk spørgsmål; det er der jo uden tvivl *nogle* der synes, at vi er. Men jeg kan ikke se fidusen ved det. Historisk, så har sprog altid udviklet og ændret sig. De har altid været dynamiske. Sprog er opstået ud af ikke-sprog; udvikling og forandring er i sprogets DNA, om man vil. Vi blev ikke til som en art med et sprog; og da slet ikke dansk. Det kom henad vejen, ligesom pottermageri og agerbrug. Kulturelle processer, hvis dynamik og udvikling vi anerkender; ingen argumenter jo i ramme alvor i dag for, at vi skal male vores eget mel med granitsten og opbevare det i lerpotter. Men sproget får her en særstatus. I gammel tid, før man havde nationstater, havde man mange sprog. Forsøget på at bevare særligt privilegerede nationalsprog har først til nogle af de mest grusomme uhyrligheder. Forfølgelser, fordrivelser og folkemord. Tvungen omskoling under trusler om vold. Koncentrationslejre og bogafbrændinger. Alt sammen for at prøve at stampe udfordringerne til det særligt privilegerede, bevaringsværdige *modersmål* ud, før de kunne udgøre trussel. Så med det in mente, så er det vel min tur til at spørge, om det, at ville bevare et sprog - eller en særlig national identitet i det hele taget - stadig er moralsk forsvarligt, når det ender ud i den slags? Når det bliver taget til sådanne ekstremer? Dermed selvfølgelig ikke sagt, at man er nogen fascist, fordi man kærer sig om sit modersmål. Overhovedet ikke. Men man er bare nødt til i så fald at minde sig selv om, at det trods alt er et kendetegn ved fascismen, at den *også* har et nidkært forhold til emner som sprog, så man i hvert fald ikke pludseligt finder sig selv i dårligt selskab. Slutteligt vil jeg beklage eventuelle slåfejl; jeg er, som sagt, ret træt. Men forhåbentligt blev det ikke alt for flydende og rodet.
nu var problemet af man udskifter et Dansk ord med et Engelsk ord, IKKE af nogle danske ord kommer fra andre sprog,
Men fx de tyske låneord vi bruger på dansk i dag erstattede vel ofte nogle oldnordiske ord. Det skete bare så langt tilbage i tiden at vi ikke har noget forhold til det. Den primære forskel på tyske og engelske låneord er at nogen er tyske og nogen er engelske.
Problemet er ikke låne ord, problemer er antallet af engelske ord der overtager for noget der allerede har et Danske ord
> nu var problemet af man udskifter et Dansk ord med et Engelsk ord, > > IKKE af nogle danske ord kommer fra andre sprog, Problemet med det er bare, at *moment* ikke er et engelsk ord. Ordet stammer fra latin, og har længe været i almindelig brug herhjemme. Intet er blevet udskiftet. Nogle gange har vi flere ord, der betyder det samme; også kaldet synonymer.
>Intet er blevet udskiftet. Nogle gange har vi flere ord, der betyder det samme; også kaldet synonymer. Det er fandeme også for dårligt!
Ja, det er jo typisk! Man kunne godt være kommet med en reel fornyelse og kaldt det "Okklumsbungus" eller sådan noget.
Det havde i det mindste have haft underholdnings værdi
Det er rigtigt af ordet betyder bevægelse på latin Men hvordan Bevægelse også betyder Øjeblikke, der kommer den godt nok til af knibe med det der synonym noget
Nu er du så langt ude i en leg med semantikken, at det begynder at blive lidt fjollet. Om ordet har bevaret sin oprindelige mening fra latin er ikke relevant i forhold til, om ordet etymologisk stammer fra latin eller ej. Derudover er det værd at pointere, at et "øjeblik" også, om man vil, er en bevægelse. Der er ikke mere at diskutere; på dansk har udtrykket "moment" været i almindelige brug i mange år. Udtrykket kommer fra latin, og er et ord, vi har *til fælles* med den anglofone verden. Man har altså ikke erstattet et dansk ord med et engelsk.
Det var ikke mig der startede med tysklåne ord i 1732, den fjollede er det helt klart dig. Det er helt rigtigt der burde ikke være mere af diskuterer, det burde ikke være nødvendigt af diskuterer om Bevægelse og Øjeblik er synonymer,
> Det var ikke mig der startede med tysklåne ord i 1732, den fjollede er det helt klart dig. Næ, du startede med en falsk udlægning af, at man er ved at erstatte fine danske ord med engelske, og det er dét, jeg diskuterer. Nu påstår du så, at jeg siger, at "bevægelse" og "øjeblik" er synonymer, men det kan enhver jo se ikke er tilfældet, så den leg må du lege med dig selv. Det er, ærligt talt, lidt for søgt.
Jeg ved ikke hvad et tilsvarende stykke tøj hed inden vi hapsede et udenlandsk ord. Men hvis du skal være nogenlunde tro imod det du siger vil du naturligvis aldrig tage ordet computer i din mund, da vi har det fine danske ord datamat.
Hvis det stod til mig bruger vi stadig ordet datamat, og fastpladslager om harddisken, selv om de i dag mere er en ram klods og jeg kender ikke noget dansk ord for ram (der sådan set ikke er et ord men en forkortelse)
Jeg kæmper en desperat kamp for at beholde ordet "skærmbillede"
Det må være en "opadbakke kamp", ja.
Skud ud til dem som siger øjeblik i stedet for moment.
Det er mig en gåde, at fordi nogen mennesker ikke kender de danske ord , så ændrer man simpelthen sproget til de engelske fraser som disse mennesker så åbenbart kender. Et andet godt eksempel er når folk siger der 'var en god atmosfære' til mig, hvorefter jeg svarer at det var da dejligt, da alle ellers var døde. Ord har mening!
Retskrivningsordbogen er en rigtig god ressource til at undgå sådanne frustrationer. Den præciserer f.eks., at "atmosfære" på dansk sagtens kan bruges med den overførte betydning "stemning".
Og ord har overført betydning. At benytte atmosfære i den kontekst du nævner er billedsprog. Og hvis der er noget der ændrer sig med tiden så er det da billedsprog. Engang sagde folk "Bred ymer" om ting der ikke har en dyt med ymer at gøre - og det må der nødvendigvis også ha været nogen, der var de første til at sige. Livet er simpelthen for kort til at tage alt bogstaveligt.
I Island oversætter de konsekvent alle udenlandske ord til Islands for at undgå “sprog-forurening” og bibeholde sproget som det er (eller ihvertfald uden direkte udenlandske ord som en del af det). Det synes jeg er ganske charmerende - så længe det ikke går amok i overdreven nationalisme og selvfedhed, men så vidt jeg forstår er det ikke det som det stammer fra.
Er Islandsk ikke også lidt unik sprogmæssigt grundet deres geografiske isolation? Har i hvert fald hørt at sproget i dag minder meget om det man talte i vikingetiden.
De har ingen originale idéer ved DR. det er bare social media design og afvente BBC for at se hvad de finder på.